FOSS Analytical A/S

FOSS Analytical A/S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
Grundlagt14. december 1983 Rediger på Wikidata
Organisation
EjerFoss Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer73399815 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/73399815 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

FOSS er en dansk familieejet virksomhed, der producerer analyseinstrumenter til landbrugs- og fødevareindustrien samt til den kemiske og farmaceutiske industri. Den blev etableret i 1956 i Hillerød, Danmark af civilingeniør Nils Foss for at automatisere tidskrævende analysemetoder i landbrugssektoren. FOSS' første instrument, Ceratester, blev udviklet til at teste fugt i korn. Siden har man udviklet instrumenter og analyser til en række andre områder som bl.a. protein- og fedtindhold i mælkeprodukter eller sukkerindholdet i druer. Dette gøres ved forskellige metoder som spektroskopi, røntgen og multivariat analyse.

Virksomhedens hovedkvarter ligger fortsat i Hillerød, hvor et nyt Foss Innovation Centre blev indviet i 2014.[1][2]

FOSS har omkring 1700 medarbejdere over hele verdenen, og sælger deres løsninger gennem 28 salgs- og serviceselskaber.[3] Der er udvikling og produktion i Danmark og Kina. I 2020 omsatte virksomheden for omkring 1,5 mia. kr.[4] 10 % af virksomhedens omsætning bliver investeret i forskning og udvikling.[5]

I 1997 opkøbte FOSS Perstorp Analytical AB, som omfattede virksomhederne Tecator AB og Nirsystems Inc.

Ledelse

Nils Foss var administrerende direktør for FOSS indtil 1990, hvor hans søn Peter Foss overtog posten. I 2011 blev Peter Foss forfremmet til bestyrelsesformand og på samme tid tiltrådte Torben Ladegaard, efter 25 år i FOSS, som administrerende direktør.

Litteratur

  • Andrup & Skotte, Mål & Mod – om erhvervsmand Nils Foss og FOSS, Børsen, 2007]
  • Nils Foss, Efter min bedste overbevisning - Om iværksætteri, ledelse og samfundsansvar (Lindhardt og Ringhof, 2014)

Referencer

  1. ^ "Foss indvier nyt forskningscenter". -Dagbladet Børsen. Hentet 18. marts 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ "Foss Innovation Center". -byggeplads.dk. Hentet 18. marts 2016.
  3. ^ "LSag: Holbæk Kaserne". -Kulturstyrelsen. Hentet 18. marts 2016.
  4. ^ Analytical A/S  (Webside ikke længere tilgængelig). Proff.dk. Hentet 9/11-2021
  5. ^ Innovation that Matters. fossanalytics.com. Hentet 9/11-2021

Eksterne henvisninger