Estlands flåde

Eesti Merevägi
Estonian Navy emblem.svg
Eesti Merevägi's våbenskjold
Grundlagt1. juli 1993 (1918)
LandEstland Estland
RolleMarine
Størrelse350 mand (1.500 mand fuldt mobiliseret)
Slag og krigeDen estiske frihedskrig (19181920)
Ledere
Kendte ledereAdmiral Johan Pitka (18721944)
Insignier
Orlogsflag
-
Gøs
Estland
-
Den Estiske Flådes Gøs

Eesti Merevägi (den estiske flåde) er navnet på Estlands flådestyrker. Flåden er de estiske væbnede styrkers maritime del.

Størrelsen på værnet i fredstid er omkring 350 mand, men kan ved krisesituationer mobilisere op til 1.150 mand. Flåden er delt op i en minedivision og en støttedivision.

Eesti Merevägi er ansvarlig for suverænitetshåndhævelse af estisk territorialfarvand. I krisetider er flåden klar til at forsvare de estiske søveje, havneområder samt at samarbejde med allierede.[1]

Estiske skibe benytter præfikset EML, som står for Eesti Mereväe Laev (Estisk flådeskib), mens der på engelsk benyttes ENS for Estonian Naval Ship, der har samme betydning som det estiske præfiks.

Historie

20. århundrede

I 1998 blev Baltic Naval Squadron, BALTRON (den baltiske eskadre) skabt. Hovedopgaven for BALTRON var at forbedre samarbejdet mellem staterne i Baltikum i de områder, der omhandler søforsvar og sikkerhed. Denne eskadre sikrer, at de baltiske lande er i et konstant beredskab til at yde støtte til NATO-operationer.

Hvert af de tre baltiske lande tilmelder et eller to skibe til BALTRON i bestemte perioder og hvert land stiller en taktisk stab i en periode, der løber et år. At være med til at gøre tjeneste i BALTRON giver både besætninger og stab mulighed for at deltage i internationale øvelser samt operationer, som giver store erfaringer. BALTRON's stabsfaciliteter er beliggende i Estland, når staben ikke sejler.

Fra 1995 har estiske flådeenheder deltaget i mange store internationale øvelser og har udført adskillige operationer i Østersøen, selv om flåden først blev genskabt i 1995 og er en af de mindste officielle flåder i verden. Besætningerne har udvist stort gå-på-mod og fleksibilitet under øvelser med andre lande og har vist sig at være på højde med andre lande indenfor minerydning.

21. århundrede

Fra maj 2005 til marts 2006 var EML Admiral Pitka (A230) (det tidligere danske inspektionsskib Beskytteren) flagskib for NATO's 1. stående minerydningsstyrke (SNMCMG1), som er en del af NRF's maritime kapaciteter.[2] ENS Admiral Pitka var det første fartøj fra de baltiske flåder, der blev en del af denne styrke. SNMCMG1 er samtidig den estiske flådes primære funktion i NATO.

Organisation

Udviklingen af MCM-kapaciteter har højeste prioritet for Eesti Merevägi, også i fredstid. Under 1. og 2. verdenskrig blev der lagt over 80.000 miner i Østersøen. Siden 1995 har den estiske flåde foretaget adskillige minerydningsoperationer i Østersøen i samarbejde med andre flåder i Østersøregionen for at finde disse miner og uskadeliggøre dem, således at skibsfart og fiskeri kan foregå sikkert.[3].

Den estiske flåde benytter et mindre antal skibe og våbensystemer. Siden gendannelsen af Estlands væbnede styrker den 3. september 1991 og den estiske flåde den 1. juli 1993 har der været en enorm udvikling i den estiske flåde. Chefen for de estiske flådestyrker var dengang kommandør Roland Leit, som blev interviewet af Jane's Defence Weekly den 9. juli 1994. Han sagde bittert: "Da den sovjetiske flåde forlod flådebasen i Tallinn saboterede de havnefaciliteterne og sænkede omkring 10 skibe i havnen. De smadrede alle vinduer, radiatorer og det elektriske system. Da de kom i 1939 overtog de alle faciliteterne i god stand, og nu efterlader de et kaos". Han fortsatte: "Vi har intet fået fra den russiske flåde. Patruljebådene af Griff-klassen fik vi ikke fra dem, men købte dem fra et russisk firma, der havde købt dem fra den russiske flåde. Navigations- og radiosystemerne var også ødelagt her, men vi håber at have dem repareret og have skibene i tjeneste inden årets udgang."[4]

Selv om langt de største poster på forsvarsbudgettet siden starten har været oprydning og genopbygning af den militære infrastruktur som russerne efterlod, kan man stadig spore store forbedringer i flådens udstyr og bevæbning.

Estlands væbnede styrker har et relativt lille udvalg af deciderede kampfartøjer. Flåden har dog en række lette kampfartøjer, patruljefartøjer og støtteskibe. De første skibe, der indgik i den estiske flåde i 1993, var hovedsagelig tyske minelæggere og mineryddere. Flådens udstyr er blevet forøget og forbedret år for år de sidste 15 år med tilgangen af nye skibe, enten som våbenhjælp eller indkøbt fra Tyskland, Storbritannien eller Danmark.

Den estiske flåde undergår for tiden en modernisering med fokus på MCM-divisionen. Kampdivisionen vil formentligt først blive moderniseret i perioden mellem 2015 og 2020.

Fartøjer i den estiske flåde

Der er pr. februar 2015 i alt 4 aktive skibe i flåden[5], der er organiseret som følger:

Rangorden

Officersgruppen

NATO-rangEstisk rangDansk rang
OF-9AdmiralAdmiral
OF-8ViitseadmiralViceadmiral
OF-7KontradmiralKontreadmiral
OF-6KommodoorFlotilleadmiral
OF-5MereväekaptenKommandør
OF-4KaptenleitnantKommandørkaptajn
OF-3KaptenmajorOrlogskaptajn
OF-2VanemleitnantKaptajnløjtnant
OF-1Leitnant
Nooremleitnant
Lipnik
Premierløjtnant
Løjtnant

Sergent og meniggruppen

NATO-rangEstisk rangDansk rang
OR-9Ülemveebel
Staabiveebel
Chefsergent
OR-8VanemveebelSeniorsergent
OR-7VeebelOversergent
OR-6Nooremveebel
OR-5VanemmaatSergent
Værnepligtig sergent
OR-4Maat
Nooremmaat
Korporal
OR-3Marinespecialist
OR-2VanemmadrusMarineoverkonstabel
OR-1MadrusMarinekonstabel

Referencer, kilder og eksterne links

  1. ^ "Estonian Navy tasks". Arkiveret fra originalen 31. august 2009. Hentet 6. september 2009. 
  2. ^ "Response Force Mine Countermeasures Group 1". Arkiveret fra originalen 4. april 2005. Hentet 4. april 2005. 
  3. ^ "Estonian Navy mine warfare". Arkiveret fra originalen 31. august 2009. Hentet 6. september 2009. 
  4. ^ Joris Janssen Lok, Jane's Interview med kommandør Roland Leit, "Jane's Defence Weekly", 9. juli 1994, p.32
  5. ^ "mil.ee: flåden". Arkiveret fra originalen 16. maj 2015. Hentet 11. februar 2015. 

Medier brugt på denne side