Fabian Cancellara

Fabian Cancellara
Personlig information
Kælenavne	Spartacus
Født	18. marts 1981 (42 år) Wohlen bei Bern
Land	Schweiz
Højde	186 cm
Holdinformation
Disciplin	Landevejscykling
Rolle	Rytter
Ryttertype	Enkeltstarts/klassisk specialist
Professionelle hold
År Hold 1. sep. 2000–31. dec. 2000 Mapei-Quick Step (stagiaire) 2001 Mapei-Quick Step 1. jan. 2002–31. jul. 2002 Mapei-Quick Step-Latexco 1. sep. 2002–31. dec. 2002 Mapei-Quick Step 2003–2005 Fassa Bortolo 2006–2010 CSC 2011–2016 Leopard-Trek
Store sejre
Verdensmester i enkeltstart (2006, 2007, 2009, 2010) Olympisk mester i enkeltstart (2008, 2016) OL Bronze, linieløb (2008) Tour de France, 6. etaper Paris-Roubaix (2006, 2010) Danmark Rundt (2006) Vuelta a Espana, 2 etaper Tirreno-Adriatico (2008) Milano-Sanremo (2008) National mester, linieløb (2009) National mester, enkeltstart (2002, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2012,2013,2014, 2016)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Vélo d'Or (2010), Mendrisio d'oro (2006, 2008), Swiss Cycling Awards (2010, 2014), Trophée de l'Association internationale des journalistes de cyclisme[1] (2010), Trophée Flandrien international (2008, 2010) med flere
Links
Fabian Cancellaras hjemmeside
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Fabian Cancellara (født 18. marts 1981 i Bern) er en tidligere professionel schweizisk cykelrytter. Hans største force var tidskørsler og brostensklassikere. Siden maj 2022 har han været ejer af cykelholdet Tudor Pro Cycling.

Karriere

Fabian Cancellara under prologen i Tour of California 2008

Allerede som junior gjorde Cancellara sig bemærket, da han i 1998 og 1999 blev juniorverdensmester i enkeltstart.^{[kilde mangler]} I hans første professionelle år 2001-2002 kørte Cancellara for Mapei-holdet,^{[kilde mangler]} men uden at opnå større succes.^{[kilde mangler]} Dette lykkedes ham først i 2003 med holdet Fassa Bortolo. Her fik han sine første etapesejre i Romandiet Rundt^{[kilde mangler]} og Schweiz Rundt.^{[kilde mangler]} I 2004 opnåede han sin hidtil største triumf, da han vandt prologen i sit allerførste Tour de France,^{[kilde mangler]} og kunne køre første etape med den gule førertrøje. I 2005 markerede han sig blandt andet med en stærk fjerdeplads i klassikeren Paris-Roubaix^{[kilde mangler]} og skiftede hold til CSC eftersom Fassa Bortolo blev opløst.^{[kilde mangler]} I 2006 vandt han blandt andet klassikeren Paris-Roubaix,^{[kilde mangler]} og blev verdensmester i enkeltstart.^{[kilde mangler]} Han forsvarede verdensmestertitlen året efter,^{[kilde mangler]} og havde et vellykket Tour de France hvor han vandt prologen^{[kilde mangler]} og 3. etape,^{[kilde mangler]} og kørte med den gul trøje frem til 7. etape.^{[kilde mangler]}

2008-sæsonen startede med sejr på prologen i Tour of California^{[kilde mangler]} og fortsatte med sejr i Monte Paschi Eroica, og vandt enkeltstarten i Tirreno-Adriatico,^{[kilde mangler]} noget som sikrede ham den sammenlagte sejr. Nogle dage senere vandt han klassikeren Milano–Sanremo.^{[kilde mangler]} Under OL i Beijing i 2008 fik han sølv i landevejsløbet – reelt sluttede han løbet som treer, men efterfølgende blevet løbets sølvvinder Davide Rebellin testet positiv for bloddoping^{[kilde mangler]} og fik frataget sin medalje^{[kilde mangler]} – og guld i enkeltstart.^{[kilde mangler]}

2009-sæsonen startede også med sejr på prologen i Tour of California, men på den næste etape måtte han udgå på grund af sygdom. Han fik store dele af forårsæsonen ødelagt på grund af skader og sygdom. I juni var han tilbage med to etapesejre og den samlede sejr i Tour de Suisse.^{[kilde mangler]} Han stillede ikke til start ved enkeltstarten ved det schweiziske mesterskab ugen efter,^{[kilde mangler]} men vandt landevejsløbet.^{[kilde mangler]} Den 24. september 2009 kunne Fabian Cancellara kalde sig for verdensmester i enkeltstart for tredje gang.^{[kilde mangler]} Han vandt overbevisende og satte hans modstandere til vægs.^{[kilde mangler]} 1,27 min var der ned til nr 2 Gustav Larsson.^{[kilde mangler]}

2010 skulle vise sig at blive en fantastisk sæson for Fabian Cancellara. Tidligt på sæsonen vandt han Tour of Oman, men de store resultater ventede et par måneder fremme. Efter at have vist god form i Milano-San Remo blev brostenssæsonen indledt af den schweiziske mester. Først vandt han suverænt Flandern Rundt^{[kilde mangler]} – et løb Cancellara havde gjort til sit helt store sæsonmål – og blot en uge senere vandt han Paris-Roubaix,^{[kilde mangler]} om muligt endnu mere suverænt.^{[kilde mangler]}

Han blev enig med Bjarne Riis om at blive løst fra sin kontrakt fra udgangen af 2010^[2], men det er uvist hvilket hold han skal køre for i 2011. Der er dog i flere medier spekuleret i at han følger med over til Leopard Trek sammen med mange af hans tidligere holdkammerater fra Team Saxo Bank ^[3]. Denne mistanke blev bekræftet af Fabian Cancellara^[4]. Cancellara har også vundet VM i enkelstart 4 gange.^{[kilde mangler]}

Fabian Cancellara kørte sin første sæson for det nye hold Leopard Trek i 2011, hvor han, ligesom det følgende år, vandt den afsluttende enkelstart i Tirreno-Adriatico,^{[kilde mangler]} hvorefter han blev nummer to i både Milano-Sanremo^{[kilde mangler]} og Paris-Roubaix,^{[kilde mangler]} mens han imellem de to løb vandt E3 Prijs Vlaanderen for andet år i træk og blev nummer tre i Flandern Rundt. Han vandt både den indledende og den afsluttende enkeltstart i Tour de Suisse, og sidst i juni blev han schweizisk mester i landevejscykling. Han blev, meget uvant, nummer syv på den eneste enkeltstart i Touren.^{[kilde mangler]} Til VM i landevejscykling 2011, der blev afholdt i København, blev han nummer tre^{[kilde mangler]} i enkeltstarten efter Tony Martin og Bradley Wiggins og nummer 4 i landevejsløbet.^{[kilde mangler]}

2012 var ikke et synderligt succesfuldt år for Fabian Cancellara. Han viste god form i sæsonens tidlige løb, men hans brostensklassikere blev ødelagt af et styrt i Flandern Rundt, hvilket forårsagede en pause helt frem til hans hjemlands store etapeløb, der startede i starten af juni. Han vandt prologen i Tour de France,^{[kilde mangler]} men det store mål syntes at være OL i landevejscykling. Her sad han i udbrud, da han kort før mål fejlvurderede et sving og styrtede. Han gennemførte dog som nummer 106 ud af 110. Han blev sendt på hospitalet, hvor man opdagede, at der ikke var nogen brud, og derfor fik han lov at køre enkeltstarten, hvor han sluttede som nummer 7.^{[kilde mangler]} Efter de Olympiske Lege 2012 sluttede han sin sæson.

I 2013 vandt for anden gang både Flandern Rundt^{[kilde mangler]} og Paris-Roubaix,^{[kilde mangler]} efter han havde vundet E3 Prijs Vlaanderen for tredje gang.

Sejre

Referencer

1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ "Cancellara er færdig hos Riis – TV 2 Sporten". Arkiveret fra originalen 21. september 2010. Hentet 18. september 2010.
3. ^ "Løj Fabian Cancellara for Riis? – TV 2 Sporten". Arkiveret fra originalen 7. november 2010. Hentet 5. november 2010.
4. ^ "Cykelnyheder og cykelmotion | Cykelmagasinet". Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 30. november 2010.

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fabian Cancellara
• Officielle hjemmeside Arkiveret 12. september 2007 hos Wayback Machine
• Fabian Cancellaras opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Fabian Cancellaras profil på Olympics.com (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil på Olympedia (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil hos UCI (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil på CycleBase (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil på Cykelsiderne
• Fabian Cancellaras profil på Cycling Quotient (engelsk)
• Fabian Cancellaras profil på ProCyclingStats (engelsk)

v d r Verdensmester i enkeltstart 1994 Chris Boardman 1995 Miguel Indurain 1996 Alex Zülle 1997 Laurent Jalabert 1998 Abraham Olano 1999, 2001 Jan Ullrich 2000 Sergej Gontjar 2002 Santiago Botero 2003–2005 Michael Rogers 2006, 2007, 2009, 2010 Fabian Cancellara 2008 Bert Grabsch 2011–2013, 2016 Tony Martin 2014 Bradley Wiggins 2015 Vasil Kiryjenka 2017 Tom Dumoulin 2018, 2019 Rohan Dennis 2020, 2021 Filippo Ganna 2022 Tobias Foss