Fijis præsident

Præsidenten for Republikken Fiji er Fijis statsovehoved. Præsidenten vælges af Fijis parlament for en treårig periode i henhold Fijis forfatning fra 2013.^[1] Præsidentens rolle er mest ceremoniel, men der er også vigtige magtbeføjelser der kan udøves i tilfælde af en krise. Derudover er præsidenten øverstkommanderende for Fijis militær.

Præsidentembedet blev etableret efter to militærkup i 1987 der førte til udråbelsen af en republik den 7. oktober og enden på det fijianske monarki. Generalmajor Sitiveni Rabuka, som havde stået bag kuppet, dannede en midlertidig militærregering med sig selv som regeringsleder. Han tog dog ikke titlen som præsident og udnævnte den 5. december Penaia Ganilau, den sidste generalguvernør, til republikkens første præsident.

Et civilt kup ledet af George Speight førte til endnu en forfatningsmæssig omvæltning i 2000. Præsident Kamisese Mara trådte tilbage den 29. maj i stedet for at ophæve forfatningen som militæret støttet af højesteret havde bedt om. Hvorvidt hans fratræden blev tvunget eller ej, var genstand for en politiefterforskning, der fortsatte op til kuppet i 2006. Kommandør Frank Bainimarama tog magten som leder af den midlertidige militærregering (ligesom Rabuka havde gjort i 1987) indtil Josefa Iloilo blev udnævnt til præsident den 13. juli.

Den 5. december 2006 væltede militæret igen regeringen. Bainimarama erklærede sig selv fungerende præsident. Han sagde til at begynde med at han havde påtaget sig embedet midlertidigt og snart ville bede Det Store Råd af Høvdinge om at genindsætte Iloilo, men den 17. december insisterede han på at han nu var præsident, og at Det Store Råd skulle anerkende ham som sådan.^[2] Iloilo blev genindsat som præsident den 4. januar 2007.

I januar 2008 udtalte Bainimarama at militæret var "den udøvende myndighed i udnævnelsen af præsidenten" og Det Store Råd af Høvdinge blev suspenderet. Præsidenten ville være militærudnævnt indtil et reformeret hødvingeråd blev indsat.^[3]

Et par dage senere foreslog Citizens Constitutional Forums direktør, pastor Akuila Yabaki, at stillingen som præsident fremover skulle være åben for personer af enhver etnicitet, snarere end forbeholdt indfødte fijianere. Forslaget var kontroversielt og blev især modarbejdet af den afsatte premierminister Laisenia Qarase. En Rewa-hødving, Filipe Tuisawau, var også imod ideen og udtalte sit syn på præsidentskabets funktion:

	Præsidentenposten symboliserer enhed af både traditionelle ledelsesstrukturer der eksisterede før parlamentarisk styre blev etableret, og det nuværende Westminster-parlamentssystem. Det er her det vestlige system møder vores traditionelle vanua-system, og vi anerkender det indfødte lederskab der har udviklet sig og taget hensyn til alle racer i vores multikulturelle samfund. Ved at udnævne præsidenten anerkender nationen den rolle vores høvdinge har spillet i samfundet, og jeg tror at det fijianske folk ville sætte pris på at status quo forbliver."[4]

Den 28. juli 2009 meddelte Iloilo, at han ville forlade præsidentposten 30. juli. ^[5] Pensioneret brigadegeneral Epeli Nailatikau efterfulgte ham som fungerende præsident. Den 5. november 2009 blev Nailatikau taget i ed som præsident.^[6]

I marts 2012 afskaffede Bainimarama-regeringen høvdingerådet ved dekret.^[7][8] Bainimarama bekræftede at dette betød at der skulle være en ny metode til at udpege præsidenten. Han sagde at der ville blive lavet en ny forfatning i 2013 efter konsultationer med folket.^[9]

Den 12. oktober 2015 valgte parlamentet pensioneret generalmajor Jioji Konrote som præsident.^[10] Den 12. november 2015 blev Konrote taget i ed som præsident,^[11] og 31. august 2018 blev Konrote genvalgt som præsident.^[12]

Den 22. oktober 2021 valgte parlamentet Ratu Wiliame Katonivere som præsident.^[13][14]