Farensodde

Farensodde
Farensodde med turbåden Alexandra i forgrunden

Farensodde[1][2][3] (dansk) eller Fahrensodde (tysk) er betegnelsen for en lille oddesydsiden af Flensborg Fjord i Flensborg-bydelen Mørvig. Administrativt hører odden under Flensborg Kommune i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Før 1910 blev området regnet til den indtil da selvstændige kommune Tvedskov. I den danske tid hørte området under Adelby Sogn (Husby Herred, Flensborg Amt).

Stednavnet er første gang dokumenteret i 1795.[4] Navnet er afledt af glda far (sml. oldnordisk far) for et overfartsted, næs og odde.[1][5] De sidste led fremhæver det geografiske beliggenhed som halvø[2]. På dansk findes tilsvarende også Farnæsodde.[6] Stedet fungerede altså som færgested til Kollundnordsiden af fjorden. I 1840 fandtes her fem kådnersted. Selvom bebyggelsen regnedes under Tvedskov, hørte jurisdiktionen dog under Flensborg hospital.[7]

Farensodde er nu hjemsted for Flensborg Yacht Club (FYC) og Segler-Vereinigung Flensburg (SVF). Vest for sejlbådehavnen er der en lille badestrand. Mod syd grænser Farnæsodde til sommerhuskvarteret Strandfred, mod øst til Solitude og mod vest til Tved Mark.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ a b Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, side 36
  2. ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 396
  3. ^ Gerret L. Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen, Flensborg 2007, side 204
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 243
  5. ^ Vibeke Dalberg og John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning, København 1972, side 99
  6. ^ Sml. slesvignavne.dk
  7. ^ Gerret Liebing Schlaber: Fra opland til bydele. Flensborg 2009, side 140


54°49′19″N 9°28′4″Ø / 54.82194°N 9.46778°Ø / 54.82194; 9.46778

Medier brugt på denne side

Karte Stadtteile Flensburg (da).png
Forfatter/Opretter: Maximilian Dörrbecker (Chumwa), Licens: CC BY-SA 2.0
Karte Stadtteile Flensburg
Alexandra bei Fahrensodde (Flensburg-Mürwik 2015), Bild 01.JPG
Forfatter/Opretter: Soenke Rahn, Licens: CC BY-SA 4.0
Alexandra bei Fahrensodde (Flensburg-Mürwik 2015), Bild 01
Fahrensodde.jpg
Forfatter/Opretter: Fabian Horst, Licens: CC BY-SA 4.0
Blick auf das Fahrensodde Gelände.