FN's Sikkerhedsråds resolution 478
 | ||
|---|---|---|
.svg) | ||
| Dato | 20. august 1980 | |
| Møde nr. | 2.245 | |
| Kode | S/RES/478 (Dokument) | |
| Emne | Territorier besat af Israel | |
Afstemning |
| |
| Resultat | Vedtaget | |
| Sikkerhedsrådets sammensætning | ||
Permanente medlemmer | ||
Ikke-permanente medlemmer | ||
| ||
FN's Sikkerhedsråds resolution 478, der blev vedtaget den 20. august 1980, er en af flere FN-resolutioner (to resolutioner af FN's Generalforsamling[1][2] efterfulgt af syv resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd), der fordømmer Israels forsøg på annektere Østjerusalem. Sikkerhedsrådets resolution 478 bemærker, at Israel ikke har overholdt FN's Sikkerhedsråds resolution 476[3], ligesom resolutionen fordømmer Israels Jerusalem-lov fra 1980, der erklærede Jerusalem for at være Israels "komplette og forenede" hovedstad. Resolutionen tilkendegiver, at Sikkerhedsrådet ikke anerkender denne lov, og opfordrer de øvrige medlemsstater til at acceptere Sikkerhedsrådets afgørelse. Resolutionen opfordrer også medlemsstaterne til at trække deres diplomatiske delegation (ambassader) ud af Jerusalem.
Resolutionen blev vedtaget med 14 stemmer for og ingen imod, mens USA undlod at stemme.
Modtagelse og kritik
Israel afviste kategorisk beslutningen og landets udenrigsministerium meddelte "Det vil ikke underminere Jerusalems status som hovedstad i et suverænt Israel og som en forenet by, der aldrig mere vil blive revet i stykker".[4]
I en bemærkning til Sikkerhedsrådet sagde den daværende amerikanske udenrigsminister Edmund Muskie: "Spørgsmålet om Jerusalem skal behandles i forbindelse med forhandlinger om en omfattende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten."
I forhold til det afsnit i udkastet, der opfordrede andre medlemsstater til at trække deres ambassader ud af Jerusalem sagde den amerikanske udenrigsminister, at denne beslutning var "grundlæggende mangelfuld". Endvidere sagde han, at USA mente, at denne instruktionen var "ikke bindende" og "uden magt", og at "vi afviser det som et forstyrrende forsøg på at diktere over andre nationer." Han sagde også, at USA kraftigt ville modstå ethvert forsøg på at pålægge Israel sanktioner i henhold til kapitel VII i FN-pagten.[5]
Professor og forfatter Shlomo Slonim har efterfølgende påpeget, at – til trods for den kraftfulde tone – var Muskies erklæring ikke repræsentativ for den amerikanske holdning til Jerusalem. Den henviste hverken til Jerusalem som et besat område, men den anfægtede heller ikke en sådan status. Slonim bemærkede endvidere, at USA's politik vedrørende Jerusalem i slutningen af 1980 fortsat var præget af en betydelig grad af tvetydighed og forvirring.[6]
To af punkterne i resolutionen vedrørte Jerusalemloven og overtrædelser af Genève-konventionen, der betragtes som alvorlige overtrædelser af folkeretten.[7] "The Repertory of Practice of United Nations Organs" er en juridisk publikation, der analyserer og registrerer FN's organers beslutninger.[8] Heri fastslås det, at afgørelserne blev vedtaget af Sikkerhedsrådet på vegne af medlemmerne i henhold til artikel 24.[9] Selvom resolutionen således ikke blev vedtaget i henhold til kapitel VII i FN-pagten, anser denne organisation derfor beslutningerne vedrørende ulovligheder og overtrædelser for at være bindende for alle dets medlemmer.[10] "The Repertory" påpeger således at: "Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 24 giver generelle beføjelser til Sikkerhedsrådet, ophørte med at være genstand for diskussion efter den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol, der blev fremsat den 21. juni 1971 i forbindelse med spørgsmålet om Namibia (ICJ Reports, 1971, side 16)."[9] Andre har argumenteret for, at resolutionen har status af en ikke-bindende anbefaling, idet den netop ikke er vedtaget i henhold til kapitel VII i FN-pagten.
Den efterfølgende rådgivende udtalelse (engelsk: "advisory opinion") fra Den Internationale Domstol gav udtryk for, at alle medlemsstater er forpligtet til ikke at anerkende den ulovlige situation i og omkring Østjerusalem.[11]
De fleste nationer med ambassader i Jerusalem flyttede deres ambassader til Tel Aviv, Ramat Gan eller Herzliya efter vedtagelsen af resolution 478. Efter at Costa Rica og El Salvador ligeledes trak deres ambassader ud af Jerusalem i august 2006, var der en periode på knap 12 år, hvor intet land havde sin ambassade i Jerusalem. Præsident Trump annoncerede i december 2017, at USA ville flytte landets ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. USA's ambassade i Jerusalem åbnede officielt den 14. maj 2018.[12]
Resolutions tekst
Oversat fra den originale engelske tekst:[a]
Sikkerhedsrådet,
Minder om resolution 476 (1980),
Bekræfter igen, at erhvervelse af territorium med magt ikke må accepteres,
Dybt bekymret over vedtagelsen af en "grundlov" [Jerusalem-loven] i det israelske Knesset, der forkynder en ændring i Den Hellige By Jerusalems karakter og status med de konsekvenser for fred og sikkerhed dette indebærer,
Der bemærkes, at Israel ikke har overholdt resolution 476 (1980),
Bekræfter sin vilje til at undersøge praktiske måder og midler i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers pagt for at sikre den fulde gennemførelse af sin resolution 476 (1980) i tilfælde af manglende overholdelse af Israel,
1. kritiserer på det kraftigste Israels vedtagelse af "grundloven" om Jerusalem og landets manglende efterlevelse af relevante Sikkerhedsråds resolutioner;
2. bekræfter, at Israels vedtagelse af "grundloven" udgør en overtrædelse af folkeretten og vil ikke påvirke den fremadrettede anvendelighed af Genève-konventionen vedrørende beskyttelse af civile personer i krigstid, vedtaget den 12. august 1949, i Palæstinensiske og andre arabiske territorier besat siden juni 1967, herunder Jerusalem;
3. fastslår, at alle lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og handlinger truffet af Israel, besættelsesmagten, som har ændret eller påstået at ændre karakteren og status for Den Hellige By Jerusalem, og især den nylige "grundlov" om Jerusalem, er ugyldig og skal straks ophæves;
4. bekræfter også, at denne handling udgør en alvorlig hindring for at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred i Mellemøsten;
5. beslutter ikke at anerkende "grundloven" og derpå også andre handlinger fra Israel, der som følge af denne lov forsøger at ændre Jerusalems karakter og status og opfordrer til:
a) Alle medlemsstater accepterer denne afgørelse
(b) de stater, der har etableret diplomatiske delegationer i Jerusalem, til at trække sådanne delegationer ud fra fra Den Hellige By Jerusalem;
6. anmoder generalsekretæren om at aflægge rapport til Sikkerhedsrådet om gennemførelsen af denne beslutning inden den 15. november 1980;
7. Beslutter at forblive beskæftiget af denne alvorlige situation.
Vedtaget på 2245. møde med 14 stemmer for, ingen imod og 1 hverken / eller. (USA).
Se også
Noter
Referencer
- ^ A/RES/2253(ES-V)
- ^ A/RES/2254(ES-V)
- ^ "S/RES/476 (1980)". UNSC resolution. un.org. 30. juni 1980. Arkiveret fra originalen 24. februar 2015. Hentet 3. juli 2012.
- ^ "Israel Says UN Resolution Will Not Affect Jerusalem's Status As Capital". Jewish Telegraphic Agency. 22. august 1980. Hentet 2. januar 2015.
- ^ Muskie was talking about the draft resolution before it was adopted. See S/PV.2245(OR) paragraph 106.
- ^ Slonim, Shlomo (1998). Jerusalem in America's foreign policy, 1947–1997. Martinus Nijhoff Publishers. s. 246. ISBN 978-90-411-1039-8.
- ^ See for example S/PV.2245(OR) paragraph 19 and 77.
- ^ General Assembly resolution 686 (VII), "Ways And Means For Making The Evidence of Customary International Law More Readily Available" mandated that a reportery of the practice of the UN organs be prepared by the Secretariat units concerned
- ^ a b For example, The Repertory of Practice of United Nations Organs, Article 24, Supplement No 6 (1979–1984), volume 3 indicates the Council was acting on behalf of the members when it formally declared illegal legislative and administrative measures invalid in resolution 478. See Note 2 on Page 1 and page listings on pages 12, 19, 24, 25, 26, 29, and 30
- ^ See Judge Higgins response to the question contained in General Assembly resolution ES-10/14 in her Separate Advisory Opinion, paras 22 and 38:"Archived copy" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. januar 2011. Hentet 2010-02-07.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link); and De Waart, Paul J. I. M., "International Court of Justice Firmly Walled in the Law of Power in the Israeli–Palestinian Peace Process", Leiden Journal of International Law, 18 (2005), pp. 467–487, especially 474, and 485–486 - ^ Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory Arkiveret 6. juli 2010 hos Wayback Machine. International Court of Justice.
- ^ "US opens new embassy in Jerusalem as dozens are killed in Gaza".
Eksterne links
- Tekst: Resolution 478 (undocs.org)
- Jerusalemloven (English translation)
Medier brugt på denne side
.svg)
Flag of Jamaica. “The sunshine, the land is green, and the people are strong and bold” is the symbolism of the colours of the flag. GOLD represents the natural wealth and beauty of sunlight; GREEN represents hope and agricultural resources; BLACK represents the strength and creativity of the people. The original symbolism, however, was "Hardships there are, but the land is green, and the sun shineth", where BLACK represented the hardships being faced.
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
.svg)
Logotype of the flag of the United Nations.
.svg)
Flag of Zambia before 1996
Forfatter/Opretter: TownDown, Licens: CC BY-SA 3.0
"Middle East" as a concept by the 21st-century English definition (see discussion page for indications of other definitions)
.svg)
