Escape room

Deltagere i et escape room, der bruger lyset til at løse gåder.

Escape room, eller escape games som det også kaldes nogen gange, er både en genre af computerspil, og en kategori af events.

Computerspil

Escape room som computerspil går ud på at spilleren er fanget i et rum, og må udforske omgivelserne, og løse diverse opgaver og gåder for at komme ud. Spillene fungerer som såkaldt point-and-click, hvor man med musen skal klikke på forskellige objekter for at undersøge dem og regne deres funktion ud.

Det første spil i genren der blev kendt hedder Crimson Room og blev skabt af japaneren Toshimitsu Takagi i 2005.[1][2] I 2012 modtog spillet The Room "iPad Game of the Year" prisen fra Apple, og er blevet solgt over en million gange. The Room blev skabt af firmaet Fireproof Studios i England.[3] Der er endnu ingen dansk-udviklede escape room computerspil.

Event

Escape room som event er en genskabelse af computerspillets univers, i den virkelige verden.[4] Deltagerne bliver låst inde i et rum, og må lige som i computerspillet udforske deres omgivelser, og løse diverse gåder og opgaver for at komme ud. Til forskel fra computerspillene har man kun 60 minutter til at komme ud. Real-life room escape, eller live/real escape game som det også kaldes, er blevet meget populært i Asien og USA.[5] Trenden kom til Europa gennem Ungarn[6], og har spredt sig til mange storbyer i resten af Europa.

Konceptet er for alvor også kommet til Danmark, og der findes efterhånden Escape Rooms mange steder f.eks. i København, Aarhus, Aalborg, Randers og i Ulfborg ved Holstebro. Deltagerne i et escape room bliver udfordret i forskellige discipliner som f.eks. spillernes kommunikationsevner, kreativitet og kompetencer i at kunne løse opgaver, mysterier og knække koder. Det første danske escape room blev åbnet af Timequest & Mystery Makers i starten af 2014.

Referencer

  1. ^ "Escape-the-Room Games: A History, A Catalogue, and an Explanation - Kino Diaries". Arkiveret fra originalen 21. marts 2013. Hentet 29. april 2014.
  2. ^ "Reading Escape from the Blue Room | Digital Rhetoric and New Media". Arkiveret fra originalen 24. maj 2015. Hentet 29. april 2014.
  3. ^ http://www.gamasutra.com/view/news/185397/Could_The_Rooms_success_predict_a_new_t Arkiveret 29. april 2014 hos Wayback Machine rend.php
  4. ^ "Calling All Sherlocks! A New Game in Town". Arkiveret fra originalen 29. april 2014. Hentet 29. april 2014.
  5. ^ "Escape from puzzle rooms | herworldPLUS". Arkiveret fra originalen 29. april 2014. Hentet 29. april 2014.
  6. ^ "Claustrophilia: how a live-action game became Budapest's top tourist activity | Travel | The Guardian". Arkiveret fra originalen 21. januar 2014. Hentet 29. april 2014.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Light Puzzle.jpg
Forfatter/Opretter: Zgoza, Licens: CC BY-SA 4.0
Players solve a puzzle in the original 5 Wits adventure, Tomb, in downtown Boston circa 2006.