Erland Josephson
| Erland Josephson | |
|---|---|
 Erland Josephson, netop udpeget som leder af Dramaten, 1965 | |
| Personlig information | |
| Født | 15. juni 1923 Stockholm, Sverige |
| Død | 25. februar 2012 (88 år) Stockholm, Sverige |
| Dødsårsag | Parkinsons sygdom  |
| Gravsted | Mosaiska kyrkogården Norra begravningsplatsen |
| Nationalitet |  Svensk |
| Far | Gunnar Josephson |
| Søskende | Åke Josephson Carl Olof Josephson |
| Ægtefælle | Barbro Larsson Kristina Adolphson (skilt) Ulla Åberg (til hans død) |
| Børn | Ludvig Josephson Fanny Josephson Charlotta Larsson |
| Beskæftigelse | Skuespiller, forfatter, instruktør, teaterleder |
| Aktive år | 1946-2006 |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Samfundet De Nios Särskilda pris (2002) Svenska Akademiens teaterpris (1987) O'Neill-stipendiet Litteris et artibus (1973) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Erland Josephson (15. juni 1923 i Stockholm – 25. februar 2012 i Stockholm[1]) var en svensk skuespiller, instruktør og forfatter samt chef for Dramaten i Stockholm 1966-1975.[1]
Karriere
Erland Josephson havde et langvarigt samarbejde med Ingmar Bergman, et samarbejde der begyndte allerede i 1940'erne. Josephson indledte sin karriere på Helsingborgs Stadsteater i 1947 og kom til Dramaten i 1956.[1]
Filmene af Bergman sikrede Josephson international opmærksomhed. Den første Bergman-film, han medvirkede i (dog ukrediteret) var Det regner på vor kærlighed (1946), men senere kom han højt på rollelisten i film som Ulvetimen (1967), Hvisken og råb (1972), Høstsonaten (1978) og Fanny og Alexander (1982). Desuden havde han hovedroller i Bergmans tv-serier Scener fra et ægteskab (1973) og Ansigt mod ansigt (1976) – begge serierne blev også udsendt på DR.
Fra 1970'erne fik han gang i en international filmkarriere, hvor han spillede med i en række europæiske film, ofte af mere "smal" karakter. Således medvirkede han i Damiano Damianis Jeg er bange (1977), Dušan Makavejevs Montenegro (1981) og Andrej Tarkovskijs Nostalghia (1983).
Ud over som skuespiller bidrog Josephson også som manuskriptforfatter og instruktør til forskellige film, og han har udgivet en række bøger, både digtsamlinger, romaner, noveller, billedbøger og selvbiografier.
Han har modtaget flere priser, blandt andet Guldbaggen for bedste mandlige hovedrolle i 1987 for sit spil i både Tarkovskijs Offeret og Mai Zetterlings Min elskede - Amoroso. I 2002 fik han en pris for sin samlede karriere ved Stockholm Film Festival, og i 2004 fik han en Guldbagge-ærespris.
Noter
- ^ a b c Lova Olsson (2012-02-26). "Erland Josephson har avlidit" (svensk). Svenska Dagbladet. Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 26. februar 2012.
Eksterne henvisninger
- Erland Josephson på Internet Movie Database (engelsk)
- Erland Josephson på Filmdatabasen
- Erland Josephson på danskefilm.dk
- Erland Josephson på danskfilmogtv.dk
- Erland Josephson på Scope
- Erland Josephson på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Erland Josephson på AlloCiné (fransk)
- Erland Josephson på AllMovie (engelsk)
- Erland Josephson på Turner Classic Movies (engelsk)
- Erland Josephson på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Erland Josephson in 1965, as newly appointed Managing Directors of the Royal Dramatic Theatre.