Forenede Nationer

United Nations (engelsk)
الأمم المتحدة (arabisk)
联合国 (kinesisk)
Organisation des Nations unies (fransk)
Организация Объединённых Наций (russisk)
Naciones Unidas (spansk)

Forenede Nationer
FN's emblem
Emblem
Kort, der viser FN's medlemslande[a]
Kort, der viser FN's medlemslande[a]
HovedkvarterInternationalt territorium i New York, USA
Officielle sprogArabisk
Engelsk
Fransk
Kinesisk
Russisk
Spansk[2]
TypeMellemstatslig organisation
Medlemskab193 medlemslande
2 observatørstater
Ledere
Portugal António Guterres
• Vicegeneralsekretær
Nigeria Amina J. Mohammed
Ecuador María Fernanda Espinosa
• Sikkerhedsrådets formand
Elfenbenskysten Kacou Houadja Léon Adom
Saint Vincent og Grenadinerne Inga Rhonda King
Etableret
• FN-pagten underskrevet
26. juni 1945 (1945-06-26)
• Pagten træder i kraft
24. oktober 1945 (1945-10-24)
Nobel prize medal.svgNobels fredspris
2001

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.[3] Der er i dag (januar, 2021) 193 medlemsstater i FN.[4] Organisationen har til formål at bevare den international fred og sikkerhed, samt skabe et forum for internationalt samarbejde og fremme skabelsen af venligsindet relationer nationer i mellem.[5] FN afløste Folkeforbundet (1920-1946), som var blevet etableret efter første verdenskrig ved "Del I" i Versailles-traktaten.[6]

FN består af seks hovedorganer: FN's generalforsamling, FN's sikkerhedsråd, FN's økonomiske og sociale råd, Den Internationale Domstol, FN's forvaltningsråd og afslutningsvis FN-sekretariatet.[7] Endvidere består FN af en række forskellige specialorganisationer/-organer, som varetager – et stadig stigende antal – forskelligartede opgaver, der alle sorterer under FN.[7][8] Således spiller FN i dag også en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, international samfærdsel mm. Eksempelvis kan det nævnes, at FN's generalforsamling d. 10. december 1948 vedtog FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (også kendt som Resolution 217), ligesom Parisaftalen er en aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC.[9][10]

Baggrund

Uddybende Uddybende artikel: Folkeforbundet

Folkeforbundet var med sin stiftelse i 1920 – umiddelbart efter første verdenskrig ved 'Del I' i Versailles-traktaten – blevet den første international organisation, hvis hovedformål var at opretholde verdensfreden.[6] Folkeforbundets manglende evne til at hævde sin myndighed medførte, at organisation i løbet af 1930'erne blev stadig mere svækket. I denne periode så organisationen, at lande såsom Japan (i 1933), Tyskland (i 1933) og Italien (i 1937) alle meldt sig ud, som en direkte konsekvens af forskellige internationale kriser og kontroverser.[11][12] Da anden verdenskrig brød ud i Europa i 1939 begyndte Folkeforbundet for alvor at falde fra hinanden.[13] Dels blev flere af medlemslandene besat af Tyskland, heriblandt bl.a. Danmark, Norge, Holland, Belgien og Frankrig.[13] Dertil kom, at Schweiz ikke længere ønskede, at Folkeforbundet skulle afholde deres møder i Geneve – som ellers tidligere havde været praksissen – da landet var bange for, at det ville provokere Tyskland, der opfattede Folkeforbundet som en af De Allieredes organisationer.[13]

Struktur

FN-systemet består af fem hovedorganer FN's generalforsamling, FN's sikkerhedsråd, FN's økonomiske og sociale råd, Den Internationale Domstol og afslutningsvis FN-sekretariatet.[7] FN består formelt også af et sjette hovedorgan, FN's forvaltningsråd, men dette organs operationer blev suspenderet d. 1. november 1994, idet Palau – som var det sidste ikke-selvstyrende territorium under FN forvaltning – opnåede sin uafhængighed.[14] Fire af de fem hovedorganer hører til i FN's hovedkvarter i New York City, mens det sidste hovedorgan, Den Internationale Domstol, er placeret i Haag, Holland.

Under de seks hovedorganer er placeret en række organisationer og enheder, der dog næsten opererer selvstændigt fra FN. Disse organisationer og enheder inkludere en række specialorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, programmer og fonde og andre FN-enheder.

FN har seks officielle sprog, der bruges i mellemstatslige møder og dokumenter. Disse sprog er: arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.

FN's hovedorganer

Nedenfor er gengivet en kort beskrivelse af de seks hovedorganers ansvarsområder og formål.

FN's generalforsamling

Generalforsamlingen er det eneste organ, hvor alle medlemsstaterne er ligeligt repræsenteret. FN's generalforsamlings beføjelser består i at overse FN's budget, udnævne ikke-permanente medlemmer til FN's sikkerhedsråd, udnævne FN's generalsekretær og modtage rapporter fra andre dele af FN.[15] Afslutningsvis har FN's generalforsamling mulighed for at udstede anbefalinger – i form af resolutioner – rettet mod andre medlemsstater og/eller FN's sikkerhedsråd, som adresserer spørgsmål om international fred og sikkerhed.[15] FN's generalforsamling har også etableret en række special-organer med tilknytning til netop generalforsamlingen.[16]

FN's sikkerhedsråd

Sikkerhedsrådet består af femten medlemmer, hvoraf fem af disse er permanente medlemmer – USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina – mens de resterende ti medlemmer er valgt for en toårig periode.[17] FN's sikkerhedsråd har til opgave at sikre den internationale fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet kan anbefale, at generalforsamlingen accepterer nye FN-medlemmer og godkende ændringer til FN's vedtægter. Endvidere har sikkerhedsrådet beføjelser til at etablere fredsbevarende operationer og international sanktion, ligesom sikkerhedsrådet kan godkende militære aktioner – gennem resolutioner. Sikkerhedsrådet er det eneste FN-organ, der kan udstede bindende resolutioner til FN's medlemsstater.

Generalsekretær

Uddybende Uddybende artikel: FN's generalsekretær

Organisationen ledes af sekretariatet med generalsekretæren som leder. Denne er ikke blot leder af administrationen, men har også mulighed for at spille en politisk rolle for eksempel ved at henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på forhold, som efter hans mening kan true opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Den tidligere premierminister i Portugal og tidligere flygtningehøjkommissær, António Guterres, er FN's generalsekretær siden januar 2017.

FN's generalsekretærer

Hovedorganer

FN er bygget på seks hovedorganer:

FN's 2015-mål

Uddybende Uddybende artikel: 2015 Målene

FN's Millennium-topmøde i New York fra den 6.-8. september 2000 vedtog verdens stats- og regeringsledere en erklæring, De Forenede Nationers Årtusindeerklæring.[18] Denne førte frem til en række konkrete mål, FN's 2015-mål, om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden år 2015. FN's Udviklingsprogram UNDP, er ansvarlig for at gøre løbende status over opfyldelsen af 2015-målene, der er blevet et væsentligt pejlemærke og redskab for udviklingsarbejdet i både lande og nationale såvel som internationale organisationer.

FN-dagen

Uddybende Uddybende artikel: FN-dagen

FN-dagen har været fejret 24. oktober hvert eneste år siden 1948. Dagen markeres over hele jorden med møder, diskussioner og udstillinger om FNs arbejde og mål.

Organisationer under FN

  • FN's Udviklingsprogram (UNDP)
  • Den internationale arbejdsorganisation (ILO)
  • FN's befolkningsfond (UNFPA)
  • FN's børnefond (UNICEF)
  • Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)
  • FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR)
  • Den internationale straffedomstol (ICC)
  • Den internationale domstol (ICJ)
  • FN's organisation for ernæring og landbrug (FAO)
  • FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD)
  • FN's AIDS-program (UNAIDS)
  • FN's urbanisering program (UNCHS)
  • FN's kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsbekæmpelse (UNODC)
  • FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO)
  • FN's miljøprogram (UNEP)
  • FN's hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
  • FN's Verdens Turistorganisation (UNWTO)
  • Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
  • Verdensfødevareprogrammet (WFP)
  • Den Internationale luftfartsorganisation (ICAO)

FN's flag

Uddybende Uddybende artikel: FN's flag

FN's flag har en blå baggrund med en jordklode, set fra Nordpolen, der symboliserer alle verdens mennesker. Jordkloden er omsluttet af olivengrene, der symboliserer fred. Flaget blev taget i brug 20. oktober 1947.[19]

FN's fredsbevarende styrker

Kort over nuværende samt tidligere områder hvor der er blevet indsat FN's fredsbevarende tropper pr. 2008. Lyseblå indikerer nuværende aktiviteter mens mørkeblå markerer tidligere aktiviteter.

FN fredsbevarende styrker sendes til områder, hvor væbnede konflikter slutter for at sikre, at de fredsaftaler der er underskrevet følges og for at forhindre at nye konflikter bliver udløst af oprørere. Hvilken fredsbevarende operation der bør påbegyndes, samt dennes størrelse og mandat, bestemmer FNs Sikkerhedsråd. De fleste operationer har et mandat til omkring seks måneder, men kan forlænges. Medlemslandende opfordres af generalsekretæren til at give besætningen, da FN ikke har sin egen hær.

FN fredsbevarende styrker modtog Nobelprisen i 1988. I 2001 vandt Forenede Nationer og generalsekretær Kofi Annan Nobels fredspris "for hans arbejde for en bedre organiseret og mere fredelig verden." [20]

Den 31. december 2007 var 83.854 FN-tropper, militære observatører og civile politifolk i FN tjeneste rundt om i verden. Hvis man inkluderer civilt-, internationalt-, og lokalt personel er tallet 104.146. Fra begyndelsen, i 1948, og frem til december 2007 er 2.420 mennesker døde i løbet af indsatsen for fredsbevarende projekter.

Generalforsamlingen godkender budgetter ved hver fredsbevarende operation. Omkostningerne fordeles mellem medlemsstaterne, som beregnes og fastsættes af generalforsamlingen. 

Medlemslande

I alt er der 193 medlemslande i FN. Palæstina og Vatikanstaten har observatørstatus som ikke-medlemsstater.

IndtrædelsesårNationer
1945Argentina, Australien, Belgien, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Danmark, Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, Etiopien, Filippinerne, Frankrig, Grækenland, Guatemala, Haiti, Holland, Honduras, Hviderusland (Belarus), Indien, Irak, Iran, Republikken Kina (Taiwan), Libanon, Liberia, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Nicaragua, Norge, Panama, Paraguay, Peru, Polen, Rusland, Saudi Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Syrien, Tyrkiet, Ukraine, Uruguay, USA, Venezuela
1946Afghanistan, Island, Sverige, Thailand
1947Pakistan, Yemen
1948Myanmar (tidl. Burma)
1949Israel
1950Indonesien
1955Albanien, Bulgarien, Cambodia, Finland, Irland, Italien, Jordan, Laos, Libyen, Nepal, Portugal, Rumænien, Spanien, Sri Lanka, Ungarn, Østrig
1956Japan, Marokko, Sudan, Tunesien
1957Ghana, Malaysia
1958Guinea
1960Benin, Burkina Faso, Cameroun, Centralafrikanske Republik, Congo, Demokratiske Republik Congo (tidl. Zaire), Cypern, Elfenbenskysten, Gabon, Madagaskar, Mali, Niger, Nigeria, Senegal, Somalia, Tchad, Togo
1961Mauretanien, Mongoliet, Sierra Leone, Tanzania
1962Algeriet, Burundi, Jamaica, Rwanda, Trinidad, Tobago, Uganda
1963Kenya, Kuwait
1964Malawi, Malta, Zambia
1965Gambia, Maldiverne, Singapore
1966Barbados, Botswana, Guyana, Lesotho
1968Mauritius, Swaziland, Ækvatorial Guinea
1970Fiji
1971Bahrain, Bhutan, Forenede Arabiske Emirater, Oman, Qatar, Kina overtager Taiwans plads efter afstemning
1973Bahamas, Tyskland
1974Bangladesh, Grenada, Guinea-Bissau
1975Comorerne, Kap Verde, Mozambique, Papua Ny Guinea, São Tomé Principe, Surinam
1976Angola, Samoa, Seychellerne
1977Djibouti, Vietnam
1978Dominica, Salomon-øerne
1979St. Lucia
1980Saint Vincent og Grenadinerne, Zimbabwe
1981Antigua og Barbuda, Belize, Vanuatu
1983Saint Kitts og Nevis
1984Brunei Darussalam
1990Liechtenstein, Namibia
1991Estland, Letland, Litauen, Marshall-øerne, Mikronesien, Nordkorea, Sydkorea
1992Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Kroatien, Moldova, San Marino, Slovenien, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan
1993Andorra, Eritrea, Makedonien, Monaco, Slovakiet, Tjekkiet
1994Palau
1999Kiribati, Nauru, Tonga
2000Tuvalu
2002Schweiz, Østtimor
2006Montenegro, Serbien
2011Sydsudan

Henvisninger

Noter

  1. ^ Dette kort repræsenterer ikke holdningen i FN-sekretariatet vedrørende den juridiske status af et land,[1] ligesom det heller ikke præcist afspejler, hvilke områders regeringer, der har FN-repræsentation. Dette kort viser delvist anerkendte stater, såsom Kosovo og Taiwan som del af landene som gør krav på dem (hhv. Serbien og Kina)

Referencer

  1. ^ "The World Today" (PDF) (engelsk). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. juni 2011. Hentet 18. juni 2009. The designations employed and the presentation of material on this map do not imply the expression of any opinion whatsoever on the part of the Secretariat of the United Nations concerning the legal status of any country
  2. ^ Official Languages Arkiveret 12. juli 2015 hos Wayback Machine, www.un.org. Retrieved 22 May 2015.
  3. ^ Norbert Götz. “Prestige and Lack of Alternative: Denmark and the United Nations in the Making.” Scandinavian Journal of History 29 (2004) 2: 73–96.
  4. ^ "Liste over medlemsstater (FN)". Arkiveret fra originalen 8. maj 2020. Hentet 31. januar 2020.
  5. ^ FN's vedtægter: Kapitel 1, artikel 1 Arkiveret 12. november 2019 hos Wayback Machine (Purposes of the United Nations)
  6. ^ a b Versailles-traktaten Arkiveret 9. februar 2020 hos Wayback Machine (Part I, side 48)
  7. ^ a b c FN's vedtægter Arkiveret 19. februar 2020 hos Wayback Machine - Kapitel III, artikel 7
  8. ^ Liste og specificering af specielorganisationer/-organer Arkiveret 15. februar 2020 hos Wayback Machine (Subsidiary Organs) under FN
  9. ^ "A/RES/3/217A" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 31. januar 2020. Hentet 31. januar 2020.
  10. ^ "Parisaftalen". Arkiveret fra originalen 21. august 2016. Hentet 31. januar 2020.
  11. ^ Stewart Brown; "Japan stuns world, withdraws from league Arkiveret 31. januar 2020 hos Wayback Machine", United Press Staff Correspondent
  12. ^ History Learning Site: "Italy and Germany 1936 to 1940 Arkiveret 31. januar 2020 hos Wayback Machine"
  13. ^ a b c History.com: "League of Nations Arkiveret 15. december 2019 hos Wayback Machine"
  14. ^ "Status for FN's forvaltningsråd". Arkiveret fra originalen 4. februar 2020. Hentet 1. februar 2020.
  15. ^ a b FN's vedtægter: CHAPTER IV: THE GENERAL ASSEMBLY Arkiveret 27. januar 2020 hos Wayback Machine
  16. ^ Subsidiary organs of the General Assembly Arkiveret 18. december 2019 hos Wayback Machine; un.org
  17. ^ FN's vedtægter: Chapter V Arkiveret 9. marts 2020 hos Wayback Machine, un.org
  18. ^ "De Forenede Nationers Årtusindeerklæring". Arkiveret fra originalen 26. december 2005. Hentet 8. februar 2006.
  19. ^ Om flaget på FN's hjemmeside Arkiveret 15. oktober 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
  20. ^ "Prize Laureates | Nobels fredspris". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 27. juni 2015.

Eksterne henvisninger

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.

Medier brugt på denne side

Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857-1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Cote d'Ivoire.svg
Flag of the Ivory Coast, written by Jon Harald Søby, modified by Zscout370. The colors match to what is reported at http://fotw.vexillum.com/flags/ci.html.
Nobel prize medal.svg
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC-BY-SA-3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Odczyt z laty.svg
(c) Herr Kriss at polsk Wikipedia, CC-BY-SA-3.0
Odczyt z łaty geodezyjnej
United Nations peacekeeping missions 2009.svg
Map of United Nations peacekeeping missions. Information up to date as of May 2009.
  Current
  Former
United Nations Members (green–grey scheme).svg
Forfatter/Opretter: Rob984, Licens: CC BY-SA 4.0
Map of UN member states. Non-members shown: Vatican City, Palestinian territories, Western Sahara. Territories of states not recognized by the UN are not included due to the fact that they appear to be part of some UN member state on UN's maps, including Kosovo, Abkhazia, South Ossetia, Somaliland, Republic of China (Taiwan), etc.
For further information see The World Today. Retrieved on 18 June 2009. "The designations employed and the presentation of material on this map do not imply the expression of any opinion whatsoever on the part of the Secretariat of the United Nations concerning the legal status of any country"
UN building.jpg
Forfatter/Opretter: Stefano Corso, User:Pensiero, Licens: Attribution
The United Nations headquarters in New York.
Flag of Côte d'Ivoire.svg
Flag of the Ivory Coast, written by Jon Harald Søby, modified by Zscout370. The colors match to what is reported at http://fotw.vexillum.com/flags/ci.html.
UN emblem blue.svg
The emblem of the United Nations