Femfaktormodellen

big five personality traits peats
De fem personlighedstræk (engelsk)

Femfaktormodellen eller OCEAN, er en taksonomi for personlighedstræk.[1] Når faktoranalyse (en statistisk teknik) anvendes til personlighedsundersøgelsesdata, anvendes nogle ord, der bruges til at beskrive aspekter af personlighed, ofte på den samme person. F.eks. er nogen, der beskrives som samvittighedsfulde, mere tilbøjelige til at blive beskrevet som "altid forberedt" snarere end "rodet". Denne teori er derfor baseret på sammenhængen mellem ord, men ikke på neuropsykologiske eksperimenter. Denne teori bruger beskrivelser af fælles sprog og foreslår derfor fem brede dimensioner, der ofte bruges til at beskrive den menneskelige personlighed og psyke.[2][3]

Fem-faktormodellen

Paul T. Costa, Jr. og Robert R. McCrae er ophavsmændene bag det måske mest berømte forsøg på at gøre dette. Deres fem-faktor model (eller the big five) er netop et bud på dette, og går ud på, at et hvert individ rangerer forskelligt, når det gælder fem karaktertræk. Hvert af disse træk kan yderligere deles op i seks "facetter": [4]

  1. Neuroticisme: Bekymret versus rolig. Dette personlighedstræk afspejler, hvordan man erfarer negative tanker og følelser. Person med høj score er tilbøjelig til usikkerhed, uro og grublen. Person med lav score er mere afslappet, mindre følelsesladet og mindre tilbøjelig til uro og ubalance. Neuroticisme er den del af personligheden, som er stærkest forbundet med udvikling af psykisk sygdom, især depression og angst. Høj grad af neuroticisme giver større sandsynlighed for demens og tidligere død. Neuroticisme kan deles op i de fem punkter angst, fjendtlighed, depression, dårlig impulskontrol (som påfører personen anger), og dertil selvbevidsthed, som i denne forbindelse handler om generthed, skam og negativt fokus på sig selv i sociale sammenhænge. Disse personer er meget følsomme for kritik, og føler sig hurtigt utilpasse og mindreværdige. [5]
  2. Udadvendthed: Indadvendt versus udadvendt. Dette træk afspejler, om man tiltrækkes af selskabelige situationer, og hvordan man opfører sig i dem. Udadvendte er energiske og opsøger kontakt med andre, og denne kontakt tilfører dem energi. Indadvendte er mere stille og tilbageholdne, og for megen kontakt med andre trætter dem.
  3. Åbenhed: Konventionel versus original. Dette træk afspejler et åbent sind og interesse for kultur. Høj score viser til fantasi, kreativ evne og åbenhed overfor nye erfaringer. Personer med lav score er mere jordnære og praktiske, med mindre interesse for kunst og kultur.
  4. Venlighed (engelsk: agreeableness): Irritabel versus godmodig. Dette træk afspejler personens samspil med andre. Den, der scorer højt på venlighed, er ret tillidsfuld og samarbejdsvillig. Lav score betyder mere aggression og mindre samarbejdsvilje.
  5. Samvittighedsfuldhed (engelsk: conscientiousness): Upålidelig versus trofast. Dette træk afspejler, hvor organiseret og planmæssig man er i at forfølge sine mål. Høj score viser en metodisk, velorganiseret og pligtopfyldende holdning. Lav score viser manglende målrettethed, mindre omhu og fokus, samt en tilbøjelighed til at distraheres fra opgaver.

Der er udviklet et spørgeskema/test (NEO PI-R) der estimerer disse fem faktorer, og i dette spørgeskema er hver af disse fem faktorer yderligere opdelt i 6 såkaldte "facetter".

Spørgeskemaet bruges indenfor forskning og som et erhvervspsykologiske værktøj f.eks. i forbindelse med ansættelser.

OCEAN og effekter

En kort liste lavet ud fra den Engelske Wikipedia artikel om emnet.

OmrådeBeskrivelseKilder
PatologiAdskillige undersøgelser har fundet, at en høj score på Neuroticisme øger risiko for at udvikle en almindelig psykisk lidelse.[6][7]
PatologiLav Samvittighedsfuldhed gav konsekvent store effekter for hver undersøgt almindelig mental lidelse.[8]
LivSamvittighedsfuldhed er den stærkeste personlighedsprognose for reduceret dødelighed og er meget negativt korreleret med at træffe dårlige sundhedsvalg.[9][10]
PatologiMetaanalysen fandt, at alle undersøgte almindelige mentale lidelser blev defineret ved høj Neuroticisme.[11]
PatologiEn metaanalyse af 59 longitudinelle undersøgelser viste, at høj Neuroticisme forudsagde udviklingen af angst, depression, stofmisbrug, psykose, skizofreni og ikke-specifik mental lidelse, også efter justering for baseline symptomer og psykiatrisk historie.[12]
PatologiNeuroticisme korrelerer med værre subjektive sundhedsresultater.[13]
LivI en ældre japansk prøve var Samvittighedsfuldhed, Udadvendthed og Åbenhed relateret til lavere risiko for dødelighed.[14]
SkoleSamvittighedsfuldhed og Venlighed korrelerer positivt til alle former for læringsstile (syntese-analyse, metodisk undersøgelse, faktaopbevaring og detaljeret behandling), mens Neuroticisme viser et omvendt forhold.[15]
SkoleDe store fem personlighedstræk tegnede sig for 14% af variationen i GPA, hvilket antyder, at personlighedstræk giver nogle bidrag til den akademiske præstation.[15]
SkoleGPA og eksamenspræstationer er begge forudsagt af Samvittighedsfuldhed. Neuroticisme er negativt relateret til akademisk succes.[15]
ArbejdePersoner, der betragtes som ledere, udviser typisk lavere mængder af Neurotiske træk, opretholder højere niveauer af Åbenhed (forestiller sig succes), afbalancerede niveauer af Samvittighedsfuldhed (velorganiseret) og afbalancerede niveauer af Udadventhed (udadvendt, men ikke overdreven).[16]
ArbejdeSamvittighedsfuldhed forudsiger jobpræstationer generelt.[17]
ArbejdeNeuroticisme er også negativt relateret til løn, mens Samvittighedsfuldhed og Udadvendthed korrelerer positivt med løn.[18]
ArbejdeUndersøgelser har knyttet professionel udbrændthed til Neuroticisme, og Udadvendthed til varig positiv oplevelse i forhold til arbejde.[19]
ArbejdeForskning har antydet, at de der er meget Venlige (især mænd), ikke er så succesrige i forhold til indkomst.[20]
ArbejdeSamvittighedsfuldhed er positivt relateret til alle former for præsentation i arbejdsroller.[21]
PolitikDet har vist sig ved flere undersøgelser, at personer der scorer højt i Samvittighedsfuldhed, er mere tilbøjelige til at have en konservativ politisk identifikation.[22][23][24]
PolitikI den modsatte ende af spektret blev der identificeret en stærk sammenhæng mellem høj score i Åbenhed for oplevelse og en venstrestyret ideologi.[25][26]

Referencer

  1. ^ Rothmann S, Coetzer EP (24. oktober 2003). "The big five personality dimensions and job performance". SA Journal of Industrial Psychology. 29. doi:10.4102/sajip.v29i1.88.
  2. ^ Goldberg LR (januar 1993). "The structure of phenotypic personality traits". American Psychologist. 48 (1): 26-34. doi:10.1037/0003-066x.48.1.26. PMID 8427480.
  3. ^ Costa PT, McCrae RR (1992). Revised NEO Personality Inventory (NEO-PI-R) and NEO Five-Factor Inventory (NEO-FFI) manual. Odessa, Florida: Psychological Assessment Resources.
  4. ^ Paul T. Costa, Jr og Robert R. McCrae, NEO PI-R Manual, PsykologiErhverv, Virum, 2003. Oversat og bearbejdet af Henrik Skovdahl Hansen og Erik Lykke Mortensen
  5. ^ "Nevrotiske personer har mindre hjerne | forskning.no". Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 12. september 2019.
  6. ^ Khan AA, Jacobson KC, Gardner CO, Prescott CA, Kendler KS (marts 2005). "Personality and comorbidity of common psychiatric disorders". The British Journal of Psychiatry. 186 (3): 190-6. doi:10.1192/bjp.186.3.190. PMID 15738498.
  7. ^ Cuijpers P, Smit F, Penninx BW, de Graaf R, ten Have M, Beekman AT (oktober 2010). "Economic costs of neuroticism: a population-based study". Archives of General Psychiatry. 67 (10): 1086-93. doi:10.1001/archgenpsychiatry.2010.130. PMID 20921124.
  8. ^ Kotov R, Gamez W, Schmidt F, Watson D (september 2010). "Linking "big" personality traits to anxiety, depressive, and substance use disorders: a meta-analysis". Psychological Bulletin. 136 (5): 768-821. doi:10.1037/a0020327. PMID 20804236.
  9. ^ Bogg T, Roberts BW (november 2004). "Conscientiousness and health-related behaviors: a meta-analysis of the leading behavioral contributors to mortality". Psychological Bulletin. 130 (6): 887-919. doi:10.1037/0033-2909.130.6.887. PMID 15535742.
  10. ^ Roberts BW, Kuncel NR, Shiner R, Caspi A, Goldberg LR (december 2007). "The Power of Personality: The Comparative Validity of Personality Traits, Socioeconomic Status, and Cognitive Ability for Predicting Important Life Outcomes" (PDF). Perspectives on Psychological Science. 2 (4): 313-45. doi:10.1111/j.1745-6916.2007.00047.x. PMC 4499872. PMID 26151971. Arkiveret (PDF) fra originalen 29. september 2018. Hentet 15. september 2019.
  11. ^ Jeronimus BF, Kotov R, Riese H, Ormel J (oktober 2016). "Neuroticism's prospective association with mental disorders halves after adjustment for baseline symptoms and psychiatric history, but the adjusted association hardly decays with time: a meta-analysis on 59 longitudinal/prospective studies with 443 313 participants". Psychological Medicine. 46 (14): 2883-2906. doi:10.1017/S0033291716001653. PMID 27523506. Arkiveret fra originalen 29. december 2019. Hentet 15. september 2019.
  12. ^ Jeronimus BF, Kotov R, Riese H, Ormel J (oktober 2016). "Neuroticism's prospective association with mental disorders halves after adjustment for baseline symptoms and psychiatric history, but the adjusted association hardly decays with time: a meta-analysis on 59 longitudinal/prospective studies with 443 313 participants". Psychological Medicine. 46 (14): 2883-2906. doi:10.1017/S0033291716001653. PMID 27523506. Arkiveret fra originalen 29. december 2019. Hentet 15. september 2019.
  13. ^ Hudek-Knezević J, Kardum I (august 2009). "Five-factor personality dimensions and 3 health-related personality constructs as predictors of health". Croatian Medical Journal. 50 (4): 394-402. doi:10.3325/cmj.2009.50.394. PMC 2728392. PMID 19673040.
  14. ^ Iwasa H, Masui Y, Gondo Y, Inagaki H, Kawaai C, Suzuki T (maj 2008). "Personality and all-cause mortality among older adults dwelling in a Japanese community: a five-year population-based prospective cohort study". The American Journal of Geriatric Psychiatry. 16 (5): 399-405. doi:10.1097/JGP.0b013e3181662ac9. PMID 18403571.
  15. ^ a b c Komarraju M, Karau SJ, Schmeck RR, Avdic A (september 2011). "The Big Five personality traits, learning styles, and academic achievement". Personality and Individual Differences. 51 (4): 472-7. doi:10.1016/j.paid.2011.04.019.
  16. ^ Judge TA, Bono JE, Ilies R, Gerhardt MW (august 2002). "Personality and leadership: a qualitative and quantitative review". The Journal of Applied Psychology. 87 (4): 765-80. doi:10.1037/0021-9010.87.4.765. PMID 12184579.
  17. ^ Spurk D, Abele AE (16. juni 2010). "Who Earns More and Why? A Multiple Mediation Model from Personality to Salary". Journal of Business and Psychology. 26: 87-103. doi:10.1007/s10869-010-9184-3.
  18. ^ Spurk D, Abele AE (16. juni 2010). "Who Earns More and Why? A Multiple Mediation Model from Personality to Salary". Journal of Business and Psychology. 26: 87-103. doi:10.1007/s10869-010-9184-3.
  19. ^ Mehta P (2012). "Personality as a predictor of burnout among managers of manufacturing industries.". Journal of the Indian Academy of Applied Psychology. 32: 321-328.
  20. ^ Judge TA, Livingston BA, Hurst C (februar 2012). "Do nice guys--and gals--really finish last? The joint effects of sex and agreeableness on income". Journal of Personality and Social Psychology. 102 (2): 390-407. doi:10.1037/a0026021. PMID 22121889.
  21. ^ Neal A, Yeo G, Koy A, Xiao T (26. januar 2011). "Predicting the Form and Direction of Work Role Performance From the Big 5 Model of Personality Traits". Journal of Organizational Behavior. 33 (2): 175-192. doi:10.1002/job.742.
  22. ^ Gerber, Alan S., et al. “Personality and Political Attitudes: Relationships across Issue Domains and Political Contexts.” The American Political Science Review, vol. 104, no. 1, 2010, pp. 111–33. JSTOR,
  23. ^ Sweetser, Kaye D. “Partisan Personality: The Psychological Differences Between Democrats and Republicans, and Independents Somewhere in Between.” American Behavioral Scientist, vol. 58, no. 9, Aug. 2014, pp. 1183–94. SAGE Journals,
  24. ^ Fatke, Matthias. “Personality Traits and Political Ideology: A First Global Assessment.” Political Psychology, vol. 38, no. 5, Oct. 2017, pp. 881–99. EBSCOhost,
  25. ^ Bakker, Bert N., et al. “Personality Traits and Party Identification over Time.” European Journal of Political Research; Oxford, vol. 54, no. 2, May 2015, pp. 197–215. ProQuest,
  26. ^ Gerber, Alan S., et al. “Personality and the Strength and Direction of Partisan Identification.” Political Behavior; New York, vol. 34, no. 4, Dec. 2012, pp. 653–88. ProQuest,
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Wiki-grafik peats-de big five ENG.svg
Forfatter/Opretter:
Original:
Anna Tunikova for peats.de and wikipedia
 
Vektor:
, Licens: CC BY 4.0
big five peats.de eng