F-111 Aardvark

General Dynamics F-111
F-111 2.jpg
Beskrivelse
TypeBombefly, jagerbomber
Besætning2
Jomfruflyvning21. december 1964
UdgaverEF-111 Raven
FabrikantGeneral Dynamics
BrugereUnited States Air Force
KrigeVietnamkrigen, Operation El Dorado Canyon
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for
F-111D
Spændvidde9,75 m – 19,20 m
Højde5,19 m
Vingeareal48,77 m²
Tomvægt21.152 kg
Maksimal startvægt45.360 kg
Motor2× Pratt & Whitney TF-30-P-9 turbofanmotorer
Motorydelse12.430 lb, 20.840 lb med efterbrændere
Tophastighed1.471 km/t (ved 0 m.o.h.)
2.338 km/t (ved 15.270 m.o.h.)
Ydeevne
RækkeviddeIndtil 1.985 km operativ rækkevidde afhængig af type togt og bevæbning
Tophøjde16.276 m
Bevæbning
Skyts(sjældent) M61A1 20 mm maskinkanon med 2.084 skud monteret i bombebrønden
BomberIndtil 907 kg internt, eller
indtil 11.340 kg eksternt

General Dynamics F-111 eller F-111 Aardvark er en jagerbomber og strategisk bombefly (FB-111) med mellemlang rækkevidde, der også blev brugt som rekognosceringsfly. F-111 blev designet i 1960'erne. De blev uofficielt kaldet Aardvark (Jordsvin på grund den lange næse) men da de i 1996 blev udfaset i det amerikanske luftvåben blev navnet officielt. De eneste der i dag stadig bruger F-111 er det australske Royal Australian Air Force (RAAF). I australsk tjeneste kendes F-111 som "Grisen." Der blev udviklet en variant af flyet til elektronisk krigsførelse benævnt EF-111 Raven der var i brug i det amerikanske luftvåben.

F-111 var et pionerprojekt for flere teknologier til militære fly, både med vinger med variabel pilgeometri, turbofanmotorer med efterbrænder og terræn-følgende radar til flyvning med høj fart i lav højde. Dens design er blevet efterlignet omfattende, specielt af sovjetiske ingeniører, og mange af flyets egenskaber er blevet standard i dag. Under flyets tilblivelse opstod der dog en del problemer.

F-111 har ikke katapultsæder, i stedet frigøres hele cockpittet på 1,5 tons fra flyet med raketkraft og daler til jorden i en 15 m stor faldskærm. Airbags (Impact attenuation bag) tager imod landingsstødet og flydesække tillader cockpittet at flyde.

En konstruktionsfejl kræver at luftbremsen åbnes før at understellet kan komme på plads. Dette belaster motorerne ekstra under starten[1].

I det amerikanske luftvåben er F-111 nu blevet erstattet med F-15E Strike Eagle i rollen som bombefly med medium rækkevidde, mens B-1B Lancer har overtaget rollen som supersonisk bombefly. RAAF erstatter deres F-111'ere med F/A-18F Super Hornet fra 2010.

Kilder

  1. ^ Bill Gunston: "Modern Fighting Aircraft, F-111", 1983, Salamander Books Ltd., ISBN 0-86101-192-9

Rosenquists F-111


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side