Estrup (Sydslesvig)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Estrup. (Se også artikler, som begynder med Estrup)

Estrup er en landsby beliggende sydøst for Flensborg i Angel i Sydslesvig. Administrativt hører Estrup under Store Solt Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører landsbyen til Store Solt Sogn. Sognet lå i Ugle Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark. Estrup bestod i 1900-tallet af seks gårde, otte kådnersteder (husmandssteder) samt en skole. Med under landsbyen hører også kådnerstederne ved Møllebro samt Estrupgaard, Estrupstam, Estrupmark og Klosteret[1][2].

Estrup er første gang nævnt 1472. Forleddet er personnavnet glda. Æsi[3][4]. Klosteret er første gang nævnt 1780. Stednavnet henføres til jysk/angeldansk Kluster, Klyster , brugt som en klynge huse[2]. Den 15. februar 1970 blev den hidtil selvstændige Estrup Kommune indlemmet i Store Solt Kommune. Sydvest for selve landbyen Estrup ligger Bistoft og Møllebro, i sydøst Kollerup, i øst Oksagerskov og Damende og i nord Lille Solt.

Noter

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, s. 204
  2. ^ a b Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.2, København 1948, s. 472
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 241
  4. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 187

Koordinater: 54°42′55.4″N 9°32′33.02″Ø / 54.715389°N 9.5425056°Ø / 54.715389; 9.5425056