Eurovision Song Contest

Wiki Eurovision Heart (Infobox).svgFor den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2023
Eurovision Song Contest
Information
GenreMelodigrandprix
SprogEngelsk og fransk
Produktion
ProduktionsselskabEuropean Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt1956
Sidst sendt2021
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i january 2020 meddelt, at svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.[1]

Navnet

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[2] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[3], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[4] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[5]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[6] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[7] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format

Arena

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[8] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[9] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [10] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[11] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[12]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[13] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.[14]

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[15]

Deltagerlande efter debutår

ÅrDebutant
1956 Belgien  Frankrig  Tyskland  Luxembourg Holland Nederlandene  Italien  Schweiz
1957 Østrig  Danmark  Storbritannien
1958 Sverige
1959 Monaco
1960 Norge
1961 Finland  Spanien  Jugoslavien
1964 Portugal
1965 Irland
1971 Malta
1973 Israel
1974 Grækenland
1975 Tyrkiet
1980 Marokko
1981 Cypern
1986 Island
1993 Bosnien-Hercegovina  Kroatien  Slovenien
1994 Estland  Ungarn  Litauen  Polen  Rumænien  Rusland  Slovakiet
1998 Nordmakedonien
2000 Letland
2003 Ukraine
2004 Albanien  Andorra  Hviderusland  Serbien og Montenegro
2005 Bulgarien  Moldova
2006 Armenien
2007 Tjekkiet  Georgien  Montenegro  Serbien
2008 Aserbajdsjan  San Marino
2015 Australien

Vindere af Eurovision Song Contest

ÅrLandTitelKunstner(e)
1956 SchweizRefrainLys Assia
1957 HollandNet Als ToenCorry Brokken
1958 FrankrigDors mon amourAndré Claveau
1959 HollandEen beetjeTeddy Scholten
1960 FrankrigTom PilibiJacqueline Boyer
1961 LuxembourgNous les amoureuxJean-Claude Pascal
1962 FrankrigUn premier amourIsabelle Aubret
1963 DanmarkDanseviseGrethe & Jørgen Ingmann
1964 ItalienNon ho l'età (per amarti)Gigliola Cinquetti
1965 LuxembourgPoupée de cire, poupée de sonFrance Gall
1966 ØstrigMerci ChérieUdo Jürgens
1967 StorbritannienPuppet On a StringSandie Shaw
1968 SpanienLa, la, la ...Massiel
1969 SpanienVivo cantandoSalomé
 FrankrigUn jour, un enfantFrida Boccara
 HollandDe troubadourLennie Kuhr
 StorbritannienBoom Bang a BangLulu
1970 IrlandAll Kinds of EverythingDana
1971 MonacoUn banc, un arbre, une rueSéverine
1972 LuxembourgAprès toiVicky Leandros
1973 LuxembourgTu te reconnaîtrasAnne-Marie David
1974 SverigeWaterlooABBA
1975 HollandDing-a-dongTeach-In
1976 StorbritannienSave Your Kisses for MeBrotherhood of Man
1977 FrankrigL'oiseau et l'enfantMarie Myriam
1978 Israel''A-ba'ni-biIzhar Cohen & Alphabeta
1979 IsraelHallelujahGali Atari & Milk and Honey
1980 IrlandWhat's Another YearJohnny Logan
1981 StorbritannienMaking Your Mind UpBucks Fizz
1982Vesttyskland VesttysklandEin bisschen FriedenNicole
1983 LuxembourgSi la vie est cadeauCorinne Hermès
1984 SverigeDiggi-loo-diggi-leyHerreys
1985 NorgeLa det swingeBobbysocks
1986 BelgienJ'aime la vieSandra Kim
1987 IrlandHold Me NowJohnny Logan
1988 SchweizNe partez pas sans moiCéline Dion
1989 JugoslavienRock MeRiva
1990 ItalienInsieme 1992Toto Cutugno
1991 SverigeFångad av en stormvindCarola
1992 IrlandWhy MeLinda Martin
1993 IrlandIn Your EyesNiamh Kavanagh
1994 IrlandRock 'n' Roll KidsPaul Harrington & Charlie McGettigan
1995 NorgeNocturneSecret Garden
1996 IrlandThe VoiceEimear Quinn
1997 StorbritannienLove Shine a LightKatrina and the Waves
1998 IsraelDivaDana International
1999 SverigeTake Me to Your HeavenCharlotte Nilsson
2000 DanmarkFly on the Wings of LoveBrødrene Olsen
2001 EstlandEverybodyTanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002 LetlandI WannaMarie N
2003 TyrkietEveryway That I CanSertab Erener
2004 UkraineWild DancesRuslana
2005 GrækenlandMy Number OneElena Paparizou
2006 FinlandHard Rock HallelujahLordi
2007 SerbienMolitvaMarija Šerifović
2008 RuslandBelieveDima Bilan
2009 NorgeFairytaleAlexander Rybak
2010 TysklandSatelliteLena Meyer-Landrut
2011 AserbajdsjanRunning ScaredEldar og Nigar
2012 SverigeEuphoriaLoreen
2013 DanmarkOnly TeardropsEmmelie de Forest
2014 ØstrigRise Like a PhoenixConchita Wurst
2015 SverigeHeroesMåns Zelmerlöw
2016 Ukraine1944Jamala
2017 PortugalAmar pelos doisSalvador Sobral
2018 IsraelToyNetta Barzilai
2019 HollandArcadeDuncan Laurence
2021 ItalienZitti e buoniMåneskin
2022 UkraineStefaniaKalush Orchestra

Arrangementer

DatoVærtslandVærtsbyStedVært(er)Artikel
24. maj 1956Schweiz SchweizLuganoTeatro KursaalLohengrin FihpelloESC 1956
3. marts 1957Vesttyskland VesttysklandFrankfurt am MainGrosse Sendesaal des HRAnaid PlikjanESC 1957
12. marts 1958Holland HollandHilversumAVRO-studiosHannie LipsESC 1958
11. marts 1959Frankrig FrankrigCannesPalais des FestivalsJacqueline JoubertESC 1959
29. marts 1960Storbritannien StorbritannienLondonRoyal Festival HallCatherine BoyleESC 1960
18. marts 1961Frankrig FrankrigCannesPalais des FestivalsJacqueline JoubertESC 1961
18. marts 1962Luxembourg LuxembourgLuxembourgGrande Auditorium de LuxembourgMireille DelanoyESC 1962
23. marts 1963Storbritannien StorbritannienLondonBBC Television CentreCatherine BoyleESC 1963
21. marts 1964Danmark DanmarkKøbenhavnTivolis KoncertsalLotte WæverESC 1964
20. marts 1965Italien ItalienNapoliSala di concerto della RAIRenata MauraESC 1965
5. marts 1966Luxembourg LuxembourgLuxembourgVilla LouvignyJosiane ShenESC 1966
8. april 1967Østrig ØstrigWienWiener HofburgErica VaalESC 1967
6. april 1968Storbritannien StorbritannienLondonRoyal Albert HallKatie BoyleESC 1968
29. marts 1969Spanien SpanienMadridTeatro RealLaurita ValenzuelaESC 1969
21. marts 1970Holland HollandAmsterdamRAI CongrescentrumWilly DobbeESC 1970
3. april 1971Irland IrlandDublinGaiety TheatreBernadette Ni GhallchoirESC 1971
25. marts 1972Storbritannien StorbritannienEdinburghUsher HallMoira ShearerESC 1972
7. april 1973Luxembourg LuxembourgLuxembourgNouveau TheatreHelga GuittonESC 1973
6. april 1974Storbritannien StorbritannienBrightonThe DomeKatie BoyleESC 1974
22. marts 1975Sverige SverigeStockholmSt EriksmässanKarin FalckESC 1975
3. april 1976Holland HollandDen HaagCongresgebouwCorry BrokkenESC 1976
7. maj 1977Storbritannien StorbritannienLondonWembley Conference CentreAngela RipponESC 1977
22. april 1978Frankrig FrankrigParisPalais des CongresDenise Fabre og Leon ZitroneESC 1978
31. marts 1979Israel IsraelJerusalemBinyaney Ha'ouma CentreDaniel Pe'er og Yardena AraziESC 1979
19. april 1980Holland HollandDen HaagCongresgebouwMarlous FluitsmaESC 1980
4. april 1981Irland IrlandDublinRoyal Dublin SocietyDoireann Ní BhríainESC 1981
24. april 1982Storbritannien StorbritannienHarrogateHarrogate Conference CentreJan LeemingESC 1982
23. april 1983Vesttyskland VesttysklandMünchenRudi Sedlmayer HalleMarlene CharellESC 1983
5. maj 1984Luxembourg LuxembourgLuxembourgTheatre MunicipalDesiree NosbuschESC 1984
4. maj 1985Sverige SverigeGøteborgScandinaviumLill LindforsESC 1985
3. maj 1986Norge NorgeBergenGrieghallenÅse KlevelandESC 1986
9. maj 1987Belgien BelgienBruxellesPalais du CentenaireViktor LazloESC 1987
30. april 1988Irland IrlandDublinRoyal Dublin SocietyPat Kenny og Michelle RoccaESC 1988
6. maj 1989Schweiz SchweizLausannePalais de BeaulieuLolita Morena og Jacques DescenauxESC 1989
5. maj 1990Jugoslavien JugoslavienZagrebVatroslav Lisinki HallHelga Vladhovic og Oliver MlakarESC 1990
4. maj 1991Italien ItalienRomStudio 15 di CinecittaGigliola Cinquetti og Toto CutugnoESC 1991
9. maj 1992Sverige SverigeMalmøMalmö IsstadionHarald Treutiger og Lydia CappolicchioESC 1992
15. maj 1993Irland IrlandMillstreetGreen Glens ArenaFionnuala SweeneyESC 1993
30. april 1994Irland IrlandDublinThe Point TheatreCynthia Ni Mhurchu og Gerry RyanESC 1994
13. maj 1995Irland IrlandDublinThe Point TheatreMary KennedyESC 1995
18. maj 1996Norge NorgeOsloOslo SpektrumMorten Harket og Ingvild BrynESC 1996
3. maj 1997Irland IrlandDublinThe Point TheatreRonan Keating og Carrie CrowleyESC 1997
9. maj 1998Storbritannien StorbritannienBirminghamNational Indoor ArenaTerry Wogan og Ulrika JonssonESC 1998
29. maj 1999Israel IsraelJerusalemInternational Congress CenterSigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna DekelESC 1999
13. maj 2000Sverige SverigeStockholmGlobenKattis Ahlström og Anders LundinESC 2000
12. maj 2001Danmark DanmarkKøbenhavnParkenNatasja Crone og Søren PilmarkESC 2001
25. maj 2002Estland EstlandTallinnSaku SuurhallAnneli Peebo og Marko MatvereESC 2002
24. maj 2003Letland LetlandRigaSkonto ArenaRenars Kaupers og Marija NaumovaESC 2003
12., 15. maj 2004Tyrkiet TyrkietIstanbulAbdi Ipekci StadiumMeltem Cumbul og Korhan AbayESC 2004
19., 21. maj 2005Ukraine UkraineKyivSports PalaceMarija Efrosnina og Pavlo ShylkoESC 2005
18., 20. maj 2006Grækenland GrækenlandAthenOlympic Indoor ArenaSakis Rouvas og Maria MenounosESC 2006
10., 12. maj 2007Finland FinlandHelsinkiHartwall AreenaJaana Pelkonen og Mikko LeppilampiESC 2007
21., 22., 24. maj 2008Serbien SerbienBeogradBeogradska ArenaJovana Janković og Željko JoksimovićESC 2008
12., 14., 16. maj 2009Rusland RuslandMoskvaOlimpiisky Indoor ArenaNatalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan UrgantESC 2009
25., 27., 29. maj 2010Norge NorgeOsloTelenor ArenaErik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia HasnaouiESC 2010
10., 12., 14. maj 2011Tyskland TysklandDüsseldorfEsprit ArenaAnke Engelke, Judith Rakers og Stefan RaabESC 2011
22., 24., 26. maj 2012Aserbajdsjan AserbajdsjanBakuBaku Crystal HallLeyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-PetersenESC 2012
14., 16., 18. maj 2013Sverige SverigeMalmøMalmö ArenaPetra Mede og Eric SaadeESC 2013
6., 8., 10. maj 2014Danmark DanmarkKøbenhavnB&W HallerneNikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou AsbækESC 2014
19., 21., 23. maj 2015Østrig ØstrigWienWiener StadthalleMirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita WurstESC 2015
10., 12., 14. maj 2016Sverige SverigeStockholmEricsson GlobeMåns Zelmerlöw og Petra MedeESC 2016
9., 11., 13. maj 2017Ukraine UkraineKyivInternational Exhibition CentreOleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur MiroshnychenkoESC 2017
8., 10., 12. maj 2018Portugal PortugalLissabonMEO ArenaFilomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina FurtadoESC 2018
14., 16., 18. maj 2019Israel IsraelTel AvivExpo Tel AvivErez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy AyoubESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 [16]Holland HollandRotterdamRotterdam AhoyEdsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan SmitESC 2020
18., 20., 22. maj 2021Holland HollandRotterdamRotterdam AhoyEdsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de JagerESC 2021
10., 12., 14. maj 2022Italien ItalienTorinoPala AlpitourLaura Pausini, Alessandro Cattelan og MikaESC 2022

Nul point

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[17]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År[18]Land[18]Titel[18]Kunstner(e)[18]
1962 Belgien"Ton nom"Fud Leclerc
 Spanien"Llámame"Victor Balaguer
 Østrig"Nur in der Wiener Luft"Eleonore Schwarz
 Holland"Katinka"De Spelbrekers
1963 Holland"Een speeldoos"Annie Palmen
 Norge"Solhverv"Anita Thallaug
 Finland"Muistojeni laulu"Laila Halme
 Sverige"En gång i Stockholm"Monica Zetterlund
1964Tyskland Vesttyskland"Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne"Nora Nova
 Portugal"Oração"António Calvário
 Jugoslavien"Zivot je sklopio krug"Sabahudin Kurt
 Schweiz"I miei pensieri"Anita Traversi
1965 Spanien"Qué bueno, qué bueno"Conchita Bautista
Tyskland Vesttyskland"Paradies, wo bist du?"Ulla Wiesner
 Belgien"Als het weer lente is"Lize Marke
 Finland"Aurinko laskee länteen"Viktor Klimenko
1966 Monaco"Bien plus fort"Tereza
 Italien"Dio come ti amo"Domenico Modugno
1967 Schweiz"Quel coeur vas-tu briser?"Géraldine
1970 Luxembourg"Je suis tombé du ciel"David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År[18]Land[18]Titel[18]Kunstner(e)[18]
1978 Norge"Mil etter mil"Jahn Teigen
1981 Norge"Aldri i livet"Finn Kalvik
1982 Finland"Nuku pommiin"Kojo
1983 Spanien"¿Quién maneja mi barca?"Remedios Amaya
 Tyrkiet"Opera"Çetin Alp og Short Wave
1987 Tyrkiet"Şarkım sevgi üstüne"Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988 Østrig"Lisa, Mona Lisa"Wilfried
1989 Island"Það sem enginn sér"Daníel Ágúst
1991 Østrig"Venedig im Regen"Thomas Forstner
1994 Litauen"Lopšinė mylimai"Ovidijus Vyšniauskas
1997 Norge"San Francisco"Tor Endresen
 Portugal"Antes do adeus"Celia Lawson
1998 Schweiz"Lass ihn"Gunvor
2003 Storbritannien"Cry Baby"Jemini
2004 Schweiz (i semifinalen)"Celebrate"Piero and the MusicStars
2009 Tjekkiet (i semifinale 1)"Aven romale"Gipsy.cz
2015 Østrig"I Am Yours"The Makemakes
 Tyskland"Black Smoke"Ann Sophie
2021 Storbritannien"Embers"James Newman

Seertal

ÅrAntal seere (mio.)Kilde
Holland Holland 2021183[19]
Israel Israel 2019182[20]
Portugal Portugal 2018186[21]
Ukraine Ukraine 2017182[22]
Sverige Sverige 2016193[23]
Østrig Østrig 2015187[23]
Danmark Danmark 2014195[23]
Sverige Sverige 2013170[23]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan 2012102,9[23]
Tyskland Tyskland 2011114,5[23]
Norge Norge 2010108,2[23]
Rusland Rusland 2009124[23]
Serbien Serbien 2008106[23]
Finland Finland 2007106[24]

Se også

Referencer

  1. ^ "Martin Österdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor". Eurovision.tv. Hentet 25. maj 2021.
  2. ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
  3. ^ "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  4. ^ Info om ESC 1991 på eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
  5. ^ Eurovision-tv – The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  6. ^ Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  7. ^ Info om ESC 1980 på eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  8. ^ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  9. ^ Telenorarena.no – Info Arkiveret 9. maj 2012 hos Wayback Machine (på norsk). Hentet 30-06-2012
  10. ^ Eurovision.tv – Shows Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  11. ^ Info om ESC 1999 på Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. ^ Info om ESC 2004 på Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  13. ^ Info om ESC 2008 på Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  14. ^ Info om stemmesystemet i ESC 2010 på Eurovision.tv Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
  15. ^ Eurovision.tv – Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  16. ^ "Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled". Eurovision.tv. Hentet 21. maj 2021.
  17. ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  18. ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
  19. ^ "183 million viewers welcome back the Eurovision Song Contest". Eurovision.tv. 2021-05-31. Hentet 2021-09-16.
  20. ^ "Eurovision 2019: 182 million viewers tuned in to the contest!". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  21. ^ "Eurovision 2018: 186 million viewers tuned in to song contest". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  22. ^ "EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS". ebu.ch. Hentet 23. maj 2021.
  23. ^ a b c d e f g h i Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
  24. ^ "Eurovision 2010 ratings follow trend of 2007, 2008". Eurovision.tv. 2010-07-08. Hentet 2021-09-16.

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857-1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of Albania.svg
Flag of Albania
Flag of Montenegro.svg
Montenegros flag (i brug den 13. juli 2004).
Flag of the United Kingdom (2-3).svg
Flag of the United Kingdom stretched to unofficial 3:2 aspect ratio without adjustments (so that the vertical bar of the St. George's cross is narrower than the horizontal bar, etc.).
Flag of Serbia and Montenegro (1992–2006).svg
Flag of Serbia and Montenegro, was adopted on 27 April 1992, as flag of Federal Republic of Yugoslavia (1992-2003).
Pht-Vugar Ibadov eurovision (30).jpg
Forfatter/Opretter: Vugarİbadov, Licens: CC BY-SA 3.0
Baku Crystal Hall
Europe blank laea location map.svg
Forfatter/Opretter: Alexrk2, Licens: CC BY-SA 3.0
Grafik blev lavet med GeoTools. .
Flag of Yugoslavia (1946-1992).svg
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
Wiki Eurovision Heart (Infobox).svg
(c) AxG, CC BY-SA 3.0
Original work created by en:User:Grk1011, converted to SVG in Inkscape by en:User:AxG. Plain version for use in en:Template:Infobox Eurovision.
Flag of Ireland (3-2).svg

3:2 version of Image:Flag of Ireland.svg, for when a 3:2 version looks better (e.g. beside a group of other 3:2 flags)

The correct proportions are 2:1 so should be used instead.