Fedora (beklædning)

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler hovedbeklædningen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Fedora.
En fedorahat fra den italienske producent Borsalino

En fedora er en hovedbeklædning af filt, som er trykket i fronten. Hatten associeres ofte med gangstere, journalister og film noir-detektiver. I det 19. århundrede begyndte fedoraen at blive brugt af det finere borgerskab.

Navnet fedora er brugt fra 1891 og kommer af et teaterstykke fra 1882 af Victorien Sardou. Hovedpersonen, prinsesse Fédora, gik med en hat af denne type og lagde navn til hatten. I Hollywood-film fra 1940'erne brugte privatdetektiver og gangstere ofte en fedora.

I det tidlige 20. århundrede var fedoraen populær i byerne på grund af dens stil og dens evne til at beskytte mod vind og vejr. Populariteten resulterede i mange varianter, og fedoraen findes i næsten alle tænkelige farver med sort, grå og brun som de mest populære.

En årsag til, at fedoraen (og andre hatte som trilbyen og bowlerhatten) blev mindre populær i 1950'erne og 1960'erne, var, at påklædningen blev mere afslappet, og at bilerne blev mindre (lavere - der var ikke plads til hatten). Fedoraen har fået et comeback i 2000'erne, efter at rock- og popstjerner er begyndt at gå med hat.


TøjSpire
Denne artikel om tøj, sko eller lignende er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Dare tshirt.png
D.A.R.E. T-shirt
Hatt.jpg
Forfatter/Opretter: Kjetil Ree, Licens: CC BY 2.5
A fedora hat, made by Borsalino.