Eritreas selvstændighedskamp

Kort over de vigtigste slag udkæmpede under Eritreas selvstændighedskamp.

Eritreas selvstændighedskamp var en krig, som blev udkæmpet mellem den etiopiske regering, først Haile Selassies kejserrige og der efter det sovjetstøttede marxistisk-leninistiske militærregime under Mengistu Haile Mariam på den ene side, og eritreiske separatister på den anden, både før og under den etiopiske borgerkrig. Baggrunden for krigen var, at FN i 1950 besluttede, at den tidligere italienske koloni Eritrea skulle indgå i en føderation med Etiopien, og senere annekterede Etiopien landet og gjorde det til en etiopisk provins.

Eritreas selvstændighedskrig varede i 30 år, fra 1. september 1961, da Hamid Idris Awate affyrede de første skud mod de okkuperende etiopiske styrker, til 29. maj 1991. Den eritreiske modstand var samlet i to oprørsgrupper. Den ene var den nationalistiske den eritreiske befrielsesfront (ELF), oprindelig en hovedsagelig muslimsk bevægelse i et land, hvor den ortodokse kristendom ved siden af islam var den dominerende religion, men de kristne fik stadig større indflydelse i gruppen. Den anden var det eritreiske folks befrielsesfront (EPLF), som var en venstrefløjsgruppe som brød med ELF i 1970. Disse to grupper kæmpede mod hinanden i det, som er blevet kendt som de eritreiske borgerkrige i 1972-1974 og 1980-1981. Det eritreiske folks befrielsesfront gik sejrende ud af denne konflikt og resterne af ELF måtte flygte til Sudan. I 1991 besejrede EPLF de etiopiske styrker i Eritrea og tog kontrollen over landet. Under navnet folkefronten for demokrati og retfærdighed styrer de fortsat Eritrea med Isaias Afwerki som præsident. Samme år faldt Mengistu-regimet i Etiopien efter en langvarig borgerkrig.

I maj 1993 blev der afholdt en etiopisk støttet folkeafstemning, hvor det eritreiske folk næsten enstemmigt stemte for uafhængighed (99,79%). Eritrea blev formelt internationalt anerkendt senere samme år.

Årsagerne til den eritreiske sejr var, at både Cuba og USSR stoppede deres tidligere støtte til Etiopien i slutningen af 1980'erne i forbindelse med, at de sovjetvenlige regeringer i Østeuropa faldt. Dette førte til, at den etiopiske kampmoral forsvandt. Videre vandt eritreerne en vigtig sejr over større etiopiske og sovjetiske styrker i slaget ved Afabet i 1988, hvilket førte til, at Etiopien måtte trække sig ud fra det nordøstlige Eritrea. Under konflikten havde etiopierne anvendt både gas og napalm mod de eritreiske guerillaer.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.