European Pressurized Reactor

(c) Framatome ANP, CC BY-SA 3.0
Computergenereret billede af en EPR-reaktor

EPR (eller US-EPR for det specifikke design som gælder i USA) er et tredje generations trykvandsreaktor, (Engelsk: pressurized water reactor (PWR)) -design. Den er designet og udviklet af Framatome (nu Areva) og Electricité de France (EDF) i Frankrig, og Siemens AG i Tyskland. Dette reaktor-design blev først kaldt European Pressurized Reactor, og en overgang kendt under navnet Evolutionary Power Reactor, men nu simpelthen kaldet EPR af Areva.

Ved slutningen af 2007 var to EPR enheder under konstruktion, en i Finland og en i Frankrig. To andre enheder er planlagt at begynde konstruktion i 2009 i Kina, som led i landets tiende økonomiske plan.

Design

Hovedsigtet i EPR designet er øget sikkerhed sammen med forbedret økonomisk konkurrence-evne opnået gennem en videreudvikling af tidligere PWR designs skaleret op til en elektrisk kraft-produktion på 1600 MW. Reaktoren kan bruge 5 % beriget uranium oxid -brændsel, evt. med op 50% mixed uranium plutonium oxid brændsel.[1] EPR'en er den evolutionære videreførelse af Framatome's N4 og Siemens KONVOI-reaktorer.[2]

EPR designet har flere aktive og passive beskyttelsesforanstaltninger mod uheld:

  • Fire uafhængige nød-kølesystemer, hver i stand til at køle reaktoren ned efter nedlukning (dvs. 300 % overlap).
  • Lække-tæt indelukke rundt om reaktoren.
  • Et ekstra rum og køle-område, hvis en nedsmeltet kerne skulle undslippe reaktoren.
  • To-lags betonmur med en total tykkelse på 2,6 meter, designet til at modstå et Boing 747 som flyver direkte ind i den , samt modstå internt overtryk.

EPR har et design maximum core damage frequency på 6.1 × 10–7 pr. reaktor pr. år.[3]

Pilot kraftværker

Olkiluoto 3[4] reaktoren i Finland, oprindelig planlagt til at gå i gang i 2009,[5], vil være den første EPR-reaktor, som er bygget. Konstruktionen vil være et joint venture mellem franske Areva og tyske Siemens AG gennem deres fælles selskab Areva NP, for den finske operatør Teollisuuden Voima (TVO). Kraftværket vil komme til at koste 3,7 mia. €, dvs ca. 27,5 mia. d.kr. [6]

Se også

Noter

  1. ^ UK EPR Safety, Security and Environmental Report - submission to UK Health and Safety Executive, Areva NP and EDF, 2007, arkiveret fra originalen 22. september 2008, hentet 2008-04-16
  2. ^ EPR - Areva brochure (PDF), Areva NP, maj 2005, arkiveret fra originalen (PDF) 8. marts 2007, hentet 2008-01-02
  3. ^ EPR Level 1 Probabilistic Safety Assessment Arkiveret 21. maj 2011 hos Wayback Machine. Author: UK EPR.
  4. ^ "OLKILUOTO 3 PROJECT by AREVA". Arkiveret fra originalen 10. februar 2007. Hentet 27. juni 2008.
  5. ^ "CHRONOLOGY OF OLKILUOTO 3 PROJECT by AREVA". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 27. juni 2008.
  6. ^ "EPR IN FINLAND: FOUNDATION STONE-LAYING DAY AT OLKILUOTO 3 by AREVA". Arkiveret fra originalen 6. maj 2006. Hentet 27. juni 2008.

Eksterne links

Bibliografi

Medier brugt på denne side

EPR OLK3 lage.jpg
(c) Framatome ANP, CC BY-SA 3.0
Computer designed picture of the planned European Pressurized Water Reactor (EPR)
Published with the friendly permission of Framatome ANP, Germany.