Ethambutol
Ethambutol er et indholdsstof i lægemidler mod tuberkulose, der for det meste forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis. Ethambutol hæmmer RNA-dannelsen, hvorved bakterierne hæmmes i deres vækst.
Farmakokinetik
Ethambutol optages i mave-tarm-kanalen. Ca. 20% udskilles i afføringen og ca. 60% udskilles i nyrerne. Ved normal nyrefunktion er halveringstiden 4 timer i serum.[1]
Bivirkninger
- Synsforstyrrelser (som følge af synsnervebetændelse og skader på nethinden)
- Angst
- Svimmelhed
- Allergi
Lægemidler indeholdende ethambutol på det danske marked
Ethambutol fås i Danmark kun på recept. Der er kun ét lægemiddel med ethambutol som det eneste aktive stof:
- Myambutol® "Orifarm", tabletter á 400 mg
Det følgende lægemiddel er et kombinationspræparat med ethambutol som et af de aktive stoffer:
- Rimstar, Komb., tabletter á 275 mg ethambutol, 75 mg isoniazid, 400 mg pyrazinamid og 150 mg rifampicin
Eksterne links
Læs mere om lægemidler, der indeholder Ethambutol på medicin.dk Arkiveret 11. april 2016 hos Wayback Machine
Se også
Henvisninger
- Christophersen, Bolette et al. Kompendium i farmakologi (2. udgave, 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. ISBN 978-87-7749-368-3
- Kampmann, Jens P et al. Basal og klinisk farmakolgi (3. udgave, 1. oplag 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. ISBN 978-87-7749-382-9
- Medicin.dk
Noter
Medier brugt på denne side
Skeletal formula of ethambutol. Created using ACD/ChemSketch 10.0, Inkscape, and vim.