Europol

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
Europol
Europol building, The Hague, the Netherlands - 931.jpg
Europols hovedkvarter i Haag.
Overblik
Underskrivelsesdato1. oktober 1998
Etableret1. juli 1999
Foregående
  • European Police Office
  • Europol Drugs Unit
JurisdiktionEuropæiske Union
HovedkvarterEisenhowerlaan 73
Haag, Holland
52°05′34″N 4°16′53″Ø / 52.092846°N 4.281521°Ø / 52.092846; 4.281521
Antal ansatte
1.065 (december 2016)[1]
Årligt budget116,4 millioner (2017)[2]
Ledelse
LederBelgien Catherine De Bolle
Dokumenter
Nøgledokument
Eksterne henvisninger
www.europol.europa.eu
Oversigtskort

Europol er den Europæiske Unions politienhed, som har hjemsted i Haag. Europol blev etableret i oktober 1998. Organisationen har til formål at sikre øget effektivitet og samarbejde mellem myndighederne i unionens medlemslande. Europols opgave er at yde et væsentligt bidrag til den Europæiske Unions indsats mod organiseret kriminalitet og terrorisme, særlig mod kriminelle organisationer, som går på tværs af grænserne i EU-medlemslandene. Alt dette samarbejde sker bl.a. via forbindelsesofficerer i de enkelte lande.

Historie

Oprettelsen af Europol stammer fra Traktaten om Den Europæiske Union, som blev underskrevet i Maastricht 7. februar 1992. Organisationen blev etableret i Haag, i Holland, og startede en begrænset virksomhed allerede den 3. januar 1994 med Europols enhed for narkotikabekæmpelse – Europol Drugs Unit (EDU). Gradvis er andre vigtige kriminalitetsområder kommet til. Den 1. januar 2002 blev Europols opgaver, udvidet til at omfatte alle alvorlige former for international kriminalitet som er opført i vedlægget til Europol-konventionen. Europol-konventionen blev ratificeret af alle medlemsstaterne og trådte i kraft den 1. oktober 1998. Efter at en række retssager knyttet til konventionen var vedtaget, kunne Europol starte sin virksomhed fuldt den 1. juli 1999.

Opgaver

Blandt de typer af kriminalitet, som Europol bekæmper, er:

Andre prioriteringer for Europol er strafbare handlinger rettet mod personer, økonomisk kriminalitet og internetkriminalitet. Dette gælder hvis en organiseret kriminel struktur er involveret, og to eller flere medlemsstater er berørt.

Økonomi

Europol finansieres af medlemsstaterne i forhold til deres bruttonationalindkomst (BNI). Budgettet for 2005 var på 63,4 millioner euro.

Finansinspektøren udnævnes af et enstemmigt styre og har ansvar for at føre kontrol med indgåelse af udgiftsforpligtelser og betaling af udgifter samt med fastsættelse og indkassering af indtægter for Europol.

Europols årsregnskab bliver revideret af en fælles revisionskomité som har tre medlemmer, udnævnt af Revisionsretten for Det Europæiske Fællesskab.

Kontrol

Europol ledes af et styrelsesråd, som har en repræsentant fra hvert medlemsland og en direktør. Europa-Kommissionen har en observatør i styrelsesrådet. Europol står til regnskab over for Rådet, dvs. ministrene, med ansvar for retlige og indre anliggender fra alle EU-landene.

Internationalt samarbejde

Europol har indgået bilaterale operative og strategiske aftaler med stater og internationale organisationer, således:

Stater: Island, Norge, Schweiz, Tyrkiet, USA , Rusland, Colombia m.fl.,

Organisationer: Interpol, Den Europæiske Centralbank, Det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EONN), FNs kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC), Verdens Toldorganisation (WC) og Europakommissionen.

Se også

Referencer

  1. ^ "Statistics & Data". europol.europa.eu. Europol. Arkiveret fra originalen 30. august 2017. Hentet 18 september 2017.
  2. ^ Statement of revenue and expenditure of the European Police Office for the financial year 2017 (2017/C 84/35) (PDF). Europol. 2017. Arkiveret (PDF) fra originalen 18. september 2017. Hentet 11. januar 2022.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 52°05′34.2″N 4°16′53.2″Ø / 52.092833°N 4.281444°Ø / 52.092833; 4.281444

Medier brugt på denne side

Europol building, The Hague, the Netherlands - 931.jpg
Forfatter/Opretter: OSeveno, Licens: CC BY-SA 3.0
Europol building, The Hague, the Netherlands, is the headquarters of Europol, a European organization, in which national police forces cooperate, similar to Interpol.
Europe EU laea location map.svg
Forfatter/Opretter: Alexrk2, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map Europe, European Union; Political with state boundaries; Lambert azimuthal equal-area projection