Færøske kroner
Færøske kroner Føroysk króna (færøsk) | |
---|---|
10-kroneseddel fra 1940 | |
DKK | |
Officiel møntfod i | Færøerne |
Inflation | −0,3 % (Danmarks Statistik 2016) |
Binding | |
Bundet med | Danske kroner |
Underenhed | |
1/100 | oyra |
Tegn | |
Symbol | kr |
Pluralis | |
Pluralis | krónur |
oyra | oyrur |
Mønter | |
Mønter | 50 øre, 1, 2, 5, 10, 20 kroner |
Centralbank | |
Centralbank | Danmarks Nationalbank |
Hjemmeside | http://www.nationalbanken.dk |
Færøske kroner (færøsk: føroyska krónan) er valutaen på Færøerne.
Færøske kroner er ikke en uafhængig valuta, men almindelige danske pengesedler med færøske motiver og de udstedes ligesom anden dansk valuta af Danmarks Nationalbank. Mellem 2001 og 2005 blev den hidtil anvendte serie erstattet af en ny serie med forbedret sikkerhed, der skulle beskytte mod forfalskninger. Der bruges samme mønter som i resten af Danmark.[1]
Eftersom færøske kroner ikke er en uafhængig valuta, findes der ingen tilsvarende ISO 4217-kode. I stedet bruges blot ISO 4217-koden for danske kroner, dvs. DKK.
På Færøerne betragtes danske sedler som udenlandsk valuta, ligesom færøske sedler i Danmark. De er derfor som udgangspunkt ikke gyldige betalingsmidler disse steder. Dog kan begge sedler veksles vederlagsfrit af Nationalbanken.[1] Desuden er der en række erhvervsdrivende begge steder, som frivilligt accepterer denne udenlandske valuta alligevel.[2]
Ifølge Lov om pengesedler m.v. på Færøerne af 12. april 1949[3] udstedes pengesedlerne med samme værdi som de danske. Aministrationen af pengevæsenet hører under Statsministeriet, mens den lokalt varetages af rigsombudsmanden sammen med en repræsentant for landsstyret.
Se også
Kilder
- ^ a b Danmarks Nationalbank (30. januar 2014). "Færøske pengesedler". Arkiveret fra originalen 24. september 2020. Hentet 25. juli 2020.
- ^ Folketingets Færøudvalg (6. februar 2018). "Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 15. januar 2018 efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF)". Arkiveret fra originalen 25. juli 2020. Hentet 25. juli 2020.
- ^ "Færøernes lovtidende". Arkiveret fra originalen 25. juli 2020. Hentet 25. juli 2020.
|
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Arne List, Licens: Copyrighted free use
10 Färöische Kronen vom Juni 1940, provisorisches Geld, bevor in London eigene Scheine für die Färöer im Zweiten Weltkrieg gedruckt wurden.