Felipe Quispe
Felipe Quispe | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. august 1942 Achacachi, Bolivia |
Død | 19. januar 2021 (78 år) El Alto, Bolivia |
Dødsårsag | Hjertestop |
Nationalitet | Boliviansk |
Politisk parti | Pachakuti Indigenous Bevægelse |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universidad Mayor de San Andrés |
Medlem af | Tupac Katari Guerillahær, Unified Syndical Confederation of Rural Workers of Bolivia[1] |
Beskæftigelse | Fagforeningsperson, politiker |
Arbejdsgiver | Public University of El Alto[2] |
Fængslet i | Chonchocoro Prison[3] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Felipe Quispe Huanca "El Mallku" (Aymara: "kondoren") (født 22. august 1942, død 19. januar 2021[4]) var en boliviansk aktivist og politiker af aymara-etnicitet.[5] Han var leder af bevægelsen Pachakuti Indigenous Movement (MIP) og generalsekretær for den "Forenede Union af Bolivias Arbejdende Bønder (CSUTCB).
I 1984 var han en af de ledende personer i oprørsbevægelsen Tupac Katari Guerrilla Army, en fejlslagen oprørsbevægelse, der kæmpede imod Bolivias regering. Quispe blev den 19. august 1992 arresteret for sin involvering i bevægelsen.
Quispe var aktiv i arbejdet for at etablere en uafhængig republik, der skal omfatte de områder i Bolivia, hvor der er et fletal af aymaraer. Navnet på republikken skal være "Qullasuyu" opkaldt efter Inkarigets provins, der var placeret i det nuværende Bolivias højland.
Quispe var en indædt modstander af den Den Internationale Valutafond og af den økonomiske opfattelse, der har fundet udtryk i det såkaldte Washington consensus, der indeholder anbefalinger af, hvorledes bl.a. de økonomiske problemer i Latinamerika bedst løses. Quispe var endvidere stærk modstander af forsøgene på at begræsne dyrkningen af coca-planten, som han anså for at være en central del af aymaraernes kultur. Han var væsentligt indblandet i den bolivianske gaskrig.
Quispe stillede op til præsidentvalget i 2005, hvor Evo Morales, leder af Movimiento al socialismo (MAS) blev valgt til præsident. Quispes parti opnåede blot 2,2% af stemmerne. Quispe var en stærk kritiker af Evo Morales socialistiske regering, som han omtaler som værende "neoliberalistisk med et indiansk ansigt".[6]
Kilder
Noter
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Bolivian Indigenous Leader Felipe Quispe 'El Mallku' Died at 78, Telesurenglish.net, 20. januar 2021, arkiveret fra originalen 20. januar 2021, hentet 22. januar 2021
- ^ Teo Ballve and Vijay Prashad. Dispatches from Latin America. LeftWord Books. s. 158. ISBN 81-87496-58-4.
- ^ Farthing & Kohl 2014, s. 148.
Litteratur
- Farthing, Linda C.; Kohl, Benjamin H. (2014). Evo's Bolivia: Continuity and Change. Austin: University of Texas Press. ISBN 978-0292758681.
Eksterne links
- El Mallku Speaks: Indigenous Autonomy & Coca - The Narco News Interview with Felipe Quispe Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
- In Defense of Life and Democracy Arkiveret 13. august 2014 hos Wayback Machine
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Abya Yala Digital, Licens: CC BY 3.0
Felipe Quispe en noviembre de 2019