Fader vor

Fader vor på græsk

Fader vor eller Fadervor er en kristen bøn, som findes i Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13[1], og udgør en del af Bjergprædikenen.

Bønnen bruges ofte som et eksempel, når man vil illustrere, hvordan et sprog ser ud. Det skyldes at Bibelen er oversat til mange sprog, og at mange kristne kender lige netop dette tekststykke udenad. Der kan findes en del eksempler på Fadervor på forskellige sprog i Wikipedia. (Følg denne artikels henvisninger til andre sprog og evt. disses respektive Hvad henviser hertil-funktioner.)

Folkekirken

I den danske folkekirkes autoriserede bibeloversættelse fra 1992 lyder den:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Ovenstående oversættelse indeholder formuleringerne "forlader vore skyldnere" og "For dit er Riget og magten og æren i evighed!" som traditionelt har været en del af Fadervor i Danmark, men disse formuleringer findes ikke i de ældste græske udgaver af Matthæusevangeliet, som oversættelsen ellers bygger på. I gudstjenesten bruger man enten den "nye" (ovenstående) udgave, eller den "gamle" (nedenstående) udgave:

Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Den Katolske Kirke

Fadervor står på mange sprog, bl.a. en ældre dansk udgave, i den katolske Pater Noster-kirke på Oliebjerget i Jerusalem.

Den Katolske Kirkes udgave af Fadervor på dansk lyder: [2]

Fader vor, du som er i Himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

Den latinske version af Fadervor, som blev brugt af alle katolikker indtil Det andet Vatikankoncil, hvor det i dag kun er officielt i Vatikanstaten, lyder:

Pater noster, qui es in cælis,
sanctificétur nomen tuum.
Advéniat regnum tuum.
Fiat volúntas tua, sicut in cælo, et in terra.
Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie,
et dimítte nobis débita nostra
sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris.
Et ne nos indúcas in tentatiónem, sed líbera nos a malo.
(Quia tuum est regnum, et potéstas, et glória in sæcula sæculorum.)
Amen.


I Lukasevangeliet findes en anden version af det traditionelt brugte Fadervor fra Matthæusevangeliet:

»Når I beder, skal I sige
Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
giv os hver dag vort daglige brød,
og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse.«
(Luk.11,2-4 [3] )

"Far i himlen! Lad alle forstå at du er Gud, lad dit rige blive virkelighed, og lad alting blive som du vil have det - her på jorden ligesom det allerede er i himlen. Giv os det brød vi har brug for i dag. Tilgiv os det vi har gjort forkert ligesom vi har tilgivet andre. Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt. For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen."

(Den Nye Aftale – Det nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag 2007, 520 sider.)

Aramæisk udgave?

Man har forsøgt at rekonstruere hvordan Fadervor kan have lydt på aramæisk, som var det sprog Jesus formodes at have talt. Den oprindelige bøn har været kort, ligefrem, og skal på aramæisk også have rimet og været rytmisk. Fraregnet tilføjelser og forandringer kan den have lydt omtrent sådan: "Far, lad dit navn holdes helligt. Lad dit rige komme. Giv os i dag vort daglige brød. Tilgiv os vor skyld, som vi tilgiver dem, der står i skyld til os. Og sæt os ikke på prøve." [4]

Referencer

  1. ^ Matt 6,9 Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab
  2. ^ "Almindelige bønner", katolsk.dk, Den katolske Kirke i Danmark, hentet 16. januar 2024
  3. ^ Luk 11,2 Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab
  4. ^ Jonas Gardell: Om Jesus (s. 156), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Ary Scheffer - Christ Weeping Over Jerusalem - Walters 37111.jpg
Before enrolling in the École des Beaux-Arts, Scheffer studied with the neoclassically trained artist Pierre-Joseph Proudhon, whose mastery of the art of the past and high technical finish he emulated. He exhibited his first works at the age of 17 in the 1812 Salon in the so-called "juste-milieu" (in English, literally, middle path) tradition. Scheffer was attracted to romantic themes gleaned from contemporary authors such as Sir Walter Scott and Goethe. His meteoric rise in the art world drew instant critical acclaim and the acquaintance of such artists as Théodore Géricault, Eugène Delacroix, and Paul Delaroche.

This work was not seen until after Scheffer's death. He stopped exhibiting at the Salon altogether in 1846 and became increasingly preoccupied with religious imagery with a seriousness that reflects a pointed departure from his earlier, more anecdotal work. In this iconic image, he focuses on the solitary figure of Christ, who is weeping for the coming destruction of Jerusalem, as described by the Evangelist Luke in the New Testament (19:41): "As he came near and saw the city, he wept over it."

Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).
Lord's Prayer - Greek.JPG
Forfatter/Opretter: Anton 17, Licens: CC BY-SA 3.0
Lord's Prayer in Greek - Church of the Pater Noster
Lord's Prayer danish.jpg
Lord's Prayer in danish in the Pater Noster Chapel in Jerusalem