Esben Lunde Larsen

Esben Lunde Larsen
Miljø- og fødevareminister[note 1]
Embedsperiode
29. februar 2016 – 2. maj 2018
StatsministerLars Løkke Rasmussen
Del afRegeringen Løkke Rasmussen II og III
ForegåendeEva Kjer Hansen
Efterfulgt afJakob Ellemann-Jensen
Uddannelses- og forskningsminister
Embedsperiode
28. juni 2015 – 29. februar 2016
StatsministerLars Løkke Rasmussen
Del afRegeringen Løkke Rasmussen II
ForegåendeSofie Carsten Nielsen
Efterfulgt afUlla Tørnæs
Medlem af Folketinget
valgt i Vestjyllands Storkreds
Nuværende
Overtaget embede
15. september 2011
Valgt vedFolketingsvalget 2011 og 2015
Ordfører­skaberUddannelses- og forskningsordfører (2012-2015)
SU-ordfører (2011-2013)
UdvalgsposterEuropaudvalget og Miljøudvalget (2013-2015)
Uddannelses- og Forskningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udvalget for Landdistrikter og Øer (2011-2015)
Personlige stemmer10.834 (2015)[1]
Medlem af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Embedsperiode
2006 – 2013
Personlige detaljer
FødtEsben Lunde Larsen
14. november 1978 (44 år)
Regionshospitalet Tarm, Danmark
Politisk partiVenstre
ForældreLandmand Knud Helge Larsen
Kontorassistent Anna Grethe Larsen
UddannelseErhvervs-ph.d. Københavns Universitet og Grundtvigsk Forum, 2013
Cand.theol., Københavns Universitet, 2008
BeskæftigelsePolitisk medarbejder, Venstres folketingsgruppe (2001-2007)
Efterskolelærer, Sædding Efterskole (1998-1999)
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Esben Lunde Larsen (født 14. november 1978sygehuset i Tarm[2]) er en dansk tidligere politiker. Han var medlem af Folketinget for Venstre i Ringkøbingkredsen i Vestjyllands Storkreds fra folketingsvalget 2011 indtil 1. oktober 2018. Fra 18. juni 2015 til 29. januar 2016 var han uddannelses- og forskningsminister.[3][4] Derefter var han miljø- og fødevareminister indtil 2. maj 2018, hvor han trak sig som minister efter at have været involveret i flere uheldige sager.

I juli 2018 offentliggjorde han, at han ville stoppe i folketinget for at arbejde for den amerikanske organisation World Resources Institute i Washington, D.C.[5][6] I 2021 blev han forfremmet fra at være fellow i WRI til en nyoprettet post som direktør for tro og bæredygtighed.[7]

Baggrund

Lunde Larsen er søn af landmand Knud Helge Larsen og kontorassistent Anna Grethe Larsen. Han blev student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm i 1998. Herefter var han 1998-1999 efterskolelærer på Sædding Efterskole, der drives af Luthersk Mission.[8]

Lunde Larsen begyndte sin uddannelse på den norske uddannelsesinstitution Misjonshøgskolen i Stavanger og modtog undervisning ved det private teologiske uddannelsessted Dansk Bibel-Institut 2001-2005 og blev cand.theol. ved Københavns Universitet 2006-2008. Hans speciale blev trykt i 2009-nummeret af tidsskriftet Nordisk Teologi under titlen Frihedstænkning hos N.F.S. Grundtvig.[9] I 2008 begyndte han på en erhvervs-ph.d. om Grundtvigs frihedsbegreb, og 14. december 2012 forsvarede han sin ph.d.-afhandling ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.[10] Hans afhandling udkom i 2013 som Frihed for Loke saavelsom for Thor: N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv.[11] I 2012 var Lunde Larsen præst i Bøvling Sogn.[12]

Politisk karriere

Lunde Larsen meldte sig ind i Venstres Ungdom i 1995.[13] Han blev valgt ind i byrådet for Ringkøbing-Skjern Kommune i 2006 og blev i 2010 viceborgmester. I byrådet var Lunde Larsen formand for Videnudvalget og næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget.[10]

Ved folketingsvalget 2011 blev Lunde Larsen valgt ind med 10.183 personlige stemmer.[14] Han blev efter folketingsvalget medlem af Venstres gruppebestyrelse og fik blandt andet posten som Venstres ordfører for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt posten som SU-ordfører.[10]

Ved Folketingsvalget 2015 modtog Lunde Larsen 10.834 personlige stemmer fra Vestjyllands Storkreds og blev genvalgt til Folketinget på det tredje af Venstres fem kredsmandater i Vestjylland.[1]

Minister

Den 28. juni 2015 blev Lunde Larsen uddannelses- og forskningsminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.[4] Som minister stod Lunde Larsen for en spareplan på universiteterne på 8,7 milliarder kroner. Han udtalte da: "Ingen skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet må holde for ligesom andre områder".[15]

29. februar 2016 skiftede han ministerpost til Miljø- og Fødevareministeriet, hvor han afløste partifællen Eva Kjer Hansen. Hans tid som minister blev præget af den såkaldte kvotekongesag, hvor Miljø- og Fødevareministeriet havde undladt at udlevere informationer om indgrebsmuligheder overfor kvotekonger (dvs. store industrifiskere, som råder over omfattende mængder fiskekvoter) til Folketinget, selvom Lunde Larsen som ansvarlig minister flere gange specifikt blev bedt om dem. Lunde Larsen gav skiftende og vildledende oplysninger om indgrebsmulighederne, måtte efterfølgende undskylde flere gange og fik en stor næse af Folketinget. Efterfølgende fik ministeriet frataget fiskeriet som ressortområde.[16][17][18]

1. maj 2018 meddelte Lunde Larsen uden nærmere begrundelse på Facebook, at han ville stoppe som minister, og dagen efter blev han afløst af Jakob Ellemann-Jensen på posten.[19] Lunde Larsen fortsatte i Folketinget indtil 1. oktober 2018, hvor han rejste til USA for at arbejde i den amerikanske tænketank World Resources Institute.[6]

Kontroverser

Esben Lunde Larsen var som minister involveret i en række problematiske sager, der gjorde hans ministerkarriere omblæst,[20] og popularitetsmålinger udråbte ham til regeringens mindst populære minister.[21] Sagen om kvotekongerne, der medførte, at han fik en næse af Folketinget og mistede fiskeriet som ressortområde, var den største. Derudover blev han beskyldt for at pleje sin families særinteresser ved som folketingsmedlem i foråret 2015 at have lagt pres på Trafikstyrelsen i en sag om opførelse af vindmøller i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor hans familie havde stor økonomisk interesse i sagen.[19][22][23]

Lunde Larsen blev også bebrejdet, at han havde angivet ukorrekte oplysninger på sit CV på Folketingets hjemmeside. Her havde han oprindelig oplyst, at han var indskrevet ved Københavns Universitet fra 2001. Det skete først i 2006, hvorefter han fik merit-overført fire år fra den norske Misjonshøgskolen i Stavanger til Danmark, efter et meritoverførelsesforløb som involverede afviste klager til både dekanen og rektor Ralf Hemmingsen.[24] Efterfølgende rettede han CV'et til.[25][26][27]

I efteråret 2015 anmodede Lunde Larsen Københavns Universitet om at undersøge hans erhvervs-ph.d.-afhandling på grund af rygter om, at han havde foretaget plagiering.[28] Ifølge en række eksperter var der fundet eksempler på plagiat i hans afhandling.[29] Københavns Universitets praksisudvalg fandt 19 tilfælde af plagiat i afhandlingen, men vurderede, at alvoren ikke var tilstrækkelig til at konkludere, at ministeren havde handlet mod reglerne om god videnskabelig praksis.[30] Dekanen for Det Teologiske Fakultet krævede efterfølgende, at Lunde Larsen indleverede et rettelsesblad til afhandlingen, som redegjorde for sammenfaldene mellem Lunde Larsens erhvervs-ph.d.-afhandling og hans kandidatspeciale.[31] Vejlederen på Lunde Larsens erhvervs-ph.d.-afhandling indrømmede senere ikke at have vejledt Lunde Larsen i såkaldt selvplagiat og beklagede forløbet.[32]

Lunde Larsen kom også i modvind, da han på et internt møde med medarbejdere i Miljøstyrelsen udtalte sig skarpt imod aktindsigt-processer med ordene "Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord”. Da udtalelsen blev lækket, kritiserede bl.a. Dansk Journalistforbund og Dansk Folkeparti denne holdning, og Lunde trak i land og udtalte, at han havde forløbet sig.[33][34]

Udmærkelser

Den 11. april 2018 blev Lunde Larsen udnævnt til kommandør af Dannebrogordenen.[35][36]

Noter

  1. ^ Indtil 7. august 2017 var Lunde Larsen også fiskeriminister, da fiskeriområdet lå under Fødevareministeriet. Fiskeriområdet blev dog flyttet til Karen Ellemanns ressort.

Referencer

  1. ^ a b "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 20. juni 2015.
  2. ^ "Esben Lunde Larsen besøger Radio Max". Radio Max Danmark. 17. august 2015. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. Hentet 25. februar 2017.
  3. ^ "Danmark har fået en ny regering". Venstre. 28. juni 2015. Arkiveret fra originalen 1. juli 2015. Hentet 28. juni 2015.
  4. ^ a b Steen A. Jørgenssen (28. juni 2015). "Her er hele Lars Løkkes ministerhold". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 6. juli 2015. Hentet 28. juni 2015.
  5. ^ Thomas Riber-Sellebjerg (18. juli 2018), Nu smutter Esben Lunde fra Folketinget: Forlader Danmark, Ekstra Bladet, hentet 15. april 2021
  6. ^ a b Mikkel Walentin Mortensen (29. juli 2018), Ministeren med møgsagerne drager til USA, JydskeVestkysten, hentet 15. april 2021
  7. ^ Ritzautelegram (24. juli 2021). "Tidligere Venstreminister er blevet forfremmet i Washington". Berlingske. Hentet 22. august 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Ritzau (28. juni 2015). "BLÅ BOG: En teolog i uddannelsesministeriet". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 6. juli 2015. Hentet 28. juni 2015.
  9. ^ "Frihedstænkning hos N.F.S. Grundtvig | Larsen | Nordisk Teologi". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 6. juli 2015.
  10. ^ a b c Esben Lunde LarsenFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  11. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 7. juli 2015. Hentet 6. juli 2015.
  12. ^ Lodberg, Karina (8. juni 2012). "Homovielser uden vestjyske stemmer". dbrs.dk. Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
  13. ^ Amalie Kestler (27. december 2012). "'Jeg er jo ikke to mennesker'". Information. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 4. juli 2015.
  14. ^ "Valgte kandidater og stedfortrædere – Folketingsvalg torsdag 15. september 2011 – Danmarks Statistik". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2013. Hentet 24. november 2011.
  15. ^ Martin Ejlertsen og Pernille Siegumfeldt (11. september 2015). ""Kornfede" institutioner skal spare milliarder". Magisterbladet. Arkiveret fra originalen 11. juni 2016. Hentet 6. maj 2016.
  16. ^ "Sagen om kvotekonger". Berlingske. 17. august 2017. Hentet 22. august 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  17. ^ DF om Esben Lunde: Det er en decideret fyring af ministeren Arkiveret 18. august 2017 hos Wayback Machine dr.dk 7. august 2017
  18. ^ Analyse: Løkke redder Lunde Larsen ud af mulig fyring Arkiveret 19. august 2017 hos Wayback Machine politiken.dk 7. august 2017
  19. ^ a b Chris Kjær Jessen (2. maj 2018). "Mystik om Esben Lunde-afgang: Gik uden at svare på spørgsmål". Berlingske. Hentet 22. august 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  20. ^ Nikolaj Rytgaard, Michael Hjøllund, Mie Louise Raatz og Steen A. Jørgenssen (1. maj 2018). "Venstre-ministre stopper og udløser rokade". Finans.dk. Hentet 22. august 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  21. ^ Agnete Finnemann Scheel (21. januar 2016). "Popularitet: Denne minister redder Løkke fra at blive nummer chok". MetroXpress. Arkiveret fra originalen 30. juni 2016. Hentet 6. maj 2016.
  22. ^ "V-minister presser styrelse: Ville sikre sin familie milliongevinst – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 17. november 2015. Hentet 10. november 2015.
  23. ^ Avis: Esben Lunde skjulte interesse i mølleprojekt Arkiveret 17. november 2015 hos Wayback Machine. DR. Hentet 9/12-2015
  24. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. maj 2018. Hentet 2. maj 2018.
  25. ^ Esben Lunde snuppet i fusk med sit CV Arkiveret 25. november 2015 hos Wayback Machine. Forskeren.dk
  26. ^ "Taget i fusk: Nu ændrer uddannelsesministeren sit CV". Arkiveret fra originalen 17. november 2015. Hentet 31. marts 2017.
  27. ^ "Udannelsesminister taget i CV fusk". Arkiveret fra originalen 9. marts 2016. Hentet 31. marts 2017.
  28. ^ Esben Lunde vil have undersøgt sin egen videnskabelige praksis Arkiveret 25. november 2015 hos Wayback Machine. Politiken
  29. ^ http://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/forskningsministeren-beskyldes-phd-plagiat Arkiveret 5. januar 2016 hos Wayback Machine. Hentet d. 29.2.16
  30. ^ "Esben Lunde Larsen frifindes i plagiat-sag - Altinget - Alt om politik". Arkiveret fra originalen 18. juli 2016. Hentet 18. juni 2016.
  31. ^ "Esben Lunde retter sin erhvervs-ph.d.-afhandling efter plagiatsag | Indland/Fyn | Fyens.dk". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2016. Hentet 8. oktober 2016.
  32. ^ "Pressen og universitetet må tage ved lære af Lunde Larsen-sagen". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2016. Hentet 8. oktober 2016.
  33. ^ Ritzautelegram (12. april 2017). "Esben Lunde i hemmelig optagelse: 'Aktindsigt er en sygdom'". DR. Hentet 22. august 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  34. ^ Lars Wernblad Hansen (6. september 2017). "Her er Lundes værste møgsager". Netavisen Pio. Hentet 22. august 2021.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  35. ^ Kommandørkors til tre ministre Arkiveret 12. april 2020 hos Wayback Machine, Midtjyllands Avis, 1. maj 2018
  36. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/esben-lunde-larsen-stopper-som-minister Arkiveret 1. maj 2018 hos Wayback Machine dr.dk: Esben Lunde Larsen stopper som minister

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Esben Lunde Larsen headshot 2019.png
Forfatter/Opretter: UkendtUnknown author, Licens: CC BY-SA 4.0
Esben Lunde Larsen i 2019