Esben Dalgaard Andersen

Esben Dalgaard Andersen
Personlig information
Født3. juli 1976 (48 år)
NationalitetDanmark Dansker
BeskæftigelseSkuespiller
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Esben Dalgaard Andersen (født 3. juli 1976) er en dansk skuespiller.

Karriere

Andersen blev uddannet fra Danske Teater- og Balletakademi i 1999, Lee Strassberg Theatre Institute i New York i 2003 og fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2008.[kilde mangler]

Siden har han medvirket i forestillinger Seest og Mumin ved Mungo Park i Kolding og han modtog for sin portrættering af politiker Mogens Glistrup i forestillingen Ned med Skatten op med HumøretRønne Teater i 2010 en Talent-Reumert.[1]

I 2010 medvirkede Andersen i dramaserien Livvagterne og i 2011 medvirkede han i fjerde sæson af satireshowet Live fra Bremen. I løbet af 2014 optrådte Andersen i flere produktioner i mindre biroller, såsom i Klassefesten 2: Begravelsen og Når dyrene drømmer, mens han også medvirkede i DRs historiske miniserie 1864 og indtog en af hovedrollerne i komedie-dramaserien Bankerot. I 2015 medvirkede han i børnefilmen Skammerens datter, som er en filmatisering af bogen af samme navn. Samme år spillede Andersen Jeppe i Jeppe på Bjerget og medvirkede i TV 2s julekalender, Juleønsket.[kilde mangler]

I mellem 2016 og 2018 optrådte Andersen i flere produktioner i biroller, såsom i Sjit happens, En fremmed flytter ind, Liberty, Landet af glas og Mord uden grænser. I samme periode optrådte han også i Musikken der blev vækNørrebros Teater, og han medvirkede i Hella Joofs komedieserie Bedre skilt end aldrig. Fra sommeren 2016 blev Andersen en del af det faste ensemble på Det Kongelige Teater.[kilde mangler] I 2018 medvirkede Andersen i sæson 15 af TV 2s underholdnings- og danseprogram Vild med dans, hvor han dansede med Mille Funk. Parret endte på en tredjeplads.[2]

I 2019 medvirkede Andersen i flere produktioner, såsom i tredje sæson af dramaserien Bedrag, dramaserien Gidseltagningen, komedieserien Sunday og i TV 2s julekalender Tinka og Kongespillet. I 2020 medvirkede Andersen i Christina Rosendahls historiske drama Vores mand i Amerika, hvor han spillede den danske diplomat og spion, Einar Blechingberg. Fra 2018 til 2020 medvirkede Andersen i komedie-drama-serien Hånd i hånd.[kilde mangler]

Andersen optrådte i 2021 i tre tv-serier; krimiserien Skyldig, i den internationalt producerede thrillerserie Red Election og i Netflix-krimiserien Kastanjemanden. I 2022 medvirkede Andersen i børnefilmen Krummerne - Det er svært at være 11 år og i fortsættelsen til TV 2-julekalenderen, Tinka og sjælens spejl.[kilde mangler]

Privatliv

Andersen blev gift med Charlotte Dalgaard Larsen i 2016; de har sammen en datter. Andersen har også en anden datter fra et tidligere forhold.[3]

Andersen fik i 2012 konstateret modermærkekræft, og blev meldt kræftfri i 2017.[4] I 2021 fik Andersen atter konstateret modermærkekræft, som denne gang havde spredt sig via blodet og sat sig mange steder i kroppen, blandt andet i leveren. Han undergik herefter immunterapeutisk behandling.[2]

Filmografi

Tv-serier

ÅrSerieRolleNoter
2010LivvagterneThomas Eriksen
20141864Erasmus
2014-2015BankerotDion
2015JuleønsketKarstenJulekalender
2016Bedre skilt end aldrigRune
2017Sjit happens
2017-2019GidseltagningenEsben Garnov
2018LibertyHøjbjerg
Mord uden grænserKenny
2018-2020Hånd i håndAnders Dybdal Jensen
2019BedragMøller
SundayKloak Mark
Tinka og kongespilletGrotJulekalender
2021Skyldig IIHenrik Berg
Red ElectionMichael Jespersen
KastanjemandenSteen Hartung
2022Tinka og sjælens spejlGrotJulekalender
Nordland '99Noller
Julehjertets hemmelighedErikJulekalender
2023DansegarderobenJørgen Ryg
Troldehjertets HemmelighedErik

Film

ÅrFilmRolleNoter
2014Når dyrene drømmerBjarne
Klassefesten 2: BegravelsenSoldat
Sandy & Pepo
Lev stærktMartins chef
2015Skammerens datterRikert
20161864Erasmus
I blodetRune
2017En fremmed flytter indCasperDokumentarfilm
2018Landet af glasLars
2019HackerPeter
2020Vores mand i AmerikaEinar Blechingberg
2022Krummerne - Det er svært at være 11 årKrummefar

Tv-show

Kilder

  1. ^ "Hvordan vi rent faktisk klarede os igennem gymnasiet er mig stadig en gåde", Jyllands Posten
  2. ^ a b "'Vild med dans'-deltager alvorligt sygt: Ramt af kræft igen", Her og Nu
  3. ^ Esben Dalgaard: "Jeg har i mange år knoklet med mit selvværd" - ALT.dk
  4. ^ 'Vild med dans'-deltager alvorligt syg: Ramt af kræft igen

Eksterne henvisninger

Artiklen om skuespilleren Esben Dalgaard Andersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.

Medier brugt på denne side

Harlekin Columbine Tivoli Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Harlekin og Columbine i pantomimeteatret i Tivoli.