Fiat 128

Fiat 128
Fiat 128 Rally 1972.jpg
Produktion
ProducentFiat
Model128
Produktionsår19691985
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer2- og 4-dørs sedan
3-dørs coupé
3-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
Motorer1,1 og 1,3 liter
Kronologi
ForgængerFiat 1100
EfterfølgerFiat Ritmo

Fiat 128 var en bilmodel fra den italienske bilfabrikant Fiat bygget mellem 1969 og 1985. Modellen blev introduceret som afløser for Fiat 1100, og vandt titlen Årets Bil i Danmark og Europa 1970.

128 var ved introduktionen en avanceret bilmodel, og var blandt de første personbiler med forhjulstræk og tværliggende frontmotor. Dette var ikke rigtig noget gennembrud i sig selv, da blandt andet Mini var tidligere ude med et tilsvarende koncept, men Fiat 128 havde derudover drivaksler i forskellig længde, noget som gjorde det muligt at placere motor og gearkasse side om side, et koncept som siden er blevet meget populært i små bilmodeller.

128 var den første bil udstyret med Fiats dengang helt nye motor med overliggende knastaksel, en motortype som var avanceret for sin tid med topstykke i aluminium og overliggende knastaksel drevet af en tandrem. Dette koncept blev adopteret af de aller fleste bilfabrikanter tidligt i 1980'erne, men var meget usædvanligt ved 128's introduktion i 1969.

Ved introduktionen kunne 128 fås som todørs sedan, firedørs sedan og tredørs stationcar. Den eneste motor som fandtes var en 1,1'er (1116 cm³), frem til todørsmodellen 128 Rally Edition kom på markedet i 1971 med en 1,3-litersmotor (1290 cm³). Samme år blev Sport Coupé lanceret med et nyt coupékarrosseri bygget på en forkortet 128-platform. I 1974 kom der først i Italien en sedan med firkantede forlygter og ændret kølergitter, der i 1976 kunne købes i Danmark, kaldet 128 Special, og 128 Sport Coupe` blev ligeledes i 1976 ændret til 128 3P, som betyder 3-dørs, italiensk for porte (døre). I 1977 blev den oprindelige sedan og stationcarmodellen modificeret med bl.a. ændret forlygte- og baglygte arrangement, ligesom interiøret blev lidt mere luksusbetonet, i model 128 CL, og motorens ydelse blev lidt højere (60 hk mod før 55 hk).

Produktionen af alle varianter med undtagelse af indstigningsmodellen på 1,1 liter blev indstillet i 1979 efter Fiat Ritmos introduktion i 1978. Produktionen af den lille, tredørs stationcarudgave kaldet Panorama fortsatte frem til 1980, mens de øvrige versioner udgik af produktion i 1985.

Fiat 128 3p coupé

Produktion i udlandet

128 var forbilledet for Zastava 128 og Zastava 101, som var bilmodeller bygget af den serbiske bilfabrikant Zastava. Disse modeller blev solgt over hele Europa i 1970'erne. Zastava producerer fortsat en femdørs stationcarmodel baseret på 128 under navnet Zastava Skala 55. Den er mærkets billigste model, og til en pris på omkring 3750 er den også en af verdens billigste bilmodeller.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

FiatLogo1899.jpg
Forfatter/Opretter: SurfAst, Licens: CC BY-SA 3.0
Fiat 1899 logotype
Fiat 128 Rally 1972.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, affiliated with Garage de l'Est, digitally modified and uploaded by User:328cia, Licens: CC BY-SA 3.0
Fiat 128 Rallye - Probabile trasformazione artigianale in "Rally" di una Fiat 128 2p
Fiat 128 3P (ca 1980) at Schaffen-Diest Fly-drive 2013.JPG
Forfatter/Opretter: Charles01, Licens: CC BY-SA 3.0
Fiat 128 3p
The hatchback format 128 3P replaced the two door Fiat 128 coupé in 1975