Esther Duflo

Esther Duflo
2009
Personlig information
Født	25. oktober 1972 (48 år) Paris
Nationalitet	Fransk
Far	Michel Duflo
Ægtefælle	Abhijit Banerjee (fra 2015)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Lycée Henri IV, École des hautes études en sciences sociales, Massachusetts Institute of Technology, École Normale Supérieure (fra 1992)
Medlem af	National Academy of Sciences, Académie des technologies, American Academy of Arts and Sciences, conseil scientifique de l'Éducation nationale (fra 2018)
Beskæftigelse	Professor, universitetslærer, økonom
Fagområde	Udviklingsøkonomi
Arbejdsgiver	Collège de France, Massachusetts Institute of Technology
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Docteur honoris causa de l'École des hautes études commerciales de Paris (2015), æresdoktor ved Erasmus Universitetet i Rotterdam (2019), kommandør af Æreslegionen (2020), Dan David-prisen (2013), officier de l'ordre national du Mérite (2013) med flere
Nobelpris	Nobelprisen i økonomi 2019
Eksterne henvisninger
Esther Duflos hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Esther Duflo (født 25. oktober 1972 i Paris) er udviklingsøkonom og professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). I 2019 modtog hun sammen med sin ægtefælle og kollega ved MIT Abhijit Banerjee og professor Michael Kremer fra Harvard University Nobelprisen i økonomi for de tre økonomers "eksperimentelle tilgang til at afhjælpe global fattigdom".^[1] Ud af de til og med 2019 84 Nobelpristagere i økonomi er hun blot den anden kvindelige modtager nogensinde efter Elinor Ostrom.^[2] Med sine 46 år på tildelingstidspunktet er Duflo samtidig den yngste modtager af økonomiprisen nogensinde, idet hun slår Kenneth Arrow, der var 51 år, da han modtog prisen i 1972.

Baggrund, uddannelse og akademisk karriere

Duflo blev født i Paris i 1972. Hendes far var professor i matematik, og hendes mor var læge og aktiv deltager i flere humanitære medicinske projekter i Esthers barndom. Hun begyndte at læse på universitetet ved École Normale Supérieure i Paris, hvor hun planlagde at læse historie. Efter 10 måneders ophold i Moskva, hvor hun bl.a. arbejdede for den amerikanske økonom Jeffrey Sachs, der var rådgiver for den russiske regering, blev hun mere interesseret i økonomi. I 1994 tog hun eksamen i historie og økonomi ved ENS og året efter en kandidatgrad ved DELTA, det nuværende Paris School of Economics. Hun tog så til USA for at tage en Ph.D.-grad ved MIT med de to forskere Abhijit Banerjee og Joshua Angrist som vejledere. Hun fik Ph.D.-graden fire år senere og fortsatte sin akademiske karriere som ansat ved MIT. 1999-2002 var hun adjunkt, og i 2002 blev hun som 29-årig lektor med tenure som den yngste forsker nogensinde ved MIT. I 2004 blev hun professor. Sammen med Banerjee stiftede hun Abdul Latif Jameel Poverty Action Lab, som hun blev meddirektør ved i 2005.^[3]

Duflo er både fransk og amerikansk statsborger.^[3]

Forskning

Duflo har sammen med Banerjee og Kremer introduceret nye metoder til at finde frem til, hvordan man bedst kan mindske fattigdom i verden.^[4] De har opdelt problemet i mindre og derfor mere konkrete og håndterbare spørgsmål, eksempelvis ved at arbejde med at finde den mest effektive metode til at løfte uddannelsesniveauet eller forbedre børnesundheden. De har kombineret deres tanker med eksperimentelt feltarbejde i forskellige lande, og denne eksperimentelle tilgang dominerer nu helt tilgangen indenfor forskningen i udviklingsøkonomi.^[4] Nobelstiftelsen skrev i sin begrundelse for at tildele prisen, at metoden dramatisk har forbedret de praktiske muligheder for at bekæmpe fattigdom. Blandt andet har mere end fem millioner børn i Indien nydt godt af deres resultater for organiseringen af skolevæsenet, og i mange lande har man efter økonomernes anvisning satset mere på præventiv sundhedspleje.^[4]

Duflo og Banerjee har sammen skrevet bogen "Poor Economics: A Radical Rethinking of the Way to Fight Global Poverty", som opsummerer og anskueliggør deres forskningsideer. Bogen er oversat til mere end 17 sprog.^[5]

Udmærkelser

I 2005 modtog Duflo prisen som "Årets bedste unge franske økonom".^[6]

I 2010 modtog hun John Bates Clark-medaljen, der gives til "den amerikanske økonom under 40 år, som vurderes at have ydet det vigtigste bidrag til økonomisk tankegang og viden",^[7] og som opfattes som en betydningsfuld indikator for fremtidige Nobelprismodtagere.

Privatliv

I 2015 blev hun gift med sin mangeårige kollega og oprindelige vejleder Abhijit Banerjee. De har sammen et barn (født 2012).

Kilder

Eksterne henvisninger

• Esther Duflos hjemmeside på MIT Arkiveret 14. oktober 2019 hos Wayback Machine
• Duflos side på Nobelstiftelsens hjemmeside Arkiveret 14. oktober 2019 hos Wayback Machine