Festgræs-slægten

Festgræs-slægten
Festgræs (Hierochloe odorata)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Poales (Græs-ordenen)
Familie	Poaceae
Slægt	Hierochloë
Hjælp til læsning af taksobokse

Festgræs-slægten (Hierochloë) er en slægt i græs-familien. Slægtens arter dufter stærkt af vanilje og anvendes i en del parfumer.

Græsset er opret med kort eller krybende jordstængel. Blomsterne sidder i en top i 3-blomstrede småaks, hvor kun den ene blomst er tvekønnet, mens de to andre er hanlige. Duften kommer af græssets høje indhold af kumarin. I Danmark forekommer en enkelt art, festgræs, sjældent på fugtige enge.^[1]

Festgræsarter

Følgende arter listes som dattertaksa i Catalogue of Life, i alfabetisk orden:^[2]

• Hierochloe alpina - Fjeld-Festgræs
• Hierochloe australis - Finsk Festgræs
• Hierochloe brunonis
• Hierochloe cuprea
• Hierochloe davidsei
• Hierochloe equiseta
• Hierochloe flexuosa
• Hierochloe fraseri
• Hierochloe fusca
• Hierochloe glabra
• Hierochloe gunckelii
• Hierochloe helenae
• Hierochloe juncifolia
• Hierochloe khasiana
• Hierochloe laxa
• Hierochloe mexicana
• Hierochloe novae-zelandiae
• Hierochloe occidentalis
• Hierochloe odorata - Festgræs
• Hierochloe pauciflora
• Hierochloe pluriflora
• Hierochloe potaninii
• Hierochloe pusilla
• Hierochloe rariflora
• Hierochloe recurvata
• Hierochloe redolens
• Hierochloe repens
• Hierochloe spicata
• Hierochloe submutica
• Hierochloe tibetica
• Hierochloe utriculata
• Hierochloe wendelboi
• Hierochloe zinserlingii

Kilder

1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
2. ^ Roskov Y., Kunze T., Orrell T., Abucay L., Paglinawan L., Culham A., Bailly N., Kirk P., Bourgoin T., Baillargeon G., Decock W., De Wever A., Didžiulis V. (ed) (2014). ” Arkiveret 13. september 2015 hos Wayback Machine

Eksterne links

• Den virtuella floran Arkiveret 16. september 2015 hos Wayback Machine
• Myskgräs i Carl Lindman, Bilder ur Nordens flora (2:a upplagan, Wahlström och Widstrand, Stockholm 1917–1926)