Ferganadalen

Kort over Ferganadalen
Satellitbillede af Ferganadalen. Mod vest (til venstre) ses Kairakkum, en kunstig sø dannet ved opdæmning af Syr-Darja
Osj

Ferganadalen er en tætbefolket gravsænkning i Centralasien beliggende mellem Tian Shan-bjergene i nord og Alaj-bjergene i syd. Dalen er delt mellem Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. Ferganadalen er 300 km lang og op imod 150 km bred. Den bebos af over 10 millioner mennesker. Floderne Naryn og Kara-Darja løber i den østlige del af Ferganadalen. De flyder sammen i nærheden af Namangan og danner Syr-Darja som fortsætter mod vest gennem dalen. Vigtige byer i Ferganadalen er Namangan, Andisjan, Khujand, Fergana, Kokand, Margilan og Osj.

Historie

Khanpaladset i Kokand

I 300-tallet f.Kr. grundlagde Aleksander den Store en by i den sydvestlige del af Ferganadalen hvor Khujand nu ligger. Senere har bl.a. baktere og hankinesere regeret i området. År 751 udkæmpedes Slaget ved Talas mellan Tang-dynastiet og Abbaside-kalifatet. Abbasiderne vandt slaget og kunne gøre området muslimsk.

Dalen ligger på nordgrenen af Silkevejen, hvilket har muliggjort mange kulturelle påvirkninger og en blomstrende handel. Kokand-khanatets palads i Kokand er et eksempel på den velstand som fulgte deraf.

Khanatet blev i 1876 indlemmet i det Russiske rige, og efter Sovjetunionens oprettelse blev området inddelt i de sovjetrepublikker som senere blev selvstændige stater.

I 2005 skete udspilledes massakren i Andisjan i Ferganadalen.

Landbrug

Den frugtbare jord i Ferganadalen har tidligere været brugt til alle former for afgrøder, herunder morbærtræer til at opforstre silkeorme. Den intensive anvendelse af arealer til bomuld under det sovjetisk styre fortrængte al anden produktion. Denne arv er stadig synlig i dag, hvor mange landmænd har svært ved at tilpasse sig til andet, fordi en meget stor del af infrastrukturen er bygget op omkring bomuld.

Referencer

Eksterne henvisninger

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Koordinater: 40°54′03″N 71°45′28″Ø / 40.9008°N 71.7578°Ø / 40.9008; 71.7578

Medier brugt på denne side

Ferganadall (Satellitebild).jpg
De Ferganadall mam Kairakkum-Stauséi.
KokandPalace.jpg
Forfatter/Opretter: User:Doron, Licens: CC BY-SA 3.0
Khan's Palace, Kokand, today's Uzbekistan. The inscriptions on the building are in Persian, the lingua franca of West and Central Asia at the time.
Osh 03-2016 img28 view from Sulayman Mountain.jpg
Forfatter/Opretter: A.Savin, Licens: FAL
View from Sulayman Mountain in Osh, Kyrgyzstan
Fergana valley topo political.png
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the Fergana valley (highlighted) in Central Asia, national territories color coded, with shortened names, using boundaries from CIA 2001 Map File:Tajikistan_2001_CIA_map.jpg