Ettore Bastico

Ettore Bastico
Personlig information
Født	9. april 1876 Bologna, Italien
Død	2. december 1972 (96 år) Rom, Italien
Politisk parti	Partito Nazionale Fascista
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Militærhistoriker, officer, politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, Tyske Kors i Guld, Vittorio Venetos Orden
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ettore Bastico (9. april 1876 – 2. december 1972) var en italiensk officer før og under 2. verdenskrig. Han bestred højtstående poster under den Anden italiensk-abessinske krig i Etiopien, den Spanske Borgerkrig og Felttoget i Nordafrika.

Ettore Bastico blev født i Bologna i Italien. Da han blev voksen, kom han ind i den italienske hær og kæmpede i 1. Verdenskrig. Han var i 3. Bersaglieri division som løjtnant (Sottotenente). I 1928 blev Bastico forfremmet til general. På det tidspunkt blev Italien ledet af diktatoren Benito Mussolini.

I denne rolle var Bastico mål for Giulio Douhet i Recapitulation (udgivet sammen med det berygtede værk Herredømmet i luften. Douhet bruger mange sider på kritisk at gennemgå de seks "grundlæggende teorier", som Bastico havde fremlagt, og hvordan de forholder sig til fremtiden for et uafhængigt luftvåbens rolle i fremtidige krige.^[1]

I 1935 havde Bastico kommandoen over den 1. italienske sortskjortedivision 23 Marzo under den Anden italiensk-abessinske krig. I 1936 blev Bastico forfremmet til chef for III Korps i Etiopien. Fra 1936 til 1937 var han leder af II Korps.

I 1937 under de senere faser af den Spanske Borgerkrig erstattede Bastico Mario Roatta som øverstkommanderende for det italienske korps af frivillige (Corpo Truppe Volontarie, eller CTV) i Spanien. CTV blev sendt af sted for at hjælpe de spanske nationalister i krigen. Fra midten af 1937 kæmpede Basticos styrke i slaget om Santander, en afgørende sejr for nationalisterne. I slutningen af 1937 blev Bastico udskiftet med Mario Berti, og i februar 1939 forlod de italienske frivillige Spanien.

I 1939 blev Bastico valgt til senator. Han blev derefter tildelt kommandoen over en reservedivision i området ved floden Po. Da Italien gik ind i 2. verdenskrig, var Bastico generalguvernør over de italienske Dodekanesiske øer. Den 19. juli 1941 blev Bastico øverstbefalende for aksemagternes styrker i Nordafrika. I 1942 blev han degraderet til kun at lede tropper i Libyen. Ugo Cavallero blev anfører for alle styrker længere østpå i Nordafrika. Til trods herfor blev Bastico forfremmet til marskal (Maresciallo d'Italia) den 12. august 1942. Tabet af Libyen efterlod ham uden kommando i resten af krigen.

Bastico døde i Rom efter at have tilbragt sine senere år med at studere historie.

Referencer

Ekstgerne links

• Commando Supremo: Feltmarskal Ettore Bastico Arkiveret 22. juli 2012 hos Wayback Machine