Erwin Schrödinger

Erwin Schrödinger
Erwin Schrödinger
	Schrödinger, ca. 1933
Personlig information
Født	Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger ; Erwin Rudolf Josef; Alexander Schrödinger; 12. august 1887; Wien i dav. Østrig-Ungarn
Død	4. januar 1961 (73 år); Wien i Østrig
Dødsårsag	Tuberkulose
Gravsted	Alpbach
Nationalitet	Østrigsk (1887-1961) ; Irsk (1948-1961)
Bopæl	Wien, Dublin
Far	Rudolf Schrödinger
Ægtefælle	Annemarie Schrödinger
Barn	Ruth Braunizer
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Wien Universitet
Akademisk vejleder	Friedrich Hasenöhrl; Franz Serafin Exner
Medlem af	Royal Society,; Sovjetunionens videnskabsakademi,; Det østrigske videnskabsakademi,; Det Preussiske Videnskabsakademi,; Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL med flere
Beskæftigelse	Professor, faglitterær skribent, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, akademiker
Fagområde	Teoretisk fysik
Deltog i	Cinquè Congrés Solvay
Arbejdsgiver	Gent Universitet, Universität Stuttgart, Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Wien Universitet, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universität Zürich, Dublin Institute for Advanced Studies, Universitetet i Wrocław, University of Oxford, Karl-Franzens-Universität Graz
Arbejdssted	Universitetet i Wrocław; UZH; Humboldt-Universität zu Berlin; University of Oxford; Universität Graz; Dublin Institute for Advanced Studies; Universitetet i Gent
Betydningsfulde elever	Linus Pauling, Felix Bloch, Brendan Scaife
Kendt for	herunder, men ikke begrænset til tankeeksperimentet Schrödingers kat og Schrödingers ligning
Kendte værker	Schrödingers ligning, Schrödingers kat
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Nobelprisen i fysik (1933); Max Planck-medaljen (1937)
Nobelpris	Fysik 1933
Signatur
Andet
	hustru: Annemarie Bertel (1920–61)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933. Han er populært kendt for Schrödingers kat, som er et absurditetsargument mod kvantemekanikken.

Schrödinger led af tuberkulose og havde i 1920'erne flere gange opholdt sig på et sanatorium i Arosa, Schweiz. Det var her han fandt på sin ligning.^[2]

Trivia

Et stort nedslagskrater på Månens bagside er opkaldt efter Schrödinger. Den blev benyttet i den finsk-tysk-australsk science fiction-komediefilm fra 2012, Iron Sky.

Kilder og henvisninger

^ Moore, Walter J (29. maj 1992). Schrödinger, life and thought. Cambridge University Press. s. 10-. ISBN 978-0-521-43767-7. Arkiveret fra originalen 2. juli 2014. Hentet 19. september 2013.
^ Moore, Walter J (9. januar 1926). Schrödinger by Walter J. Moore: Christmas at Arosa. Books.google.co.uk. ISBN 978-0-521-43767-7. Hentet 19. september 2013.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.