Eukaryoter

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Eucaryota
Ammonia tepida, en foraminifer
Ammonia tepida, en foraminifer
Videnskabelig klassifikation
OverdomæneBiota
DomæneEucaryota
Riger
Animalia (Dyr)
Fungi (Svampe)
Plantae (Planter)
Chromista (Stramenopila)
Protista (Protister)
Hjælp til læsning af taksobokse
Fotografi af kæmpecellen Xenophyophore med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).[1]

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner[2] – i modsætning til prokaryoter. Ud over cellekernen indeholder en eukaryot celle andre organeller, hvor de vigtigste er det endoplasmatiske reticulum, golgiapparatet, cytoskelet, mitokondrier, evt. grønkorn (kloroplaster) og fimrehår (flageller/cilier).

Eukaryoter har typisk en diameter på 10-100 um. Der findes exceptionelt store enkeltcellede eukaryoter med mange cellekerner på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.[1]

Eukaryoter udgør et af de tre biologiske domæner, mens prokaryoterne udgør de to andre: bakterier og arkæer.

Oprindelse

De ældste fossiler fra eukaryoter er 1,8–1,9 milliarder år gamle og er fundet i Kina[3]. Sandsynligvis ligger eukaryoternas oprindelse endnu tidligere, måske så tidligt som for tre milliarder år siden[4].

En typisk cellestruktur hos et dyr.

Der findes flere hypoteser om, hvordan den eukaryote celle er opstået. I de fleste hypoteser indgår endosymbiose, dvs. at flere forskellige bakterier er gået sammen om at danne en fælles celle, som et fremtrædende element. Når det gælder organellerne mitokondrie og grønkorn (kloroplaster) er endosymbiosen velunderbygget, og i begge tilfælde er det lykkedes at identificere, hvilken bakterie der er optaget i den anden bakterie, hhv. (α-proteobakterier og cyanobakterier). Når det gælder cellekernen, er der ingen alment accepteret hypotese. En mulig oprindelse for cellekernen kunne være, at cellemembranen hos en prokaryot er bugtet indad, indtil den til sidst har omsluttet arvemassen og dannet kernemembranen. Andre prokaryote bakterier med en effektiv energiproduktion og cyanobakterier med fotosyntese er derefter trængt ind i cellen og har trukket lidt af cellemembranen med sig. Det forklarer, hvorfor mitokondriet og grønkornet har dobbelt membran. Derefter er mitokondrie, ribosom og andre organeller begyndt at arbejde sammen. Både mitokondrier og grønkorn har egen arvemasse og kopierer sig selvstændigt.

Eukaryoter udviklede meiose, kønnet formering, for cirka 1,2 milliarder år siden, hvorved evolutionen virkelig tog fart.[kilde mangler]

Bredt anvendt polyfyletisk opdeling

Der har været mange opdelinger af dette domæne.

Den nuværende polyfyletiske opdeling er: [kilde mangler]

  • Dyr (Animalia) — Alle flercellede dyr (heterotrofe, formerer sig anisogamt (æg og sæd) og udvikler sig som en embryo)
  • Svampe (Fungi) — Dækker svampe og gærsvampe, både flercellede og encellede. – ikke havsvampe (spongier) som er dyr (heterotrofe, formerer sig isogamt (plus- og minuskøn))
  • Planter (Plantae) — Alle planter (autotrofe, formerer sig anisogamt) – flercellede. Inkluderer også Grønalger
  • Stramenopila – Bl.a. en række ikke-grønne alger – Kiselalger, Brunalger, kelp (tang) og eukaryotiske alger
  • Protister (Protista) — Encellede og flercellede eukaryoter, som ikke passer ind i de andre kategorier, inklusive svampedyr og Protozoer

En monofyletisk/parafyletisk opdeling

I en alternativ (fylogenetisk) opdeling består eukaryoterne af to underdomæner

  • Unikonta, der underinddeles i
    • Amoebozoa
    • Opisthokonta der bl.a. omfatter Dyreriget og Svamperiget samt forskellige protister
  • Bikonta, der bl.a. omfatter Planteriget og Stramenopila samt forskellige protozoer og enceller

Se også

  • Prokaryoter
  • Livets træ

Referencer

  1. ^ a b oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", backup
  2. ^ "The phagotrophic origin of eukaryotes and phylogenetic classification of Protozoa". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2016. Hentet 25. september 2016. 
  3. ^ Hofmann & Chen (1981) Carbonaeceous megafossils from the Precambrian (1800 Ma) near Jixian, Northern China, Can J Earth Sci 18:443-447
  4. ^ Ayala, F (1992) Wistar's view J Mol Evol 35:467-471

Litteratur

  • Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
  • L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:
BiologiSpire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Animal cell structure sv.svg
A diagram of an animal cell.
Abeille-bee.svg
Forfatter/Opretter: Emmanuel Boutet, Licens: CC BY-SA 2.5
A black bee (Apis mellifera mellifera.
Ammonia tepida.jpg
Forfatter/Opretter: Scott Fay, Licens: CC BY 2.5
From English Wikipedia. Original description: Live Ammonia tepida benthic foraminiferan collected from San Francisco Bay. Phase-contrast photomicrograph by Scott Fay, UC Berkeley, 2005.
XenophyophoreNOAA.jpg
The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell Eukaryotes called protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor and excrete a slimy substance; in locations with a dense population of xenophyophores, such as at the bottoms of oceanic trenches, this slime may cover large areas. Local population densities may be as high as 2,000 individuals per 100 square meters. Image courtesy of IFE, URI-JAO, Lost City science party, and NOAA.
Text document with red question mark.svg
A text document icon with a red question mark overlaid. This icon is intended to be used in e.g. "unverified content" templates on Wikipedia.