Fermium

Fermium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Fm
Atomnummer	100
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 30, 8, 2
Gruppe	Ingen (Actinid)
Periode	7
Blok	f
Atomare egenskaber
Atommasse	(257)
Elektronkonfiguration	[Rn] 5f12 7s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 30, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	3
Elektronegativitet	1,3 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Smeltepunkt	1527 °C
v d r

Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Fm: Det er et radioaktivt metal, og hører til actiniderne.

Kemiske egenskaber

Hidtil har man kun fremstillet umådeligt små mængder fermium, og derfor er kendskabet til dets kemiske og fysiske egenskaber begrænset. I kemiske forbindelser synes stoffet altid at optræde med oxidationstrin +3.

Fremstilling

Man kan fremstille fermium-254 og tungere isotoper ved at bombardere atomkerner af lidt lettere grundstoffer, især uran og plutonium, med neutroner: Kernerne absorberer neutroner og afgiver betapartikler ad flere omgange, og bliver på den måde "bygget om" til fermium-kerner. Det ekstremt intense neutronbombardement der kræves i denne proces, er til stede ved atombombe-eksplosioner, og kan skabes under kontrollerede forhold af særlige forsøgs-atomreaktorer.

Historie

Fermium blev første gang påvist i 1952: Et forskerhold ledet af Albert Ghiorso sporede stoffet i rester af koraller efter verdens første brintbombe-eksplosion (se Operation Ivy Mike): Uran-238 fra den fissionsbombe der havde "antændt" brintbombens fusionsproces, havde under eksplosionen absorberet 17 neutroner og undergået 8 beta-henfald, for endeligt at blive til fermium-255.

Isotoper af fermium

Man kender 17 isotoper af fermium, som alle er radioaktive. Den mest stabile af dem er fermium-257 med en halveringstid på 100,5 dage, mens de øvrige isotoper alle har halveringstider på 3 dage eller mindre.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Fermium