Ferhan og Ferzan Önder

Ferhan og Ferzan Önder
2017
Information
FødtFerhan Önder
Ferzan Önder
2. oktober 1965 (58 år)
Tokat
StatsborgerTyrkiet Tyrkiet Østrig Østrig
GenreKlassisk musik
BeskæftigelseKlassisk pianist Rediger på Wikidata
Aktive år1975 – nu
Instrumenter
Klaver
Eksterne henvisninger
Ferhan-and-ferzan.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ferhan Önder og Ferzan Önder (født 2. oktober 1965 i Tokat, Tyrkiet) er tyrkisk-østrigske tvillinger og kendt som pianister. De optræder ofte som duo.[1]

Biografi

Ferhan og Ferzan Önder fortæller, at de er født i en lille landsby i det nordlige Tyrkiet. Efter at deres ældre bror begyndte at studere musik på Ankaras Konservatorium (en), flyttede familien til Ankara. Tvillingesøstrene begyndte at spille klaver i en alder af 10 år og blev undervist som klaverduo fra begyndelsen. I en alder af 14 vandt de en særlig jurypris ved Concorso Pianistico Internazionale Alessandro Casagrande i Terni, Italien. De studerede først på Hacettepe Universitet (en) i Ankara og fra 1985 på Wien Universitet for Musik og Scenekunst i mesterklasserne hos Noel Flores (fi) og Paul Badura-Skoda (en).[1]

Duoen er kendt gennem koncertturnéer verden over og regelmæssige optrædener med anerkendte internationale orkestre. De optræder også på musikfestivaler som Festspillene i Salzburg, Beethovenfest (en) Bonn, Wien Festival (en), Rheingau Musik Festival (en) og Schleswig-Holstein Musik Festival.[1]

Duoens repertoire omfatter værker fra Bach, Vivaldi, Mozart, Poulenc, Bartók, Stravinsky, Lutosławski og Fazıl Say.[2]

Deres første officielle cd "Vivaldi Reflections" (2001) modtog ECHO Klassik-prisen i 2002. Deres andet album havde titlen "1001 Nights" (2003). I 2002 udkom en liveoptagelse af et samarbejde med Sächsische Staatskapelle Dresden (Dyrenes Karneval, taler: Günther Jauch (en)).[1]

Tvillingesøstrene blev udnævnt til UNICEFs goodwillambassadører af den tyrkiske UNICEF-komité i 2003[3] og er involveret i børneprojekter.[4] De bor begge i Wien.[5]

Privat

  • Ferhan Önder var gift med pianisten Rico Gulda (de), og de har en datter.[6]
  • Ferzan Önder, oprindeligt hustru til en wiensk iværksætter,[1][7] har været gift med multipercussionisten Martin Grubinger (en) siden 2009, og de har en søn.[8]

Diskografi

  • 1998: Saint-Saens - Beethoven (Pan Classics)
  • 2001: Vivaldi Reflections (EMI)
  • 2002: Karneval der Tiere
  • 2003: 1001 Nights (EMI)
  • 2015: Carmina Burana (Sony)
  • 2019: Karneval der Tiere (Sony)
  • 2019: Ferhan&Ferzan Önder play Fazil Say (Winter&Winter)

Referencer

  1. ^ a b c d e "Interview mit Ferzan Önder" (tysk). Club-Carriere.com. 9. januar 2016. Hentet 6. maj 2024.
  2. ^ Programhæfte for Schleswig-Holstein Musik Festival fra 2/3. august 2010 og fra 27/28. juli 2011.
  3. ^ "UNICEF'in İyi Niyet Elçileri" (tyrkisk). Unicef Türkiye Milli Komitesi. 30. januar 2016. Arkiveret fra originalen 30. januar 2016. Hentet 6. maj 2024.
  4. ^ "Ferhan & Ferzan Önder" (tysk). RSB-Online.de. 30. januar 2016. Arkiveret fra originalen 22. december 2015. Hentet 6. maj 2024.
  5. ^ "Interview mit Ferhan & Ferzan Önder" (tysk). Concerti.de. 16. juni 2011. Hentet 6. maj 2024.
  6. ^ "Der Sohn Friedrichs des Großen erobert Hamburg" (tysk). Die Welt. 4. april 2006. Hentet 6. maj 2024.
  7. ^ "Hommage an Schubert" (tysk). Wirtschaftsblatt.at. 22. august 1997. Arkiveret fra originalen 20. januar 2013. Hentet 6. maj 2024.
  8. ^ "Ferhan und Ferzan Önder im Interview: „Ihr seid Türkinnen und spielt Klavier?"" (tysk). Nachrichten.at. 7. juni 2011. Hentet 6. maj 2024.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Ferzan Ferhan Önder 2017 Kulturfabrik Hainburg Austria.jpg
Forfatter/Opretter: FlorianSimon, Licens: CC BY-SA 4.0
Ferzan and Ferhan Önder after a performance at Kulturfabrik Hainburg, Austria, 2017