Eurozonen

     Eurozonen      EU-lande uden euro

Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en møntunion og dermed indført euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken indenfor euroområdet.[1]

Euroen blev skabt som elektronisk valuta på de finansielle markeder allerede i 1999, men blev først indført som fysisk valuta i 2002. De tolv EU-lande som da deltog i eurosamarbejdet, udgjorde den oprindelige eurozone. Samtidig med dem indførte også mikrostaterne Monaco, San Marino og Vatikanstaten euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også Andorra, Kosovo og Montenegro over til den nye valuta.

Siden da er området blevet udvidet til at omfatte Slovenien (fra 2007), Cypern og Malta (fra 2008), Slovakiet (fra 2009), Estland (2011), Letland (2014) og Litauen (fra 2015). Antallet af EU-lande indenfor eurozonen er dermed nitten.[2]

Principielt er det meningen, at alle EU-lande skal indgå i eurozonen på længere sigt, undtagen Danmark, som fra starten blevet undtaget fra denne regel. Storbritannien havde en tilsvarende undtagelse, mens landet var medlem af EU. Dog er det en forudsætning for at indføre euroen, at de såkaldte konvergenskriterier er opfyldt. Disse indeholder bl.a. et krav om, at et land først skal være medlem af fastkurssamarbejdet i den såkaldte ERM II i mindst to år. Da medlemskab heraf er frivilligt. kan et EU-land, der ikke ønsker at indføre euroen, på denne måde undgå medlemskab. Det er relevant for Sverige, hvor en folkeafstemning i 2003 afviste at udskifte svenske kronor med euro.

Ifølge Verdensbanken udgjorde eurozonen i 2016 verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina, målt efter købekraftskorrigeret BNP.[3]

Udbredelse

Officielle medlemslande

Opbakning til euroen i alle EU lande 2018. Rød viser lande, hvor befolkningen overvejende har en negativ indstilling til euroen, mens blå er en overvejende positiv indstilling.
Eurozonen;      Medlemmer af eurozonen i dag      Andre lande som de facto anvender euro

Euroområdet blev dannet da euroen blev skabt 1. januar 1999. Valutaen blev først indført elektronisk i de elleve af EU's daværende femten medlemsstater som ønskede at indtræde og samtidig opfyldte de såkaldte konvergenskriterier.

Grækenland, som var en af de EU-stater som først ikke kvalificerede sig til eurozonen, sluttede sig til området 1. januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne.

Et år senere, 1. januar 2002, blev euroen indført som fysisk valuta; det var nu muligt at handle med eurosedler og euromønter. Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker på en og samme tid skiftede valuta. Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at måtte veksle valuta. Siden 2002 har indtil videre yderligere syv EU-medlemslande indført euroen. Slovenien indførte euroen som valuta 1. januar 2007 som det første land efter de oprindelige tolv eurolande. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.[4] Den 1. januar 2011 gik Estland over til euroen, den 1. januar 2014 fulgte Letland, og den 1. januar 2015 fulgte Litauen trop.

Stat
Folketal
Areal
Kode
Tidligere valuta
Vekselkurs
Bundet siden
Indførelse af euro
Budgetbalance[5]
Statsgæld[5]
BelgienBelgien10.584.53430.528 km²BEFBelgisk franc40,339901998-12-311999-01-01-0,2 %84,9 %
CypernCypern784.3019.250 km²CYPCypriotisk pund0,5852742007-07-102008-01-01+3,3 %59,8 %
EstlandEstland1.324.33345.226 km²EEKEstisk krone15,646602004-06-282011-01-01+2,8 %3,4 %
FinlandFinland, inkl. Åland5.301.992338.145 km²FIMFinsk mark5,9457301998-12-311999-01-01+5,3 %35,4 %
FrankrigFrankrig61.538.322551.695 km²FRFFransk franc6,5595701998-12-311999-01-01-2,7 %64,2 %
GrækenlandGrækenland10.964.021131.940 km²GRDGræsk drakme340,75002000-06-192001-01-01-2,8 %94,5 %
HollandHolland16.491.46141.526 km²NLGNederlandsk gylden2,2037101998-12-311999-01-01+0,4 %45,4 %
IrlandIrland4.062.23570.273 km²IEPIrsk pund0,7875641998-12-311999-01-01+0,3 %25,4 %
ItalienItalien58.133.509301.230 km²ITLItaliensk lira1936,2701998-12-311999-01-01-1,9 %104,0 %
LetlandLetland2.307.00064.589 km²LVLLettisk lats0,7028042005-01-012014-01-01
LitauenLitauen2.944.00065.200 km²LTLLitauiske litas3,45282002-02-022015-01-01[2]-1,2 %17,3 %
LuxembourgLuxembourg465.0002.586 km²LUFLuxembourgske franc40,339901998-12-311999-01-01+2,9 %6,8 %
MaltaMalta400.214316 km²MTLMaltesisk lira0,4293002007-07-102008-01-01-1,8 %62,6 %
PortugalPortugal10.605.87092.391 km²PTEPortugisisk escudo200,48201998-12-311999-01-01-2,6 %63,6 %
SlovakietSlovakiet5.439.44848.845 km²SKKSlovakisk koruna30,126002008-07-082009-01-01-2,2 %29,4 %
SlovenienSlovenien2.010.34720.273 km²SITSlovensk tolar239,64002006-07-112007-01-01-0,1 %24,1 %
SpanienSpanien45.120.000504.782 km²ESPSpansk peseta166,38601998-12-311999-01-01+2,2 %36,2 %
TysklandTyskland82.422.299356.974 km²DEMTysk mark1,9558301998-12-311999-01-01±0,0 %65,0 %
ØstrigØstrig8.192.88083.858 km²ATSØstrigsk schilling13,760301998-12-311999-01-01-0,5 %59,1 %
Den Europæiske UnionEuroområdet323.840.7662.629.838 km²EUREuropæisk euro1,0000001998-12-311999-01-01

Områder med specialstatus

Den italienske enklave Campione d'Italia i Schweiz benytter ikke euro...

Der findes flere territorier som tilhører et af de ovenfor nævnte eurolande, men som til trods for det ikke benytter den fælles valuta. Disse områder inkluderer de franske territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og Wallis og Futuna (som alle ligger udenfor Europa og benytter CFP-franc), den italienske enklave Campione d'Italia og den tyske enklave Büsingen am Hochrhein i Schweiz (som benytter schweiziske franc) samt de nederlandske udenomeuropæiske territorier Aruba, Curaçao og Sint Maarten (som bruger lokale valutaer).

Desuden bruges euroen ikke i Nordcypern, som de facto er en selvstændig stat. Nordcypern er ikke anerkendt som en suveræn stat af EU, men anses af EU for at være en del af Cypern, som er blevet okkuperet af Tyrkiet. Nordcypern benytter tyrkiske lira.

Ud over disse områder findes der to andre specialtilfælde. Disse to områder er de britiske militærbaser Akrotiri og Dhekelia på Cypern, som benytter euroen til trods for at Storbritannien ikke gør det. Dette er fordi Cypern har haft euro siden 1. januar 2008.

Andre lande med euro

...men det gør derimod enklaverne Vatikanstaten (billedet), Andorra, Monaco og San Marino.

Foruden de officielle eurolande benyttes euroen også officielt i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten, selvom de ikke er medlemmer af EU. Landene producerer egne euromønter med egne nationale symboler på bagsiden. Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel.[6]

Montenegro og Kosovo, der tidligere de facto benyttede sig af tyske mark, anvender også euro i dag. Hverken Montenegro eller Kosovo har dog nogen formel aftale med EU om brugen af euroen.

Lande med valuta bundet til euroen

Brugen af dollar og euro i verden.

Der findes flere valutaer som er bundet til euroen via en form for fastkurspolitik. Det drejer sig dels om tre europæiske lande (Bosnien-Hercegovina samt EU-medlemmerne Danmark og Bulgarien), dels om en række tidligere europæiske kolonier i først og fremmest Afrika. For Bosnien-Hercegovinas og Bulgariens vedkommende sker bindingen i form af et såkaldt currency board, mens de øvrige valutaer betjener sig af en mere konventionel fastkurspolitik.[7] For Danmarks vedkommende er fastkurspolitikken reguleret indenfor rammerne af ERM II-samarbejdet og indebærer, at kursen kan fluktuere indenfor et bånd med afvigelser på op til 2,25 % af centralkursen. Danmarks Nationalbank er forpligtet til at forsøge at holde kronekursen indenfor dette interval ved hjælp af valutahandel og evt. ændringer i de pengepolitiske renter. De øvrige fastkursarrangementer i tabellen accepterer ikke nogen afvigelser fra centralkursen.

For de fleste valutaer i tabellen gælder, at de tidligere havde et fast kursforhold til en af de valutaer, som blev afløst af euroen (primært den franske franc eller den tyske mark), og derfor overførte denne fastkurspolitik til euroen ved indførelsen heraf i 1999.

Stat
Folketal
Areal
Kode
National valuta
Centralkurs
Bundet fra
Fluktuationsbånd
Formelt bundet til
ØMU
Bosnien-HercegovinaBosnien-Hercegovina4.590.31051.129 km²BAMKonvertibilna mark1,9558301999-01-010,00 %DEM (fra 1995-11-21)
BulgarienBulgarien7.385.367110.910 km²BGNBulgarsk lev1,9558301999-01-010,00 %DEM (fra 1999-07-05)
ComorerneComorerne690.9482.170 km²KMFComorisk franc491,96781999-01-010,00 %FRF (fra 1979-11-23)
DanmarkDanmark5.475.79143.094 km²DKKDansk krone7,4603801999-01-012,25 %ERM2
Kap VerdeKap Verde499.7964.033 km²CVEKapverdisk escudo110,26501999-01-010,00 %PTE (fra midten af 1998)
São Tomé og PríncipeSão Tomé og Príncipe212.6791.001 km²STDDobra245002010-01-010%--
70.931.9863.269.077 km²XAFCFA-franc655,95701999-01-010,00 %FRF (fra 1948-10-17)
27.311.3871.736.142 km²XOFCFA-franc655,95701999-01-010,00 %FRF (fra 1948-10-17)
Frankrig520.93819.597 km²XPFCFP-franc119,33171999-01-010,00 %FRF (fra 1949-10-21)

EU-medlemer uden euro

Sverige er principielt pålagt at indføre euroen, men kan undlade at opfylde konvergenskriterierne ved at opretholde et selvstændigt inflationsmål.

I princippet skal alle EU's medlemsstater på et tidspunkt indført euroen som betalingsmiddel og dermed afskaffe deres nationale valuta, bortset fra Danmark, som fik en officiel undtagelse fra denne regel i Maastricht-traktaten. (Storbritannien havde en tilsvarende undtagelse i traktaten, men har siden forladt EU helt.) Indførelse af euroen forudsætter dog, at det pågældende land opfylder konvergenskriterierne. Et af disse konvergenskriterier er to års forudgående medlemskab af fastkurssamarbejdet ERM II. Da deltagelse i ERM II er frivillig, kan de EU-lande, der endnu ikke har indført euroen, dermed også i praksis opretholde deres egen valuta, så længe de ønsker det, ved ikke at indtræde i dette samarbejde. Sverige, hvor en folkeafstemning om euroen i 2003 resulterede i et nej til at afskaffe den svenske krone som selvstændig valuta, har således ingen planer om at indføre euroen og undgår at opfylde konvergenskriterierne ved at lade den svenske krone flyde i forhold til euroen og i stedet føre pengepolitik efter en inflationsmålsætning, hvilket er uforeneligt med et fastkursforhold.

Hver medlemsstat, som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang ifølge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen, og nogle lande har ikke i dag sat nogen dato, selvom de planlægger at indføre euro på et ikke nærmere fastsat tidspunkt.

Udover Danmark og Sverige er der seks EU-lande, der fortsat opretholder deres egen valuta: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Af disse fører Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien ligesom Sverige pengepolitik efter et selvstændigt inflationsmål, Bulgarien har som nævnt ovenfor fastlåst sin valutakurs til euroen via et såkaldt currency board, og Kroatiens pengepolitik følger en såkaldt "styret flydende" (engelsk: managed floating) valutakurs, der udgør en mellemting mellem en fastkurs- og en frit flydende valutakurs.[7]

Euroopinionen i Danmark under finanskrisen - fra august 2006 til december 2009.

For Danmarks vedkommende kan den danske regering på et fremtidigt tidspunkt beslutte, at en eventuel dansk euro-indførelse er aktuel, såfremt Danmark opfylder konvergenskriterierne. I Danmark har der regelmæssigt været gennemført meningsmålinger om spørgsmålet siden folkeafstemningen i 2000 op til årene efter finanskrisen. Her viste målingerne i starten af finanskrisen et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I marts 2014 var der således 17 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens godt 52 % var imod. Godt 17 % svarede "måske ja" og 11 % "måske nej".[8][9]

EU-Kommissionen gennemfører regelmæssigt opinionsundersøgelser om forholdet til euroen i de syv medlemslande, der principielt er forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt.[10] I april 2017 var der ifølge disse meningsmålinger et relativt flertal for indførelse af euroen i Rumænien (64 % mod 30 %), Ungarn (57 % mod 39 %), Kroatien (52 % mod 43 %) og Bulgarien (50 % mod 45%). I de tre øvrige lande var størsteparten af de adspurgte imod at indføre euroen som valuta, nemlig 70 % mod 29 % i Tjekkiet, 62 % mod 35 % i Sverige og 55 % mod 43 % i Polen.[11]

Stat
Folketal
Areal
Kode
Nuværende valuta
Centralkurs
Bundet siden
Måldato
Budgetbalance[12]
Statsgæld[12]
BulgarienBulgarien7.385.367110.910 km²BGNBulgarsk lev1,9558301999-01-01+3,4 %18,2 %
KroatienKroatien56.594 km²HRKKroatisk kuna
DanmarkDanmark5.475.79143.094 km²DKKDansk krone7,4603801999-01-01ingen planer om at indføre euro+3,9 %30,0 %
PolenPolen38.536.869312.685 km²PLNPolsk złoty-2,0 %45,2 %
RumænienRumænien22.303.552238.391 km²RONRumænsk leu-2,5 %13,0 %
SverigeSverige9.179.731449.964 km²SEKSvensk kroneingen planer om at indføre euro+3,5 %40,6 %
TjekkietTjekkiet10.235.45578.866 km²CZKTjekkisk koruna-1,6 %28,7 %
UngarnUngarn9.981.33493.030 km²HUFUngarsk forint-5,5 %66,0 %

Medlemskab af ERM II

Et af konvergenskravene, som skal være opfyldt, for at et EU-land kan indføre euroen som valuta, er, at landet skal have været medlem af EU's fastkurssamarbejde ERM II i mindst to år forinden og dermed overholde de officielle udsvingsmarginer i denne valutakursmekanisme i mindst to år. Før 1999 havde et tilsvarende krav gjaldt for de oprindelige eurolande i form af medlemskab af forgængeren ERM. Alle de otte medlemslande, der har indført euroen efter 1999, har dermed været medlemmer af ERM II i mindst to år forinden. Derudover er Danmark som det eneste EU-land i øjeblikket medlem af ERM II. Danmark er samtidig det eneste land, der har været medlem af ERM II i hele denne mekanismes levetid, altså siden 1. januar 1999. Enkelte gange siden den danske folkeafstemning om indførelse af euroen i 2000 har spørgsmålet om fuldt dansk medlemskab af ØMUen været på tale. Kort efter folketingsvalget den 13. november 2007 annoncerede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt i løbet af den indeværende valgperiode.[13] Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer Grønland og Færøerne, som ikke er med i EU, men tilhører Rigsfællesskabet, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning.

Andre lande

Medlemskabsdiskussioner er i gang på Island.

I kølvandet på finanskrisen blev der ført en diskussion på Island om at indføre euroen på baggrund af de problemer med ustabilitet, som man oplevede med den islandske krone under krisen. EU udtalte ved den lejlighed, at man ikke støttede overgang til euroen hos lande, der ikke var EU-medlemer. Spørgsmålet er senere blevet uaktuelt i takt med, at krisen er drevet over.

Konvergenskriterierne

Nye EU-lande pålægges at slutte sig til ØMUen en gang i fremtiden, når de træder ind i EU, men de skal opfylde visse krav for at opnå tilladelse til at indføre den europæiske valuta. Disse krav kaldes for konvergenskriterier. Kravenes formål er at skabe et økonomisk homogent valutaområde i eurozonen. Kravene vedrører landenes inflation, offentlige saldo, offentlige gæld, renteniveauer og valutakursforhold.

Hvert andet år præsenterer EU-Kommissionen en konvergensrapport, hvori der redegøres for, hvordan de pågældende EU-lande opfylder kriterierne. Et land kan kræve "prøvning" mellem de ordinære rapporter, noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde i foråret 2007.

EU-kommissionen rapporterer konklusionerne i sine konvergensrapporter til Rådet for Den Europæiske Union. Hvis et land opfylder konvergenskriterierne, beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni, om det aktuelle land skal indføre euroen eller ikke fra og med 1. januar næste år. Også den europæiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne.

Inflation

I tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 1997 og frem.[14]

År
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Inflationsrate1,61,11,12,12,32,22,12,12,22,22,13,30,31,62,72,51,40,40,00,21,5

Kritik af euroen

Euroen og eurozonens konstruktion er blevet kritiseret af flere økonomer for ikke at være holdbar i længden.[15][16] En af manglerne ved eurozonen er, at de enkelte lande ikke har mulighed for at kunne føre deres egen pengepolitik, som er et naturligt resultat af at få en fælles møntfod. I andre lande som USA vil de regioner, som har en positiv handelsbalance så sende en del af deres overskud gennem handlen til de regioner, som har en negativ handelsbalance.[17] Dette bliver dog ikke gjort i eurozonen. Som resultat af dette har lande som Tyskland og Danmark meget store overskud på handelsbalancen, fordi industrierne i disse lande er mere konkurrencedygtige end flere af sydens lande.[18] Her er der i stedet indsat grænser for, hvor stort et underskud de forskellige lande må have, som ikke ændrer at nogle lande har et stort handelsunderskud.[19] De lande med handelsunderskud kan ikke devaluere på grund af eurosamarbejdet, som de kunne, før de var en del af eurozonen. Derfor vil landene ikke kunne slippe af med deres handelsunderskud, uden at deres industrier bliver bedre. Dette sørger for, at det kun er for nogle lande, at det er en fordel at være en del af eurozonen med hensyn til handelsbalancen.

Derudover er den europæiske central bank tvunget til kun at føre en slags pengepolitik. Den pengepolitik, som der er brug for, er forskellig fra region til region i eurozonen. Syden har længe haft brug for en ekspansiv pengepolitik, fordi økonomierne er i lavkonjunktur, mens norden og centraleuropa i større grad kan siges ud fra konventionel økonomisk teori brug for kontraktivfinanspolitik, så økonomierne ikke overopheder. Men begge dele kan ikke gøres på samme tid, efter landene er blevet en del af eurozonen. i 2019 er den korte rente næsten negativ. Det gøres for at sparke gang i økonomien i syden. Dette kan dog blive problematisk, når der kommer en ny økonomisk krise, da man så ikke kan sænke renten længere for at få gang i økonomien.[20]

Se også

Kilder

  1. ^ *Buti, Marco; Deroose, Servaas; Gaspar, Vitor; Nogueira Martins, João (2010), The Euro, Cambridge: Cambridge University Press, ISBN 9789279098420. .
  2. ^ a b "Bank of Lithuania: Euro adoption. Fra den litauiske centralbanks hjemmeside. Hentet 4. juni 2014". Arkiveret fra originalen 12. januar 2015. Hentet 4. juni 2014. 
  3. ^ "GDP, PPP (current international $). World Bank, International Comparison Program database. Besøgt 12. februa 2018.". Arkiveret fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018. 
  4. ^ "Slovak euro exchange rate is set". 2008-07-08. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2008. Hentet 2008-07-08. 
  5. ^ a b "Euro area and EU27 government deficit at 0.6% and 0.9% of GDP respectively" (PDF). 2008-04-18. Hentet 2008-04-18. 
  6. ^ "SCADPlus: Agreements on monetary relations (Monaco, San Marino, the Vatican and Andorra)". Arkiveret fra originalen 23. december 2008. Hentet 25. oktober 2008. 
  7. ^ a b "International Monetary Fund: Annual Report on Exchange Arrangements and Exchange Restrictions 2016. Udgivet 11. november 2016.". Arkiveret fra originalen 16. januar 2018. Hentet 12. februar 2018. 
  8. ^ "Danske Banks ØMU-måling: Lille come-back til "ja"-siden. Notat fra Danske Bank, 20. september 2013. Hentet 15. december 2013." (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 15. december 2013. 
  9. ^ Danske Banks ØMU-måling: ”Nej”-sidens forspring skrumpet en smule. Notat fra Danske Bank, 24. marts 201.
  10. ^ "Public opinion on the euro. EU-Kommissionens hjemmeside, besøgt 12. februar 2018.". Arkiveret fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018. 
  11. ^ "Introduction of the euro in the Member States that have not yet adopted the common currency. Flash Eurobarometer 453, offentliggjort maj 2017.". Arkiveret fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018. 
  12. ^ a b "Convergence Report 2008" (PDF). Europa-Kommissionen. 2008-05-07. Arkiveret (PDF) fra originalen 28. januar 2011. Hentet 2008-05-07. 
  13. ^ Fogh vil af med EU-forbehold. Artikel i Børsen 22. november 2007.
  14. ^ [https://web.archive.org/web/20180213021627/http://ec.europa.eu/eurostat/web/hicp/data/database Arkiveret 13. februar 2018 hos Wayback Machine Harmonised Index of Consumer Prices (HICP). Eurostat. Seneste opdatering dateret 17. januar 2018. Besøgt 12. februar 2018.]
  15. ^ Thøis Madsen, Poul og Plaschke, Henrik, 1998: "Den forbudte debat om ØMU'en"
  16. ^ Joseph E. Stiglitz: Euro – How a Common Currency Threatens the Future of Europe
  17. ^ J. Tobin, Policy Opinions, 31 (2001)
  18. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 30. august 2019. Hentet 30. august 2019. 
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. august 2019. Hentet 30. august 2019. 
  20. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. november 2016. Hentet 30. august 2019. 

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

Flag of Estonia.svg
Flag of Estonia 7:11, blue PANTONE 285C.
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857-1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Europe.svg
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.

The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.

It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Campioned'Italia.JPG
Foreshortening of Campione with Lugano in the background
DOLLAR AND EURO IN THE WORLD.svg
Please see the legend for more details.
Strokkur geyser eruption, close-up view.jpg
Forfatter/Opretter: Andreas Tille, Licens: CC BY-SA 3.0
Eruption of Strokkur close by.
Eurozone.svg
Eurozone
  Countries using the Euro de jure
  Countries and territories using the Euro de facto
  EU member states that are outside the Eurozone
Saint Peter's Square from the dome.jpg
Forfatter/Opretter: valyag, Licens: CC-BY-SA-3.0
Saint Peter's square from the St. Peter's Basilica's dome in Vatican City. Architect: Gian Lorenzo Bernini.
Stockholm old town 2002.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
BlueEurozone.svg
  Countries using the euro : eurozone + micro-states + Montenegro and Kosovo (unilateral adoption)
  Other EU member states
Euro opinion danmark.PNG
The euro opinion in Denmark since August 2006 according to opinion polls by Børsen.
Support for the euro in the EU Eurobarometer Q1 2018.png
Forfatter/Opretter: Truthlobby, Licens: CC BY-SA 4.0
Public Opinion of the Euro in EU countries, measured by the "Eurobarometer" march 2018. Answers in blue: "for", red: "against" Note: Non Euro members are included