Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark
 | ||||||
| ||||||
| ||||||
Europa-Parlamentetsvalg 2009 i Danmark var et valg til Europa-Parlamentet, som fandt sted den 7. juni 2009. Antallet af danske parlamentsmedlemmer var 13 (tidligere var det 14). Valget blev afholdt samtidig med en folkeafstemning om at ændre den danske tronfølgelov.
Opstillingskrav
For at stille op ved EU-Parlamentsvalget skulle et parti opfylde et af disse krav:[1]
- være indvalgt i Folketinget ved sidste valg og fortsat være repræsenteret i dette, eller
- være indvalgt i Europa-Parlamentet ved sidste valg og fortsat være repræsenteret i dette, eller
- have samlet et antal underskrifter svarende til 2 procent af de gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg.
Enhedslisten var opstillingsberettiget ifølge den første af disse regler, men partiet deltog ikke i Europa-Parlamentsvalget. Derimod var nogle medlemmer af Enhedslisten opstillet hos Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.
I modsætning til folketingsvalg var det ikke muligt at opstille uden for partierne. Partiernes kandidatlister og evt. valgforbund skulle være anmeldt fire uger før valget, det vil sige søndag den 10. maj.
Partier
Følgende partier og bevægelser deltog i valget:
- A. Socialdemokratiet
- B. Det Radikale Venstre
- C. Det Konservative Folkeparti
- F. Socialistisk Folkeparti
- I. Liberal Alliance
- J. Junibevægelsen
- N. Folkebevægelsen mod EU
- O. Dansk Folkeparti
- V. Venstre
Kandidater
Hvert parti kunne opstille indtil 20 kandidater. Liberal Alliance opstillede færrest, tre kandidater, og Folkebevægelsen mod EU flest, 20 kandidater. I alt var der 102 kandidater.
Valgforbund
Der var indgået følgende valgforbund:
- Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF
- Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
- Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU
Dansk Folkeparti var ikke i valgforbund.
Afstemning og optælling
Valgstederne var åbne søndag den 7. juni mellem kl. 9 og 20. Der kunne brevstemmes indtil to hverdage før valget, dvs. senest grundlovsdag, fredag den 5. juni, hvor kommunernes folkeregistre holdt ekstraordinært åbent.[2]
Optælling af stemmer begyndte da valgstederne lukkede. I henhold til en EU-regel[3] må resultatet først offentliggøres når det sidste valgsted i EU er lukket.[4] Det skete formentlig kl. 22, hvor valgstederne i Italien forventedes at lukke.[kilde mangler]
Resultat
| Parti | Stemmer | Mandater | Valgte kandidater | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent[5] | Ændring i procentpoint[6] | Antal | Ændring[6] | ||||
| Socialdemokratiet (A) | 503.439 |
| − 11,1 | 4 | −1 | Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen, Ole Christensen | ||
| Det Radikale Venstre (B) | 100.094 |
| − 2,1 | 0 | −1 | |||
| Konservative Folkeparti (C) | 297.199 |
| + 1,4 | 1 | 0 | Bendt Bendtsen | ||
| Socialistisk Folkeparti (F) | 371.603 |
| + 7,9 | 2 | +1 | Margrete Auken, Emilie Turunen | ||
| Liberal Alliance (I) | 13.796 |
| + 0,6 | 0 | 0 | |||
| JuniBevægelsen (J) | 55.459 |
| − 6,7 | 0 | −1 | |||
| Folkebevægelsen mod EU (N) | 168.555 |
| + 2,0 | 1 | 0 | Søren Søndergaard | ||
| Dansk Folkeparti (O) | 357.942 |
| + 8,5 | 2 | +1 | Morten Messerschmidt, Anna Rosbach Andersen | ||
| Venstre (V) | 474.041 |
| + 0,8 | 3 | 0 | Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen | ||
| Gyldige stemmer | 2.342.128 | 13 | −1 | |||||
| Blanke stemmer | 67.219 | 2,78 | ||||||
| Ugyldige stemmer | 5.854 | 0,26 | ||||||
| Afgivne stemmer | 2.415.568 | 59,5 | +11,8 | |||||
| Stemmeberettigede | 4.057.100 | |||||||
Kilde: Fintællingsresultat fra Danmarks Statistik[7]
Valgte Europa-Parlamentsmedlemmer
Den endelige liste over de valgte, blev bestemt ved en optælling af stemmer på de enkelte politikere:[8]
- Socialdemokraterne (4 pladser)
- Dan Jørgensen (233.266 stemmer)
- Christel Schaldemose (43.855 stemmer)
- Britta Thomsen (32.569 stemmer)
- Ole Christensen (20.597 stemmer)
- Konservative Folkeparti (1 plads)
- Bendt Bendtsen (176.786 stemmer)
- Socialistisk Folkeparti (2 pladser)
- Margrete Auken (204.111 stemmer)
- Emilie Turunen (37.330 stemmer)
- Folkebevægelsen mod EU (1 plads)
- Søren Søndergaard (107.429 stemmer)
- Dansk Folkeparti (2 pladser)
- Morten Messerschmidt (284.500 stemmer)
- Anna Rosbach Andersen (3.592 stemmer)
- Venstre (3 pladser)
- Jens Rohde (171.205 stemmer)
- Morten Løkkegaard (57.175 stemmer)
- Anne Elisabet Jensen (47.906 stemmer)
Referencer
- ^ Europa-Parlamentsvalglovens § 10-11
- ^ Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget 2009 (Webside ikke længere tilgængelig), Indenrigsministeriet
- ^ 2002/772/EF,Euratom: Rådets afgørelse af 25. juni 2002 og af 23. september 2002 om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, knyttet til afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom; EF-Tidende nr. L 283 af 21/10/2002 s. 0001 – 0004 Arkiveret 10. november 2013 hos Wayback Machine, artikel 9, stk. 2
- ^ Forenet i mangfoldighed: Regler for valget til Europa-Parlamentet Arkiveret 12. maj 2009 hos Wayback Machine, Europa-Parlamentet
- ^ I forhold til antallet af gyldige stemmer.
- ^ a b I forhold til Europa-Parlamentsvalg 2004
- ^ Fintællingsresultat Arkiveret 3. januar 2014 hos Wayback Machine, Danmarks Statistik
- ^ "Kandidatstatistik". Statistics Denmark. 10. juni 2009. Arkiveret fra originalen 11. maj 2014. Hentet 2009-06-10.
| 1979 |
|
|---|---|
| 1984 |
|
| 1989 |
|
| 1994 |
|
| 1999 |
|
| 2004 |
|
| 2009 |
|
| 2014 | |
| 2019 |
|
| 2024 |
|
Medier brugt på denne side
The twelve golden European Union stars.
Forfatter/Opretter: Gust Justice, Licens: CC BY-SA 4.0
Kort over Europa-Parlamentsvalget 2009, der viser det største parti i hver opstillings- og storkreds.