Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark

Europa-Parlamentsvalg 2019
Danmark
2014 ←
26. maj 2019
→ 2024
 Største partiNæst­største partiTredje­største parti
 Morten Løkkegaard at Connect.Euranet debate on Erasmus+.jpgJeppe Kofod (cropped).jpg
Auken, Margrete-2393.jpg
(c) Foto-AG Gymnasium Melle, CC BY-SA 3.0
LederMorten LøkkegaardJeppe KofodMargrete Auken
PartiVenstreSocialdemokraterneSocialistisk Folkeparti
GruppeALDES&DG-EFA
Seneste valg2 mandater,
16,7%		3 mandater,
19,1%		1 mandat,
10,9%
Mandater vundet3 (+14. mandat)32
MandatændringStigning +1 (+2)Uændret ±0Stigning +1
Procent23,5%21,5%13,2%
 Fjerde­største partiFemte­største partiSjette­største parti
 Image of none.svgMorten Helveg Petersen.jpgPernille Weiss on Spørg Direkte.jpg
LederPeter KofodMorten Helveg PetersenPernille Weiss
PartiDansk FolkepartiRadikale VenstreDet Konservative Folkeparti
GruppeGruppen Identitet og DemokratiALDEEPP
Seneste valg4 mandater,
26,6%		1 mandat,
6,5%		1 mandat,
9,2%
Mandater vundet121
MandatændringFald -3Stigning +1Uændret ±0
Procent10,8%10,1%6,2%
 Syvende­største partiOttende­største partiNiende­største parti
 Nikolaj Villumsen 2013.jpgRina Ronja Kari Book Interview (cropped).jpgRasmus Nordquist.png
LederNikolaj VillumsenRina Ronja KariRasmus Nordqvist
PartiEnhedslistenFolkebevægelsen mod EUAlternativet
GruppeGUE-NGLGUE-NGLIngen
Seneste valgIkke opstillet1 mandat,
8,1%		Ikke opstillet
Mandater vundet100
MandatændringStigning +1Fald -1Uændret 0
Procent5,5%3,7%3,4%
 10.-største parti
 Mette Bock, Frihedsmuseet, 2017-05-04.jpg
LederMette Bock
PartiLiberal Alliance
GruppeIngen
Seneste valg0 mandater,
2,9%
Mandater vundet0
MandatændringUændret ±0
Procent2,2%

Danmark Europaparlament2019.svg

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Danmark fandt sted 26. maj 2019 som del af Europa-Parlamentsvalget i hele EU. Der skulle vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet,[1] samt et fjortende mandat, som vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU, hvor det samlede antal parlamentsmedlemmer bliver reduceret fra 751 til 705, og antallet for de enkelte lande reguleres.[2]

Stemmeret

Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen er 18 år.[2] Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet.[3] EU-borgere, der boede i Grønland eller på Færøerne, kunne ikke stemme til Europa-Parlamentet.[2]

Kandidater

Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier var opstillingsberettigede hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest otte uger før valget havde indsamlet 70.380 vælgererklæringer, svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.[2][4]

Opstillede partier

De opstillingsberettigede partier var:[5]

Alle 10 opstillingsberettigede partier havde valgt at stille op.[6]

Valgforbund

Følgende valgforbund blev indgået:[6]

  • Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
  • Radikale Venstre og Alternativet
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
  • Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten

Enhedslisten stillede op til Europa-Parlamentet for første gang. Ved tidligere valg havde partiet i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU som Enhedslisten deltager i som kollektivt medlem. En del medlemmer af Enhedslisten, herunder folketingsmedlem Christian Juhl, valgte dog ligesom tidligere at stille op for Folkebevægelsen mod EU.

Også Alternativet opstillede for første gang. De øvrige otte partier deltog også ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.[7][8]

Resultat

ListePartiValget i 2014[9]Valget i 2019[10][11]Ændring
StemmerPct.Mand.StemmerPct.Mand.Pct.Mand.
ASocialdemokratiet435.24519,1 %3592.64521,5 %3Stigning +2,4 %Uændret 0
BRadikale Venstre148.9496,5 %1277.92910,1 %2Stigning +3,6 %Stigning +1
CDet Konservative Folkeparti208.2629,1 %1170.5446,2 %1Fald -2,9 %Uændret 0
FSocialistisk Folkeparti249.30511,0 %1364.89513,2 %2Stigning +2,2 %Stigning +1
ILiberal Alliance65.4802,9 %060.6932,2 %0Fald -0,7 %Uændret 0
NFolkebevægelsen mod EU183.7248,1 %1102.1013,7 %0Fald -4,4 %Fald -1
ODansk Folkeparti605.88926,6 %4296.97810,7 %1Fald -15,9 %Fald -3
VVenstre379.84016,7 %2648.20323,5 %3 (4)Stigning +6,8 %Stigning +1 (+2)
ØEnhedslisten–151.9035,5 %1Stigning +5,5 %Stigning +1
ÅAlternativet–92.9643,4 %0Stigning +3,4 %Uændret 0
I alt gyldige stemmer2.276.694100 %132.758.855100 %13 (14)
Blanke stemmer47.59432.516
Andre ugyldige stemmer7.9298.658
I alt ugyldige stemmer55.52341.174
I alt afgivne stemmer2.332.2172.800.029

Valgdeltagelsen var 66,08 % ud af de 4.237.550 stemmeberettigede vælgere.[11] Det var den højeste stemmeprocent ved et europaparlamentsvalg i Danmark nogensinde. Den tidligere rekord var 59,5 % ved valget i 2009, hvor valgdeltagelsen blev fremmet af afholdelsen samtidig en folkeafstemning om tronfølgeloven.[12]

Valgforbundenes betydning

Radikale Venstre fik to mandater med 10,1 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 10,7 % af stemmerne fik ét mandat. Det skyldtes at de Radikale var i valgforbund med Alternativet, så valgforbundet samlet opnåede stemmer til to mandater. Dansk Folkeparti indgik som det eneste parti ikke i valgforbund.[13][14]

Valgte medlemmer

Følgende kandidater blev valgt til EU-parlamentet med antal personlige stemmer i parentes:[15][11][16]

Venstre
Socialdemokratiet
SF
Radikale Venstre
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Enhedslisten

Personlige stemmer på andre kandidater

Følgende kandidater fik mindst 10.000 personlige stemmer uden at blive valgt:[19]

  • Rina Ronja Kari (45.824) – Folkebevægelsen mod EU
  • Mette Bock (35.244) – Liberal Alliance
  • Rasmus Nordqvist (27.943) – Alternativet
  • Marianne Vind (27.396) – 1. stedfortræder for Socialdemokratiet (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Jeppe Kofod)
  • Morten Klessen (24.005) – 2. stedfortræder for Socialdemokratiet
  • Anders Vistisen (16.960) – 1. stedfortræder for Dansk Folkeparti (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Peter Kofod)
  • Kira Marie Peter-Hansen (15.765) – 1. stedfortræder for SF (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Karsten Hønge)
  • Bergur Løkke Rasmussen (11.615) – 1. stedfortræder for Venstre (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Søren Gade)
  • Mette Poulsen (10.437) – 3. stedfortræder for Socialdemokratiet

Se også

Noter

  1. ^ Hun trådte ind i parlamentet 1. februar 2020, da Brexit trådte i kraft
  2. ^ Ved regeringsdannelsen d. 27. juni 2019 blev Jeppe Kofod udnævnt til udenrigsminister, hvorfor Socialdemokratiets første stedfortræder Marianne Vind, som fik 27.396 personlige stemmer samme dag overtog posten som medlem af Europa-parlamentet.[17]
  3. ^ Efter valget meddelte Karsten Hønge at han ikke ville indtræde i Europa-Parlamentet, da han søgte genvalg ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Hans mandat gik videre til SF's første stedfortræder Kira Marie Peter-Hansen, som fik 15.765 personlige stemmer.[18]

Referencer

  1. ^ "Valg til Europa-Parlamentet". Folketingets EU-Oplysning. Arkiveret fra originalen 26. maj 2019. Hentet 18. maj 2019.
  2. ^ a b c d "Du skal stemme søndag den 26. maj". Folketingets EU-Oplysning. Arkiveret fra originalen 8. juni 2019. Hentet 18. maj 2019.
  3. ^ "28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet". DR. 10. maj 2019. Arkiveret fra originalen 19. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  4. ^ "Digitale vælgererklæringer". Økonomi- og Indenrigsministeriet. 6. maj 2019. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2018. Hentet 20. maj 2019.
  5. ^ "Opstillingsberettigede partier til Europa-Parlamentsvalg". Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arkiveret fra originalen 20. maj 2017. Hentet 20. maj 2019.
  6. ^ a b "Fortegnelse over opstillede kandidatlister (partier) og opstillede kandidater til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019" (PDF). Økonomi- og Indenrigsministeriet. 29. april 2019. Arkiveret (PDF) fra originalen 21. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  7. ^ "OVERBLIK Her er partiernes EU-spidskandidater: Der er kun uvished om DF". DR. 27. oktober 2018. Arkiveret fra originalen 27. august 2019. Hentet 20. maj 2019.
  8. ^ FAKTA: Sådan fungerer valgforbundene ved EP-valget Arkiveret 11. oktober 2019 hos Wayback Machine fra avisen.dk
  9. ^ "Europa-Parlamentsvalg søndag 25. maj 2014. Resultater - hele landet". Danmarks Statistik. 12. juni 2014. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 26. maj 2019.
  10. ^ "Resultater EP-valg. Danmark". DR. 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  11. ^ a b c "Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019". Danmarks Statistik. 27. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  12. ^ "Danskerne stemmer som aldrig før - valgdeltagelse slår alle rekorder". TV 2. 26. maj 2019. Arkiveret fra originalen 26. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.
  13. ^ "Forstå valgforbundene: Derfor kan din stemme hjælpe et andet parti". DR. 26. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  14. ^ "Manglende valgforbund sender mandat fra DF til De Radikale". Jyllands-Posten. 26. maj 2019. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 29. maj 2019.
  15. ^ "Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer". Jydske Vestkysten. 27. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  16. ^ Boier, Peter (27. maj 2019). "Alle stemmer talt op: Her er de 14, der skal repræsentere Danmark i EU". DR. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  17. ^ Jensen, Thomas Klose (27. juni 2019). "Overrasket Kofod-afløser: Jeg havde ikke forestillet mig andet, end han skulle fortsætte det vigtige arbejde i EU". Danmarks Radio. Arkiveret fra originalen 28. juni 2019. Hentet 28. juni 2019.
  18. ^ Christensen, Maiken Brusgaard (27. maj 2019). "Karsten Hønge stemt ind, men takker nej til Europa-Parlamentet". TV2. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
  19. ^ "Valgte kandidater og stedfortrædere - Europa-Parlamentsvalg søndag 26. maj 2019". Danmarks Statistik. 28. maj 2019. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 28. maj 2019.

Eksterne links

  • v
  • d
  • r
1979
  • Belgien
  • Danmark
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Storbritannien
  • Vesttyskland
1984
  • Belgien
  • Danmark
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Portugal
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Vesttyskland
1989
  • Belgien
  • Danmark
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Portugal
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Vesttyskland
1994
  • Belgien
  • Danmark
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Portugal
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Tyskland
  • 1995: Sverige
1999
  • Belgien
  • Danmark
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Portugal
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Tyskland
  • Østrig
2004
  • Belgien
  • Cypern
  • Danmark
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Polen
  • Portugal
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig
2009
2014
2019
  • Belgien
  • Bulgarien
  • Cypern
  • Danmark
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Kroatien
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig

Medier brugt på denne side

Rasmus Nordquist.png
Spidskandidat for the politiske parti Alternativet som valgt på årsmødet 13. september 2014
Image of none.svg
Placeholder image
Straight Line Steady.svg
Straight Line Steady, intended for use in Template:Infobox Company. Use {{steady}} in wikipedia to make small line for steady profit. Self-made.
Mette Bock, Frihedsmuseet, 2017-05-04.jpg
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Mette Bock ved første spadestik til Frihedsmuseet den 4. maj 2017.
Auken, Margrete-2393.jpg
(c) Foto-AG Gymnasium Melle, CC BY-SA 3.0
Margrete Auken
Pernille Weiss on Spørg Direkte.jpg
Forfatter/Opretter: Spørg Direkte, Licens: CC BY 3.0
Pernille Weiss, candidate for European Parliament from Denmark's Conservative Party, on Danish television program Spørg Direkte.
European stars.svg
The twelve golden European Union stars.
Morten Løkkegaard at Connect.Euranet debate on Erasmus+.jpg
Forfatter/Opretter: Connect Euranet, Licens: CC BY-SA 2.0
Dansk MEP Morten Løkkegaard ved Connect.Euranet-debat om "Erasmus+- What´s plus in Europe's education and training?", september 2013
Nikolaj Villumsen 2013.jpg
Forfatter/Opretter: Cluster Munition Coalition, Licens: CC BY 2.0
Nicolaj Villumsen, 2013
Jeppe Kofod (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark, Licens: CC BY 2.0
Jeppe Kofod, spidskandidat for Socialdemokraterne.
Danmark Europaparlament2019.svg
Forfatter/Opretter: Gust Justice, Licens: CC BY-SA 4.0
A map of the 2019 European Parliament election in Denmark.
Morten Helveg Petersen.jpg
Forfatter/Opretter: Social Liberal Party of Denmark (Radikale Venstre), Licens: CC BY-SA 2.0
Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget 2014 for Radikale Venstre
Rina Ronja Kari Book Interview (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Europa-Parlamentet i Danmark, Licens: CC BY 2.0
Image of Danish MEP Rina Ronja Kari being interviewed about her grandfather's book Bag Spaniens bjerge.