Evagrius Ponticus
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (april 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Evagrius Ponticus Romerske Kejserrige | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 345  Ibora, Byzantinske Rige |
| Død | 399 Wadi El Natrun[1], Egypten, Egypten |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Makarios av Egypten, Gregor fra Nazianz, Basileios den Store |
| Beskæftigelse | Teolog, kristen munk, forfatter, asket |
| Påvirket af | Origenes, Antonius den Hellige, Didymos den Blinde, Melania l'Anziana, Makarios av Egypten med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Evagrius Ponticus (græsk: Εὐάγριος ὁ Ποντικός, "Evagrius af Pontus"), også kaldet Evagrius Eneboeren (345-399 e.Kr.), var en kristen munk og asket og en af de mest indflydelsesrige teologer i slutningen fjerde århundrede kirke.
Ponticus blev kendt som en tænker, en god taler og en begavet skribent. Han forlod en lovende karriere i kirkeret, rejste til Konstantinopel og Jerusalem, hvor han i 383 blev en munk ved klostret Rufinus og Melania den Ældre. Han gik derefter til Egypten og brugte de resterende år af sit liv i Nitria og Kellia, præget af mange års askese og skriveri. Han var discipel af flere indflydelsesrige samtidige kirkeledere, herunder Basileios den Store, Gregor fra Nazianz og Makarios af Egypten. Han var lærer for andre, herunder Johannes Cassianus og Palladius.
|  | |
[ Se også Kirkelærere ] | ||
Medier brugt på denne side
Evagrius is depicted in MS 285 of the Armenian Patriarchate of Jerusalem (dated 1430), from Kaffa, the Armenian monastery of St. Anthony the Great. The vivid colors (not shown here) suggest Evagrius to be less austere than other ascetics depicted in the same work. The MS contains the text for the Lives of the Egyptian Desert Fathers. The illustration was published in plate 18 of Nira Stone, The Kaffa Lives of the Desert Fathers: A Study in Armenian Manuscript Illumination, Corpus Scriptorum Christianorum Orientalis 566 (Leuven: Peeters, 1997). Thanks to A. Casiday for noting this illustration.