Færøernes Universitet

Færøernes Universitet
Fróðskaparsetur Føroya
Grundlagt1965
StedJ. C. Svabosgøta 14, FO 100 Thorshavn
Adm. direktør/ RektorChik Collins
FormandÓlavur Ellefsen
Webstedwww.setur.fo
Kort over Thorshavn der viser hvor Færøernes Universitet er placeret.

Færøernes Universitet (færøsk: Fróðskaparsetur Føroya, "Færøernes videnskabssæde") i Thorshavn blev grundlagt den 20. maj 1965 som Academia Færoensis og fik officiel universitetsstatus i 1990. Koordinater: 62°00′26″N 6°46′48″V / 62.00722°N 6.78000°V / 62.00722; -6.78000 I dag har universitetet ca 1000 studerende og fem fakulteter (megindeildir):

  • Fakultet for færøsk sprog og literatur ("Føroyamálsdeildin")
  • Fakultet for uddannelsen ("Námsvísindadeildin")
  • Fakultet for naturvidenskab og teknologi ("Náttúruvísindadeildin")
  • Fakultet for historie og samfundsvidenskab ("Søgu og Samfelagsdeildin")
  • Fakultet for sundhedsvidenskab ("Deildin fyri heilsu- og sjúkrarøktarvísindi")

Endvidere havde universitetet oprindelig en teologisk afdeling, men denne er nu nedlagt.

Universitetets historie går tilbage til Færøernes Videnskabelige Selskab (Føroya Fróðskaparfelag), som blev grundlagt i 1952. Selskabet havde som hovedformål at skabe et sted for videnskab og forskning på Færøerne. Ved universitetets begyndelse var der kun én professor: Christian Matras, der forinden havde været docent ved Københavns Universitet.

Ved siden af årskurser for studerende i færøsk og naturhistorie arrangerede universitetet offentlige forelæsninger og aftenkursus i færøsk. Færøernes Universitet begyndte også at beskæftige sig med den færøske folklore og kulturarv.

Universitetet udbyder uddannelse på bachelor-, kandidat- og (siden 1996) ph.d.-niveau.

I 2020 udbyder universitetet 11 bacheloruddannelser, fem masteruddannelser og tre bifag.

Professorer

  • Christian Matras fra 1965, sprog og litteratur
  • Mortan Nolsøe, fra 1986, folklore
  • Jóhan Hendrik Winther Poulsen, fra 1986, nordistik, især færøsk sprog
  • Hans Jacob Debes, fra 1989, historievidenskaberne
  • Jóan Pauli Joensen, fra 1989, civilisationshistorie og socialantropologi
  • Magnus Danielsen, fra 1991, elektroteknik
  • Arne Nørrevang, fra 1995, biologi
  • Eyðun Andreassen, fra 1996, folklore
  • Dorete Bloch, fra 2002, zoologi
  • Morten Sparre Andersen fra 2001, geofysik
  • Malan Marnersdóttir fra 2004, litteraturvidenskab
  • Robert James Brown fra 2004, geofysik
  • Bogi Hansen fra 2006, oceanografi
  • Turið Sigurðardóttir fra 2008, sprog og litteratur
  • Kári á Rógvi fra 2014 til 2015, jura
  • Jógvan í Lon Jacobsen 2016, sprog
  • Gunnar Restorff 2016, matematik
  • Toke Meier Carlsen, matematik
  • Hans Andrias Sølvará 2019, historie
  • Magni Mohr 2019, arbejds- og idrætsfysiologi
  • Firouz Gaini 2019, antropologi
  • Bjørn Kunoy 2019, international lov

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side