Erling Bjøl

Erling Bjøl
Født11. december 1918 Rediger på Wikidata
Kalundborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. december 2023 (105 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRungsted Gymnasium (til 1937) Rediger på Wikidata
Medlem afVidenskabernes Selskab (fra 1974) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, politolog, selvbiograf, journalist, historiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverAarhus Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEbbe Munck-Prisen (2004),
Publicistprisen (1995),
Kong Christian den X.s frihedsmedalje Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erling Bjøl (født 11. december 1918 i Kalundborg, død 22. december 2023[1][2]) var en dansk historiker, politolog og journalist.

Bjøl var søn af togfører H.M.I. Bjøl (død 1966) og hustru Johanne f. Nielsen, og blev student fra daværende Rungsted Statsskole (Rungsted Gymnasium) 1937 og mag.art. 1948.[3] Han var udenrigspolitisk medarbejder ved United Press 1938, Nationaltidende 1942, BBC i London 1944, Dagbladet Information 1945-59 og Politiken 1959. Under 2. verdenskrig flygtede han til London og blev en del af den illegale presse. For denne indsats modtog han Kong Christian den X.s frihedsmedalje.[3]

1963 blev han kst. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet (fastansat 1967), hvor han i årene frem til 1983 stod for opbygningen af det nye fag international politik. 1966 blev han dr.scient.pol. 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab.[3]

Erling Bjøls politologiske forfatterskab dækker især fransk og dansk udenrigspolitik, men han skrev også om historiske emner. Derudover var han i mange år en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn. Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind.

I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) præsenterede Bjøl historiske analyser af fænomenerne krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy (2008) beskriver Bjøl forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark.

Hæder og priser

Forfatterskab

  • Erling Bjøl: "Verdenshistorien efter 1945 bd.1-4; ISBN 9788756744164

Referencer

  1. ^ Erling Bjøl er død af Ritzau. Ekstra Bladet, 22. december 2023. Hentet 22. december 2023.
  2. ^ Dødsannonce, hentet 7. januar 2024.
  3. ^ a b c "BJØL Erling". Kraks Blå Bog. 1974. Arkiveret fra originalen 28. maj 2011. Hentet 18. januar 2011.
  4. ^ a b c Harding, Merete; Haagerup, Niels Jørgen. "Erling Bjøl". Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave. Hentet 22. december 2023.

Eksterne henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side