Fólkaflokkurin

Det Færøske Folkeparti
Hin Føroyski Fólkaflokkurin
 
PartiformandBeinir Johannesen
GeneralsekretærAage Arnoldson
Gruppeleder i Lagtinget:Jákup Mikkelsen
 
Grundlagt2. januar 1940
Partiavisingen, tidl. Dagblaðið
HovedkontorÁarvegur 2, Tórshavn
UngdomsorganisationHUXA
Pladser i Lagtinget:
8 / 33
Pladser i Folketinget:
0 / 2
 
Politisk ideologiLiberalkonservatisme, separatisme
Politisk placeringCentrum-højre
Internationalt samarbejdsorganInternational Democrat Union
Nordisk samarbejdsorganDet Konservative Folkeparti (DK)
Europæisk samarbejdsorganAlliance of European Conservatives and Reformists
Partifarve(r)Grøn
PartibogstavA
 
Websitefolkaflokkurin.fo

Hin Føroyski Fólkaflokkurin (radikalt sjálvstýri) i daglig tale Fólkaflokkurin (dansk: trad. Folkeflokken, nu også Folkepartiet) er et liberalkonservativt, politisk parti[1]Færøerne, som ønsker løsrivelse fra Danmark, og at Færøerne skal være en selvstændig stat. Partiets bogstav på valglister er A. Fólkaflokkurin betyder ordret Folkepartiet. I det politiske spektrum kan partiet sammenlignes med det danske Konservative Folkeparti, og partiet plejer også at samarbejde med Det Konservative Folkeparti, når de får valgt et af Færøernes to folketingsmedlemmer, således var Anfinn Kallsberg og Óli Breckmann medlemmer af Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, da de var folketingsmedlemmer fra 2005-07 (Kallsberg) og 1984-2001 (Breckmann).[2] Partiets nuværende formand er fra 10. november 2022 Beinir Johannesen.

Historie

Jóannes Patursson, initiativtager til partistiftelsen og første formand 1940–1946.
Anfinn Kallsberg var partiformand og lagmand i en årrække.
Foto: skanephoto.com/ norden.org

Stiftelse

Fólkaflokkurin blev grundlagt ved årsskiftet 1939-40 ved en samling af Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet) med udbrydere fra Sjálvstýrisflokkurins (Selvstyrepartiet) højrefløj. Den ledende kraft bag partistiftelsen var Sjálvstýrisflokkurins tidligere formand og medstifter Jóannes Patursson. Den 3. december 1939 blev det bekendtgjort, at Jóannes Patursson - Færøernes fremmeste parlamentariker - stod bag partiet. I løbet af december gik flere vælgerforeninger i Sjálvstýrisflokkurin over til Fólkaflokkurin, og den 16. december blev Patursson valgt til formand for et udvalg, som skulle fremlægge vedtægter for partiet. Det stiftende møde fandt sted den 2. januar 1940, og Jóannes Patursson og Thorstein Petersen blev valgt til henholdsvis formand og næstformand. I lighed med Vinnuflokkurin, hentede Fólkaflokkurin hovedparten af sin tilslutning fra fiskeindustrien og det private erhvervsliv. Fólkaflokkurin overtog op mod halvdelen af Sjálvstýrisflokkurins medlemmer. Fólkaflokkurin brugte etableringen af den vellykkede Sjóvinnubankin som eksempel på vigtigheden af en stærk økonomi for at opnå mere selvstyre.

Verdenskrig og hjemmestyre

Partiet opstillede til valg for første gang ved lagtingsvalget 1940, og fik 24,7 % af stemmerne (6 af 24 mandater), og blev det næststørste parti efter Sambandsflokkurin. Ved lagtingsvalget 1943 vandt Fólkaflokkurin i et jordskred med 41,5 % af stemmerne (12 af 25 mandater). Ved folketingsvalget 1943 blev Thorstein Petersen den suveræne vinder under slagordet "Fyri Føroyum skulu Føroyingar ráða" (Over Færøerne skal færingerne råde). Efter verdenskrigens afslutning fik partiet i 1945 43,4 % af stemmene (11 af 23 mandater). Thorstein Petersen var lagtingsformand 1943–1945 og 1945–1946, og tog over som partiformand efter Paturssons død i 1946. Ved folkeafstemningen på Færøerne 1946 om selvstændighed, stemte flertallet for løsrivelse fra Danmark, men afgørelsen blev omstødt af Folketinget, fordi under halvdelen af vælgerne stemte for løsrivelsen. Dette førte alligevel til Hjemmestyreloven af 1948, som mange indenfor Fólkaflokkurin godt nok var imod, fordi den ikke betød fuld selvstændighed. Ved nyvalget til Lagtinget i 1946 forblev Fólkaflokkurin det største parti, men samhørighedspartierne fik et lille flertal. Fólkaflokkurin var øernes største parti frem til valget i 1954, da der skete en vedvarende udjævning af tilslutningen til partierne i Lagtinget. Partiets tilslutning har ligget stabilt på omkring 20 % af stemmene de sidste 40 år.

Efterkrigstiden

Thorstein Petersens politiske og forretningsmæssige karriere endte i 1951 med en dom for økonomisk kriminalitet. Petersen blev senere frifundet i hovedanklagerne, men dommen banede alligevel vej for hans arvtager Hákun Djurhuus, og Petersen døde en tidlig død i 1960 som følge af et fald ombord på en færge. I 1950erne fik partiet en fastere struktur med et centralt partisekretariat, hvor Dánjal Pauli Danielsen blev ansat som første landssekretær. Hákun Djurhuus ledte partiet frem til 1980, og var lagmand 1963–1967. Jógvan Sundstein var formand 1980–1993, derefter tog Anfinn Kallsberg over fra 1993 til 2007. Under Kallsberg var partiet repræsenteret både i Lagtinget og Folketinget, og Kallsberg var lagmand 1998–2004. Partiavisen Dagblaðið blev fornyet og fik en vis vækst med Óli Breckmann som redaktør, men bukkede alligevel under i 2003 efter årelange økonomiske problemer. Partiet var med i Jóannes Eidesgaards anden regering sammen med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin 2004–2008.

Nyeste tid

Nuværende partiformand er Jørgen Niclasen, som blev valgt første gang i et kampvalg mod Bjarni Djurholm ved partiets landsmøde i 2007. Ved lagtingsvalget fik Fólkaflokkurin 20,1 % af stemmerne og syv af de 33 pladser i lagtinget. Partiet gik senere på året i regering sammen med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin i Kaj Leo Johannesens første regering. I 2010 brød det prominente lagtingsmedlem Poul Michelsen med partiet, som han mente gik i modsat retning af sin ideologi. Michelsen var kendt som betydelig mere liberal i både sociale og økonomiske spørgsmål og mere radikal i selvstyrespørgsmålet end sine partifæller. Han mente også, at en kreds omkring Kallsberg forhindrede reformer, som der tidligere havde vært solidt flertal for i partiet. I 2011 stiftede Michelsen det liberalistiske parti Framsókn, men det fik ingen umiddelbar indvirkning på Fólkaflokkurins opslutning. I foråret 2011 afbrød Fólkaflokkurin regeringssamarbejdet efter uenighed om finanspolitiken.

Ved lagtingsvalget 2011 fik Fólkaflokkurin 22,5% af stemmerne, hvilket gav partiet 8 mandater - et mere end ved lagtingsvalget 2008. Partiet indgik derefter i en bred koalitionsregering (samgonga) med tre andre borgerlige partier: Sambandsflokkurin, det kristelige Midterparti og Selvstyrepartiet. Fólkaflokkurin fik tildelt tre landsstyreposter: Jørgen Niclasen blev finansminister, Annika Olsen blev socialminister og Jákup Mikkelsen blev fiskeriminister, derudover blev Annika Olsen vicelagmand. Nogle måneder senere valgte lagmanden dog, at Jákup Mikkelsen ikke længere kunne være minister, da han gang på gang var inhabil pga. sin svoger, Hanus Hansen fra Klaksvík, som var og er en af de største skibsredere på Færøerne, og sagen skabte megen uro i medierne. I stedet blev Jacob Vestergaard igen fiskeriminister.[3]

Sjálvstýrisflokkurin afbrød samarbejdet efteråret 2013, men regeringen bevarede sit flertal. Janus Rein, som oprindelig var valgt for Framsókn, meldte sig ind i Fólkaflokkurin samme efterår. Dette medførte, at partiet for første gang siden valget i 1988 blev Lagtingets største, og for første gang siden Anden Verdenskrig havde flere end otte repræsentanter.

Ved lagtingsvalget 2015 gik partiet tilbage og fik 18,9% af stemmerne og 6 mandater. Otte dage efter valget valgte Folkeflokkens kvindelige stemmesluger, Annika Olsen, at forlade partiet, fordi hun ikke længere kunne stå inde for den politik, som Folkeflokken stod for. Ifølge Annika Olsen var hun ikke enig med den politiske linje, som partiets ledelse stod for. Hun kunne godt stå inde for det, der stod skrevet i partiets program, men det var ifølge hende ikke den politik, som partiets ledelse stod for, hun ønskede en mere liberal politik.[4] Ved Olsen udtræden fra partiet, havde Folkeflokken derfor kun 5 mandater i Lagtinget efter 9. september 2015. Fem måneder senere, den 4. februar 2016, blev Annika Olsen igen medlem af Folkeflokken.

Lagmænd fra Fólkaflokkurin

Fólkaflokkurin har haft tre lagmænd :

Formænd

Partiets første formand: Jóannes Patursson
FormandFraTil
1.Jóannes Patursson19401946
2.Thorstein Petersen19461951
3.Hákun Djurhuus19511980
4.Jógvan Sundstein19801993
5.Anfinn Kallsberg19932007
6.Jørgen Niclasen2007Nov. 2022
7.Christian AndreasenMarts 2022Nov. 2022
8.Beinir JohannesenNov. 2022[5]nu

Resultater ved lagtingsvalg

ValgStemmeandelMandater
194024,7%6
194341,5%12
194543,4%11
194640,9%8
195032,3%8
195420,9%6
195817,8%5
196220,2%6
196621,6%5
197020,0%5
197420,5%5
197817,9%6
198018,9%6
198421,6%7
198823,2%8
199021,9%7
199416,0%6
199821,3%8
200220,8%7
200420,6%7
200820,1%7
201122,5%8
201518,9%6

Resultater ved folketingsvalg

Folketingsvalg[6]

ÅrStemmerMandater
#%
19433 45248,21 af 1
19453 99046,21 af 1
19474 13542,71 af 2
19572 57437,61 af 2
19602 15819,90 af 2
19642 62225,01 af 2
19663 54933,61 af 2
19684 29434,41 af 2
19712 68020,41 af 2
19732 69020,40 af 2
19752 95721,30 af 2
19772 77317,00 af 2
19793 00516,10 af 2
19813 07318,50 af 2
19844 60525,11 af 2
19876 41128,81 af 2
19885 65524,71 af 2
19904 58225,61 af 2
19944 15921,71 af 2
19985 56926,91 af 2
20015 41720,50 af 2
20055 96724,11 af 2
20074 72620,50 af 2
20113 93219,00 af 2
20154 36818,70 af 2

Referencer

  1. ^ "folkaflokkurin.fo - stevnuskrá". Arkiveret fra originalen 1. maj 2015. Hentet 14. marts 2015.
  2. ^ "denstoredanske.dk - Óli Breckmann". Arkiveret fra originalen 26. september 2017. Hentet 14. marts 2015.
  3. ^ "Aktuelt.fo". Arkiveret fra originalen 1. juli 2013. Hentet 23. februar 2013.
  4. ^ kvf.fo - Annika rýmir úr Fólkaflokkinum Arkiveret 2. oktober 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Uni L. Hansen 09.09.2015 - 17:41
  5. ^ Hansen, Uni L. (10. november 2022). "Beinir Johannesen nýggjur formaður í Fólkaflokkinum". kvf.fo. Kringvarp Føroya. Arkiveret fra originalen 10. november 2022. Hentet 10. november 2022.
  6. ^ Bog: Nohlen, Dieter og Stöver, Philip, udgivet år 2010, titel: Elections in Europe: A Data Handbook, forlag: Nomos Publishers, ISBN 978-3-8329-5609-7

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg
Single-letter party logo for the Danish political party Social Democrats.
Dnk party b.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Danish Social Liberal Party. This version may differ from party official.
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke
Nye Borgerlige election symbol.svg
Election symbol of the political party New Right (Danish: Nye Borgerlige)
SF - Socialistiske Folkeparti.svg
Logo of the Socialist People's Party, a Danish political party
Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Venstre symbol (1995–2007).svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Denmark Democrats logo.png
This is a logo for Denmark Democrats
Enhedslisten listebogstav (2017-prersent).svg
Red–Green Alliance's ballot letter logo
Enhedslisten listebogstav (2017–present).svg
Red–Green Alliance's ballot letter logo
Anfinn kallsberg.jpg
Forfatter/Opretter: skanephoto.com/Nordic Council, Licens: Attribution
Anfinn Kallsberg, Faroese politician
Logo Centre Democrats (Denmark).svg
Logo for the Centre Democrats of Denmark
Logo for the Schleswig Party.svg
Logo for the Schleswig Party
Stram Kurs logo.svg
Party logo for Danish political party Stram Kurs
Frie Grønne Logo Peach.png
Forfatter/Opretter: Frie Grønne, Licens: CC BY-SA 4.0
Design og farve valg af re-public
Logo of the Pensioners' Party (Denmark).svg
The logo for the Pensioners' Party of Denmark
Frp DK 1976.jpg
campaign advertising distributed by the Danish Progress Party 1976
DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol
Logo of Fremad.png
Logo of Fremad
Joannes Patursson 2.jpg
Jóannes Patursson
Jafnaðarflokkurinn.svg
Logo of the faroese political party Javnaðarflokurin
Logo of the Union Party (Faroe Islands, 2020).svg
Векторизация логотипа Партии союза (Фарерские острова, версия 2020)
Partido Humanista (corto).svg
Emblema del Partido Humanista de Chile
Kp logo.jpg
Kommunistisk Partis logo
Siumut logo 2021.svg
Forfatter/Opretter: Ivan Ch RU, Licens: CC BY-SA 4.0
Векторизация логотипа Сиумута (2021)
Moderaterne listebogstav logo.svg
The Moderate's ballot letter logo
KristenDemokraterne Logo 2020.svg
Logo of the Danish Christian Democratic Party
Folkebevmodeu2011.png
Forfatter/Opretter: Schöner Alltag, Licens: CC BY 3.0
logo of the danish political party Folkebevaegelsen mod EU
DKP-flag.png
Danmarks Kommunistiske Partis fane. Taget den 8. marts 2010 til DKPs regionskonference i Ringsted.
Atassut logo.jpg
Forfatter/Opretter: Aqje86, Licens: CC BY-SA 4.0
Atassut