Ferring Sø
Ferring Sø er en 320 hektar stor brakvandssø tæt ved Vesterhavet, 2 km nord for landsbyen Ferring, 10 km vest for Lemvig, og ca. 8 km syd for Nissum Bredning, som den har afløb til via en række småsøer: Sønder Vese, Mellem Vese, Nørre Vese og Hygum Nor.
Søen er en lavvandet næringsrig, stærkt forurenet sø, med en gennemsnitsdybde på 1,4 meter med en maksimumsdybde på 2,4 meter[1]. Mellem Ferring Sø og Vesterhavet er der kun en smal sandtange, der er forstærket med høfder, hvoraf de ældste blev anlagt fra 1875-1883 . Vandet har flere gange brudt igennem tangen, og de antages at søen oprindelig har været en havbugt, der via veserne indtil 1100-tallet var en åbning mod havet fra Limfjorden.
Der er en afmærket vandresti rundt om søen, der især i vintermånederne er tilholdssted for et stort antal rastende fugle, især dykænder [2]. Ved sydenden af søen er der et stort sommerhusområde.
Eksterne kilder og henvisninger
- ^ Danmarks Miljøundersøgelser
- ^ "DOF Ringkøbing Amt". Arkiveret fra originalen 2. januar 2005. Hentet 28. marts 2010.
Koordinater: 56°33′23″N 8°8′7″Ø / 56.55639°N 8.13528°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Qwert üpoiuz, Licens: CC BY-SA 4.0
Aerial view of Ferring Sø