Fernand de Montigny

Fernand de Montigny

1912 Belgian épée team.JPG

Personlig information
Født5. januar 1885 Rediger på Wikidata
Antwerpen, Belgien Rediger på Wikidata
Død2. januar 1974 (88 år) Rediger på Wikidata
Antwerpen, Belgien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHockeyspiller, fægter, arkitekt Rediger på Wikidata
Deltog iFægtning under sommer-OL 1908 – Kårde hold mænd,
Fægtning ved Sommer-OL 1920 - Mændenes hold kårde,
Fægtning ved Sommer-OL 1924 - Herrenes fleuret for hold,
Fægtning ved Sommer-OL 1924 - Mændenes hold kårde,
Olympiske mellemlege 1906 med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Belgien
Fægtning
Olympiske Lege
Bronze1908 i LondonHoldkonkurrencen i kårde
Bronze1906 i AthenHoldkonkurrencen i kårde
Sølv1924 i ParisHoldkonkurrencen i Kårde
Sølv1924 i ParisHoldkonkurrencen i fleuret
Hockey
Bronze1920 i AntwerpenHockey

Fernand de Montigny (født 5. juni 1885 i Antwerpen, død 2. juni 1974 i smst.) var en belgisk sportsmand, som deltog i flere olympiske lege, primært i fægtning. Han konkurrerede også i hockey, og desuden fungerede han som dommer i kunstskøjteløb.

Montignys første OL var de olympiske mellemlege 1906 i Athen, hvor han stillede op i fægtning. I fleuret blev han nummer to i sin pulje i første runde, hvorpå han blev elimineret i semifinalen.[1] I kårde vandt han sin indledende pulje, men gik ikke videre fra semifinalen.[2] Han var desuden med for Belgien i holdkonkurrencen i kårde, hvor belgierne først besejrede Holland 9-4 og i semifinalen tabte til Storbritannien 9-14 og blev derpå samlet nummer tre. Frankrig vandt turneringen ved at besejre Storbritannien i finalen.[3]

Ved OL 1908 i London stillede han kun op i kårde, individuelt og i holdturneringen. Han blev nummer to i sin førsterundepulje, men en tredjeplads i andenrundepuljen blev endestationen for ham.[4] I holdkonkurrencen besejrede Belgien Sverige i kvartfinalen 11-6, og i semifinalen vandt holdet 9-8 over Italien. I finalepuljen blev det til et nederlag på 7-9 til Frankrig, hvorpå de tabte 8-9 til Storbritannien i kampen om andenpladsen og således igen blev nummer tre efter de franske vindere og briterne på andenpladsen.[5]

Fire år senere, ved OL 1912 i Stockholm stillede han op i de individuelle konkurrencer i fleuret og kårde. Her nåede han til kvartfinalen i begge discipliner.[6]

Ved første OL efter første verdenskrig stillede Montigny igen op i fleuret og kårde, og denne gang også i holdkonkurrencen i fleuret. I den individuelle fleuretkonkurrence vandt han sin indledende pulje og blev nummer to i semifinalen. I finalen vandt han seks matcher og tabte fem, hvilket betød en samlet sjetteplads.[7] I holdkonkurrencen blev Belgien delt nummer seks blandt de otte deltagende hold.[8] I kårde vandt han sin indledende pulje, blev delt nummer tre i kvartfinalen, men en delt syvendeplads i semifinalen betød, at han ikke kom i finalen.[9] Ved disse lege var Montigny desuden med på det belgiske hockeyhold, der vandt 3-2 over Frankrig, men siden tabte 1-12 til Storbritannien og 2-5 til Danmark. Kun disse fire hold deltog, og Storbritannien vandt foran Danmark, og Belgien fik bronze.[10]

Hans sidste OL blev i 1924 i Paris, hvor han var med på de belgiske hold i kårde- og fleuretfægtning. I fleuret vandt holdet sin indledende pulje, blev nummer to i semifinalen og vandt sølv i finalen efter nederlag til Frankrig, der vandt guld, og sejr over Ungarn (bronze) samt Italien.[11] I kårde vandt Belgien sin indledende pulje, og i finalen sikrede de sig også her sølv efter nederlag til Frankrig (der også her vandt guld) samt sejre over Italien (bronzevindere) og Portugal.[12]

I 1926 vandt han sølv ved VM i kårde.[6]

Ved vinter-OL 1928 var Montigny med som dommer i kvindernes kunstskøjteløbskonkurrence.[6]

Referencer

  1. ^ Foil, Individual, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  2. ^ Epée, Individual, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  3. ^ Epée, Team, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  4. ^ Epée, Individual, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  5. ^ Epée, Team, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  6. ^ a b c Fernand de Montigny, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  7. ^ Foil, Individual, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  8. ^ Antwerp 1920 - Fencing Foil Team Men - Results, olympics.com, hentet 29. juni 2021
  9. ^ Epée, Individual, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  10. ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  11. ^ Foil, Team, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021
  12. ^ Epée, Team, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2021

Eksterne henvisninger

FægterSpire
Denne biografi om en fægter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump

Medier brugt på denne side

Fencing pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Fencing. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
1912 Belgian épée team.JPG
The Belgian épée team at the 1912 Summer Olympics