FavrskovAvisen
FavrskovAvisen var en ugeavis, der blev udgivet i Favrskov Kommune i Østjylland fra 2007 til 2017.[1]
Historie
Avisen blev etableret i 2007 ved en sammenlægning af Hadsten Avisen og Ugebladet for Hinnerup og Omegn. Begge aviser var blevet opkøbt af Berlingske Lokalaviser i henholdsvis 2001 og 2005, og én af drivkræfterne bag fusionen var kommunalreformen og etableringen af Favrskov Kommune samme år.[1] I 2008 blev også Avisen Thorsø-Faarvang-Ulstrup en del af den nye ugeavis.[2]
I 2015 køber Jysk Fynske Medier en række jyske lokalaviser og regionale dagblade, herunder FavrskovAvisen, af Berlingske Lokalaviser.[3] Avisen har i mange år haft et samarbejde med Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, og har blandt andet delt redaktionslokaler med dem.[1] I 2017 indgik Politikens Lokalaviser og Jysk Fynske Medier en "byttehandel", hvor Politikens Lokalaviser overtog en række østjyske lokalaviser, mens Jysk Fynske Medier overtog aviser i Syd- og Sønderjylland.[4]
Efter opkøbet blev det besluttet, at FavrskovPosten (også ejet af Politikens Lokalaviser) og FavrskovAvisen skulle fusionere til Lokalavisen Favrskov ved årsskiftet 2017/18.[1]
Oplag
Oplagstal baseret på Danske Mediers oplagstal.[5]
- 2014: 26.110
- 2015: 25.542
- 2016: 25.242
- 2017: 25.532
Se også
Referencer
- ^ a b c d Bliksted, Hanne (27. december 2017): »To ugeaviser bliver til én: Lokalavisen Favrskov« Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. FavrskovAvisen. Hentet 7. oktober 2019.
- ^ "Tre bliver til én" (12-03-2008). TV2-Østjylland. Hentet 10-01-2015.
- ^ TV2/Fyn (20. august 2015): »Jysk Fynske Medier køber Midtjyske Medier af Berlingske« Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. TV2/Fyn. Hentet 7. oktober 2019.
- ^ »Jysk Fynske sælger sine østjyske ugeaviser til konkurrenten« Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. TV2 ØSTJYLLAND. 16. juni 2017. Besøgt 7. oktober 2019.
- ^ »Oplagstal« Arkiveret 7. oktober 2019 hos Wayback Machine. Danske Medier. Besøgt 7. oktober 2019.