Eurovision Song Contest

For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2025

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.^[1]

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.^[2] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,^[3], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,^[4] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.^[5]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.^[6] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.^[7] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.^[8] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.^[9] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, ^[10] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,^[11] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge på forhånd optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live.^[12]

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.^[13]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.^[14] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.^[15]

År	Debutant
1956	Belgien  Frankrig  Tyskland  Luxembourg Nederlandene  Italien  Schweiz
1957	Østrig  Danmark  Storbritannien
1958	Sverige
1959	Monaco
1960	Norge
1961	Finland  Spanien  Jugoslavien
1964	Portugal
1965	Irland
1971	Malta
1973	Israel
1974	Grækenland
1975	Tyrkiet
1980	Marokko
1981	Cypern
1986	Island
1993	Bosnien-Hercegovina  Kroatien  Slovenien
1994	Estland  Ungarn  Litauen  Polen  Rumænien  Rusland  Slovakiet
1998	Nordmakedonien
2000	Letland
2003	Ukraine
2004	Albanien  Andorra  Hviderusland  Serbien og Montenegro
2005	Bulgarien  Moldova
2006	Armenien
2007	Tjekkiet  Georgien  Montenegro  Serbien
2008	Aserbajdsjan  San Marino
2015	Australien

Uddybende artikel: Vindere af Eurovision Song Contest

År	Land	Titel	Kunstner(e)
1956	Schweiz	Refrain	Lys Assia
1957	Holland	Net Als Toen	Corry Brokken
1958	Frankrig	Dors mon amour	André Claveau
1959	Holland	Een beetje	Teddy Scholten
1960	Frankrig	Tom Pilibi	Jacqueline Boyer
1961	Luxembourg	Nous les amoureux	Jean-Claude Pascal
1962	Frankrig	Un premier amour	Isabelle Aubret
1963	Danmark	Dansevise	Grethe & Jørgen Ingmann
1964	Italien	Non ho l'età (per amarti)	Gigliola Cinquetti
1965	Luxembourg	Poupée de cire, poupée de son	France Gall
1966	Østrig	Merci Chérie	Udo Jürgens
1967	Storbritannien	Puppet On a String	Sandie Shaw
1968	Spanien	La, la, la ...	Massiel
1969	Spanien	Vivo cantando	Salomé
	Frankrig	Un jour, un enfant	Frida Boccara
	Holland	De troubadour	Lennie Kuhr
	Storbritannien	Boom Bang a Bang	Lulu
1970	Irland	All Kinds of Everything	Dana
1971	Monaco	Un banc, un arbre, une rue	Séverine
1972	Luxembourg	Après toi	Vicky Leandros
1973	Luxembourg	Tu te reconnaîtras	Anne-Marie David
1974	Sverige	Waterloo	ABBA
1975	Holland	Ding-a-dong	Teach-In
1976	Storbritannien	Save Your Kisses for Me	Brotherhood of Man
1977	Frankrig	L'oiseau et l'enfant	Marie Myriam
1978	Israel	''A-ba'ni-bi	Izhar Cohen & Alphabeta
1979	Israel	Hallelujah	Gali Atari & Milk and Honey
1980	Irland	What's Another Year	Johnny Logan
1981	Storbritannien	Making Your Mind Up	Bucks Fizz
1982	Vesttyskland	Ein bisschen Frieden	Nicole
1983	Luxembourg	Si la vie est cadeau	Corinne Hermès
1984	Sverige	Diggi-loo-diggi-ley	Herreys
1985	Norge	La det swinge	Bobbysocks
1986	Belgien	J'aime la vie	Sandra Kim
1987	Irland	Hold Me Now	Johnny Logan
1988	Schweiz	Ne partez pas sans moi	Céline Dion
1989	Jugoslavien	Rock Me	Riva
1990	Italien	Insieme 1992	Toto Cutugno
1991	Sverige	Fångad av en stormvind	Carola
1992	Irland	Why Me	Linda Martin
1993	Irland	In Your Eyes	Niamh Kavanagh
1994	Irland	Rock 'n' Roll Kids	Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995	Norge	Nocturne	Secret Garden
1996	Irland	The Voice	Eimear Quinn
1997	Storbritannien	Love Shine a Light	Katrina and the Waves
1998	Israel	Diva	Dana International
1999	Sverige	Take Me to Your Heaven	Charlotte Nilsson
2000	Danmark	Fly on the Wings of Love	Brødrene Olsen
2001	Estland	Everybody	Tanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002	Letland	I Wanna	Marie N
2003	Tyrkiet	Everyway That I Can	Sertab Erener
2004	Ukraine	Wild Dances	Ruslana
2005	Grækenland	My Number One	Elena Paparizou
2006	Finland	Hard Rock Hallelujah	Lordi
2007	Serbien	Molitva	Marija Šerifović
2008	Rusland	Believe	Dima Bilan
2009	Norge	Fairytale	Alexander Rybak
2010	Tyskland	Satellite	Lena Meyer-Landrut
2011	Aserbajdsjan	Running Scared	Eldar og Nigar
2012	Sverige	Euphoria	Loreen
2013	Danmark	Only Teardrops	Emmelie de Forest
2014	Østrig	Rise Like a Phoenix	Conchita Wurst
2015	Sverige	Heroes	Måns Zelmerlöw
2016	Ukraine	1944	Jamala
2017	Portugal	Amar pelos dois	Salvador Sobral
2018	Israel	Toy	Netta Barzilai
2019	Holland	Arcade	Duncan Laurence
2021	Italien	Zitti e buoni	Måneskin
2022	Ukraine	Stefania	Kalush Orchestra
2023	Sverige	Tattoo	Loreen
2024	Schweiz	The Code	Nemo

Dato	Værtsland	Værtsby	Sted	Vært(er)	Artikel
24. maj 1956	Schweiz	Lugano	Teatro Kursaal	Lohengrin Fihpello	ESC 1956
3. marts 1957	Vesttyskland	Frankfurt am Main	Grosse Sendesaal des HR	Anaid Plikjan	ESC 1957
12. marts 1958	Holland	Hilversum	AVRO-studios	Hannie Lips	ESC 1958
11. marts 1959	Frankrig	Cannes	Palais des Festivals	Jacqueline Joubert	ESC 1959
29. marts 1960	Storbritannien	London	Royal Festival Hall	Catherine Boyle	ESC 1960
18. marts 1961	Frankrig	Cannes	Palais des Festivals	Jacqueline Joubert	ESC 1961
18. marts 1962	Luxembourg	Luxembourg	Grande Auditorium de Luxembourg	Mireille Delanoy	ESC 1962
23. marts 1963	Storbritannien	London	BBC Television Centre	Catherine Boyle	ESC 1963
21. marts 1964	Danmark	København	Tivolis Koncertsal	Lotte Wæver	ESC 1964
20. marts 1965	Italien	Napoli	Sala di concerto della RAI	Renata Maura	ESC 1965
5. marts 1966	Luxembourg	Luxembourg	Villa Louvigny	Josiane Shen	ESC 1966
8. april 1967	Østrig	Wien	Wiener Hofburg	Erica Vaal	ESC 1967
6. april 1968	Storbritannien	London	Royal Albert Hall	Katie Boyle	ESC 1968
29. marts 1969	Spanien	Madrid	Teatro Real	Laurita Valenzuela	ESC 1969
21. marts 1970	Holland	Amsterdam	RAI Congrescentrum	Willy Dobbe	ESC 1970
3. april 1971	Irland	Dublin	Gaiety Theatre	Bernadette Ni Ghallchoir	ESC 1971
25. marts 1972	Storbritannien	Edinburgh	Usher Hall	Moira Shearer	ESC 1972
7. april 1973	Luxembourg	Luxembourg	Nouveau Theatre	Helga Guitton	ESC 1973
6. april 1974	Storbritannien	Brighton	The Dome	Katie Boyle	ESC 1974
22. marts 1975	Sverige	Stockholm	St Eriksmässan	Karin Falck	ESC 1975
3. april 1976	Holland	Den Haag	Congresgebouw	Corry Brokken	ESC 1976
7. maj 1977	Storbritannien	London	Wembley Conference Centre	Angela Rippon	ESC 1977
22. april 1978	Frankrig	Paris	Palais des Congres	Denise Fabre og Leon Zitrone	ESC 1978
31. marts 1979	Israel	Jerusalem	Binyaney Ha'ouma Centre	Daniel Pe'er og Yardena Arazi	ESC 1979
19. april 1980	Holland	Den Haag	Congresgebouw	Marlous Fluitsma	ESC 1980
4. april 1981	Irland	Dublin	Royal Dublin Society	Doireann Ní Bhríain	ESC 1981
24. april 1982	Storbritannien	Harrogate	Harrogate Conference Centre	Jan Leeming	ESC 1982
23. april 1983	Vesttyskland	München	Rudi Sedlmayer Halle	Marlene Charell	ESC 1983
5. maj 1984	Luxembourg	Luxembourg	Theatre Municipal	Desiree Nosbusch	ESC 1984
4. maj 1985	Sverige	Gøteborg	Scandinavium	Lill Lindfors	ESC 1985
3. maj 1986	Norge	Bergen	Grieghallen	Åse Kleveland	ESC 1986
9. maj 1987	Belgien	Bruxelles	Palais du Centenaire	Viktor Lazlo	ESC 1987
30. april 1988	Irland	Dublin	Royal Dublin Society	Pat Kenny og Michelle Rocca	ESC 1988
6. maj 1989	Schweiz	Lausanne	Palais de Beaulieu	Lolita Morena og Jacques Descenaux	ESC 1989
5. maj 1990	Jugoslavien	Zagreb	Vatroslav Lisinki Hall	Helga Vladhovic og Oliver Mlakar	ESC 1990
4. maj 1991	Italien	Rom	Studio 15 di Cinecitta	Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno	ESC 1991
9. maj 1992	Sverige	Malmø	Malmö Isstadion	Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio	ESC 1992
15. maj 1993	Irland	Millstreet	Green Glens Arena	Fionnuala Sweeney	ESC 1993
30. april 1994	Irland	Dublin	The Point Theatre	Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan	ESC 1994
13. maj 1995	Irland	Dublin	The Point Theatre	Mary Kennedy	ESC 1995
18. maj 1996	Norge	Oslo	Oslo Spektrum	Morten Harket og Ingvild Bryn	ESC 1996
3. maj 1997	Irland	Dublin	The Point Theatre	Ronan Keating og Carrie Crowley	ESC 1997
9. maj 1998	Storbritannien	Birmingham	National Indoor Arena	Terry Wogan og Ulrika Jonsson	ESC 1998
29. maj 1999	Israel	Jerusalem	International Congress Center	Sigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna Dekel	ESC 1999
13. maj 2000	Sverige	Stockholm	Globen	Kattis Ahlström og Anders Lundin	ESC 2000
12. maj 2001	Danmark	København	Parken	Natasja Crone og Søren Pilmark	ESC 2001
25. maj 2002	Estland	Tallinn	Saku Suurhall	Anneli Peebo og Marko Matvere	ESC 2002
24. maj 2003	Letland	Riga	Skonto Arena	Renars Kaupers og Marija Naumova	ESC 2003
12., 15. maj 2004	Tyrkiet	Istanbul	Abdi Ipekci Stadium	Meltem Cumbul og Korhan Abay	ESC 2004
19., 21. maj 2005	Ukraine	Kyiv	Sports Palace	Marija Efrosnina og Pavlo Shylko	ESC 2005
18., 20. maj 2006	Grækenland	Athen	Olympic Indoor Arena	Sakis Rouvas og Maria Menounos	ESC 2006
10., 12. maj 2007	Finland	Helsinki	Hartwall Areena	Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi	ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008	Serbien	Beograd	Beogradska Arena	Jovana Janković og Željko Joksimović	ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009	Rusland	Moskva	Olimpiisky Indoor Arena	Natalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan Urgant	ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010	Norge	Oslo	Telenor Arena	Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui	ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011	Tyskland	Düsseldorf	Esprit Arena	Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab	ESC 2011
22., 24., 26. maj 2012	Aserbajdsjan	Baku	Baku Crystal Hall	Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen	ESC 2012
14., 16., 18. maj 2013	Sverige	Malmø	Malmö Arena	Petra Mede og Eric Saade	ESC 2013
6., 8., 10. maj 2014	Danmark	København	B&W Hallerne	Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk	ESC 2014
19., 21., 23. maj 2015	Østrig	Wien	Wiener Stadthalle	Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst	ESC 2015
10., 12., 14. maj 2016	Sverige	Stockholm	Ericsson Globe	Måns Zelmerlöw og Petra Mede	ESC 2016
9., 11., 13. maj 2017	Ukraine	Kyiv	International Exhibition Centre	Oleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko	ESC 2017
8., 10., 12. maj 2018	Portugal	Lissabon	MEO Arena	Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado	ESC 2018
14., 16., 18. maj 2019	Israel	Tel Aviv	Expo Tel Aviv	Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub	ESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 [16]	Holland	Rotterdam	Rotterdam Ahoy	Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit	ESC 2020
18., 20., 22. maj 2021	Holland	Rotterdam	Rotterdam Ahoy	Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de Jager	ESC 2021
10., 12., 14. maj 2022	Italien	Torino	Pala Alpitour	Laura Pausini, Alessandro Cattelan og Mika	ESC 2022
9., 11., 13. maj 2023	Storbritannien	Liverpool	Liverpool Arena	Alesha Dixon, Hannah Waddingham, Julia Sanina og Graham Norton	ESC 2023
7., 9., 11. maj 2024	Sverige	Malmø	Malmö Arena	Petra Mede og Malin Åkerman	ESC 2024
13., 15., 17. maj 2025	Schweiz	Basel	St. Jakobshalle	TBA	ESC 2025

Lugano

Frankfurt

Hilversum

Cannes

London

Luxembourg

Napoli

Wien

Madrid

Amsterdam

Dublin

Edinburgh

Brighton

Stockholm

Haag

Paris

Jerusalem

Harrogate

München

Gøteborg

Bergen

Bruxelles

Lausanne

Zagreb

Rom

Malmø

København

Millstreet

Oslo

Birmingham

Talinn

Riga

Istanbul

Kyiv

Athen

Helsinki

Beograd

Moskva

Düsseldorf

Baku

Lissabon

Tel Aviv

Rotterdam

Torino

Liverpool

Basel

Alle værtsbyer gennem tiderne

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.^[17]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År[18]	Land[18]	Titel[18]	Kunstner(e)[18]
1962	Belgien	"Ton nom"	Fud Leclerc
	Spanien	"Llámame"	Victor Balaguer
	Østrig	"Nur in der Wiener Luft"	Eleonore Schwarz
	Holland	"Katinka"	De Spelbrekers
1963	Holland	"Een speeldoos"	Annie Palmen
	Norge	"Solhverv"	Anita Thallaug
	Finland	"Muistojeni laulu"	Laila Halme
	Sverige	"En gång i Stockholm"	Monica Zetterlund
1964	Vesttyskland	"Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne"	Nora Nova
	Portugal	"Oração"	António Calvário
	Jugoslavien	"Zivot je sklopio krug"	Sabahudin Kurt
	Schweiz	"I miei pensieri"	Anita Traversi
1965	Spanien	"Qué bueno, qué bueno"	Conchita Bautista
	Vesttyskland	"Paradies, wo bist du?"	Ulla Wiesner
	Belgien	"Als het weer lente is"	Lize Marke
	Finland	"Aurinko laskee länteen"	Viktor Klimenko
1966	Monaco	"Bien plus fort"	Tereza
	Italien	"Dio come ti amo"	Domenico Modugno
1967	Schweiz	"Quel coeur vas-tu briser?"	Géraldine
1970	Luxembourg	"Je suis tombé du ciel"	David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År[18]	Land[18]	Titel[18]	Kunstner(e)[18]
1978	Norge	"Mil etter mil"	Jahn Teigen
1981	Norge	"Aldri i livet"	Finn Kalvik
1982	Finland	"Nuku pommiin"	Kojo
1983	Spanien	"¿Quién maneja mi barca?"	Remedios Amaya
	Tyrkiet	"Opera"	Çetin Alp og Short Wave
1987	Tyrkiet	"Şarkım sevgi üstüne"	Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988	Østrig	"Lisa, Mona Lisa"	Wilfried
1989	Island	"Það sem enginn sér"	Daníel Ágúst
1991	Østrig	"Venedig im Regen"	Thomas Forstner
1994	Litauen	"Lopšinė mylimai"	Ovidijus Vyšniauskas
1997	Norge	"San Francisco"	Tor Endresen
	Portugal	"Antes do adeus"	Celia Lawson
1998	Schweiz	"Lass ihn"	Gunvor
2003	Storbritannien	"Cry Baby"	Jemini
2004	Schweiz (i semifinalen)	"Celebrate"	Piero and the MusicStars
2009	Tjekkiet (i semifinale 1)	"Aven romale"	Gipsy.cz
2015	Østrig	"I Am Yours"	The Makemakes
	Tyskland	"Black Smoke"	Ann Sophie
2021	Storbritannien	"Embers"	James Newman

År	Antal seere (mio.)	Kilde
Sverige 2024	163	[19]
Storbritannien 2023	162	[20]
Italien 2022	161	[21]
Holland 2021	183	[22]
Israel 2019	182	[23]
Portugal 2018	186	[24]
Ukraine 2017	182	[25]
Sverige 2016	193	[26]
Østrig 2015	187	[26]
Danmark 2014	195	[26]
Sverige 2013	170	[26]
Aserbajdsjan 2012	102,9	[26]
Tyskland 2011	114,5	[26]
Norge 2010	108,2	[26]
Rusland 2009	124	[26]
Serbien 2008	106	[26]
Finland 2007	106	[27]

• For at se de danske bidrag, gå til: Dansk Melodi Grand Prix
• Junior Eurovision Song Contest
• Liet International - sangkonkurrence i europæiske regional- og minoritetssprog

Wikimedia Commons har medier relateret til: Eurovision Song Contest

• OGAE Second Chance Contest – Eurovision-fanklubbernes egen konkurrence.
• Eurovision Song Contest – Historik Arkiveret 8. juli 2014 hos Wayback Machine