Eva-Maria Hagen
Eva-Maria Hagen | |
---|---|
Eva-Maria Hagen i 1981 | |
Personlig information | |
Født | Eva-Maria Buchholz 19. oktober 1934 Kołczyn, Polen |
Død | 16. august 2022 (87 år) Hamborg, Tyskland |
Nationalitet | Tyskland |
Ægtefælle | Wolf Biermann (fra 1966) |
Børn | Nina Hagen |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, sanger, teaterskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Carl-Zuckmayer-Medaille (1999) |
Eksterne henvisninger | |
Eva-Maria Hagens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Eva-Maria Hagen (født Eva-Maria Buchholz den 19. oktober 1934, død 16. august 2022[1]) var en tysk skuespiller og sanger. Hun var kendt som "DDR's Brigitte Bardot", men blev i DDR udelukket af politiske årsager.
Biografi
Hun blev født Eva-Maria Buchholz[2] i 1934 i Költschen i den østlige del af den preussiske provins Brandenburg (i dag Kołczyn i Polen),[1] som datter af landarbejdere. Efter at have afsluttet læreplads som maskinarbejder i 1952 i DDR modtog hun skuespillerundervisning på Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch, HFS i Berlin[3] og blev i 1953 optaget på Berliner Ensemble.[4] Hagen fik sin debut på teatret i 1953 i Erwin Strittmatters stykke Katzgraben instrueret af Bertolt Brecht ved Berliner Ensemble.[5]
I 1954 blev hun gift med Hans Oliva-Hagen og fik datteren Catherine (senere kendt som Nina Hagen). In 1957 fik hun sin filmdebut i Kurt Maetzigs komediefilm Vergeßt mir meine Traudel nicht.[6] Hendes filmkarriere førte til, at hun fik tilnavnet "DDR's Brigitte Bardot".[7] Fra 1958 arbejdede hun på Maxim-Gorki-Theater i Berlin.[8] På Anhaltisches Theater havde hun succes som Eliza i musicalen My Fair Lady.[1]
På trods af at være en succesfuld filmskuespiller blev hun af regimet hindret i sit arbejde grundet hendes ægteskab med den systemkritiske sanger Wolf Biermann.[9] Hendes støtte til Biermann førte til, at hun blev fyret, og hun flyttede til Vesttyskland i 1977,[4] hvor hun påbegyndte en ny karriere som sanger samtidig med, at hun fortsatte sin skuespillerkarriere.[10] Efter murens fald medvirkede Hagen igen i film produceret i Babelsberg filmstudierne i Berlin, optrådte på teatret i stykker som Medea og sang sange af Bertholt Brecht.[1]
Hagen boede i Hamborg, Berlin og i Uckermark.[11] Hun var mor til sangeren og skuespilleren Nina Hagen og bedstemor til Cosma Shiva Hagen.[12] Hun døde i Hamborg den 16. august 2022 i en alder af 87 år.[1][5]
Udvalgte filmografi
- Vergeßt mir meine Traudel nicht (1957) som Traudel
- Spur in die Nacht (1957) som Sabine
- Ware für Katalonien (1959) som Marion Stöckel
- Das Kleid (1961) som Katrin
- Reise ins Ehebett (1966) som Mary Lou
- Meine Freundin Sybille (1967) som Helena
- Die Fahne von Kriwoj Rog (1967) som Elfriede
- Die Legende von Paul und Paula (1973)
- Herzlich willkommen (1990) som sekretær
Referencer
- ^ a b c d e "DDR-Filmstar und Autorin: Eva-Maria Hagen gestorben", Süddeutsche Zeitung (tysk), 19. august 2022, hentet 19. august 2022
- ^ a b Eva-Maria Hagen (tysk), filmportal.de, hentet 19. august 2022
- ^ Eva-Maria Hagen musiziert und liest aus "Eva jenseits vom Paradies" + Film: For eyes only (Streng geheim) (tysk), filmmuseum-potsdam.de, 26. november 2009, hentet 19. august 2022
- ^ a b Hagen, Eva-Maria | DEFA Film Library, ecommerce.umass.edu, hentet 23. maj 2021
- ^ a b "Eva-Maria Hagen ist tot: Schauspielerin im Alter von 87 Jahren gestorben", Der Spiegel (tysk), 19. august 2022, hentet 19. august 2022
- ^ Hagen, Eva-Maria – DEFA Film Library, ecommerce.umass.edu, hentet 19. august 2022
- ^ a b Eva-Maria Hagen (tysk), www.defa-stiftung.de, hentet 23. maj 2021
- ^ Mahler, Veronika (19. august 2022), Eva-Maria Hagen: Die Schauspielerin stirbt mit 87 Jahren (tysk), Goldene Kamera, arkiveret fra originalen 22. august 2022, hentet 19. august 2022
- ^ Zum Tod von Eva-Maria Hagen – Für sie gab es keine Halbheiten (tysk), Deutschlandfunk Kultur, 19. august 2022, hentet 19. august 2022
- ^ Deutsche Sängerin und Schauspielerin Eva-Maria Hagen gestorben (tysk), Der Standard, 19. august 2022, hentet 19. august 2022
- ^ Eva-Maria Hagen (tysk), Stiftung, hentet 19. august 2022
- ^ Scally, Derek (18. september 2010), "She has calmed down since her baptism", The Irish Times, hentet 19. august 2022
Bibliografi
- Eva und der Wolf (tysk). Berlin. 2006 [1999]. ISBN 978-3-548-60687-3. OCLC 180925349.
- Eva jenseits vom Paradies (tysk). Berlin: Ullstein. 2005. ISBN 3-550-07835-8. OCLC 58602556.
Eksterne henvisninger
- Eva-Maria Hagen på Internet Movie Database (engelsk)
- Eva-Maria Hagen på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Eva-Maria Hagen på AlloCiné (fransk)
- Eva-Maria Hagen på AllMovie (engelsk)
- Eva-Maria Hagen på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Eva-Maria Hagen på The Movie Database (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
(c) ETH-Bibliothek Zürich, Bildarchiv / Fotograf: Neeser Rolf / Com_L30-0309-0002-0009 / CC BY-SA 4.0
Eva-Maria Hagen, Popfestival auf dem Gurten in Bern