Fast ejendom

Fast ejendom er et juridisk begreb for et afgrænset jordstykke, en parcel, med de opførte bygninger, faste træer og buske samt stikledninger i jorden. Det angår altså noget fysisk.[1] En fast ejendom er entydigt defineret ved begrebet Bestemt Fast Ejendom (BFE), som er registreret i Matrikelregisteret, der administreres af Geodatastyrelsen. Begrebet samler ejendomsbegreberne Samlet Fast Ejendom, Bestemt Fast Ejendom (gl.) og Vurderingsejendom. Begrebet Samlet Fast Ejendom anvendes i Udstykningsloven om jordstykker (matrikelnumre), som ønskes noteret samlet.

Ejendomsretten til fast ejendom fremgår af Tingbogen.

Litteratur

  • Stubkjær, Erik (2001-11-28), Ejendomsret til Fast ejendom i Danmark (PDF), Aalborg Universitet, arkiveret (PDF) fra originalen 4. august 2016, hentet 16. juni 2018

Referencer

  1. ^ Stubkjær 2001, s. 1.
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Autoritetsdata