Erik jarl

Erik jarl
Personlig information
Født	957
Død	1024 Northumbria, Storbritannien
Far	Håkon Jarl
Søskende	Aud Haakonsdatter, Svend Jarl, Bergljot Håkonsdatter
Ægtefælle	Gyda Svendsdatter (fra 1013)
Barn	Håkon Eiriksson
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Opdagelsesrejsende
Arbejdssted	Norge
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012). Han var vicekonge i Norge under Svend Tveskæg af Danmark (1000 – 1012).

Familie

Han var uægte søn af Håkon Sigurdsson Ladejarl og blev opfostret af Torleiv Spake, på Melhus.

Søskende: Svend Håkonsson Ladejarl og Bergljot Håkonsdatter

Hustru: Gyda Sveinsdotter

Børn: Håkon Eriksson Ladejarl

Slaget ved Hjörungavágr

Slaget ved Hjörungavágr var Eriks første Eriks første store slag. Det blev udkæmpet til havs mellem ladejarlerne og en dansk invasionsflåde. Det bliver beskrevet i de nordiske kongesaga som Heimskringla og Jómsvíkinga saga samt i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum. De senere kilder er mere fantasifulde, me historikere mener, at de stadig indeholder en grad af sandhed. Nogle samtidige skjaldedigte hylder slaget, hvilket inkluderer vers af Þórðr Kolbeinsson og Tindr Hallkelsson.

Hákon Sigurðarson var en stærk tilhænger af de gamle nordiske guder, og da Harald Blåtand forsøgte at kristne ham brød Håkon sin alliance med Danmark. En dansk invasionsstyrke blev slået under slaget ved Hjörungavágr i 986. Ifølge Heimskringla blev Erik tilsyneladende forsonet med sin fader, der havde 60 skibe under slaget, og vandt slaget. Efter kampene benådede han mange af jomsvikingerne, som var en del af invasionsstyrken, herunder Vagn Ågesen.

Slaget ved Svold

Erik jarl var allieret med danskekongen Svend Tveskæg og svenskekongen Olof Skotkonning i slaget ved Svold i 1000, hvor de besejrede den norske konge Olav Tryggvason. Efter Olav Tryggvasons fald fik Erik jarl magten over det meste af det nordlige Norge som underkonge til kong Svend. I 1014 drog han med Knud (den senere Knud den Store), søn af Svend Tveskæg til England og overlod sit rige til sin søn, Håkon. Men før han nåede tilbage til Norge, havde Olav den Hellige taget magten.

v d r Norges regenter (ca. 872–1319) Harald Hårfager Erik Blodøkse Håkon den Gode Harald Gråfeld Harald Blåtandd Håkon jarl Olav Tryggvason Sven Tveskægde Erik jarl Sven jarl Håkon Eriksson jarl (Harald Svensend ?) Olav den Hellige Knud den Storede Håkon Eriksson jarl Sven Knutsson Magnus den Goded Harald Hårderåde Magnus Haraldsson Olav Kyrre Håkon Magnusson Toresfostre Magnus Barfod Olav Magnusson Øystein Magnusson Sigurd Jorsalfar Borgerkrigstiden (1130-1240) Magnus den Blinde Harald Gille Sigurd Munn Inge Krokrygg Øystein Haraldsson Håkon Herdebrei Magnus Erlingsson Sverre Sigurdsson Håkon Sverresson Inge Bårdsson Håkon Håkonsson (1240-1319) Magnus Lagabøte Erik Præstehader Håkon Magnusson Folkungaslægten (1319–1387) Magnus VIIs Håkon VI Magnussons Olav IVd (1388–1412) Margrete Ids Huset Pommern (1389–1442) Erik af Pommernds Huset Wittelsbach (1442–1448) Kristoffer af Bayernds Huset Bonde (1449–1450) Karl Is Huset Oldenborg (1450–1814) Christian Ids Hansds Christian IIds Frederik Id Christian IIId Frederik IId Christian IVd Frederik IIId Christian Vd Frederik IVd Christian VId Frederik Vd Christian VIId Frederik VId Christian Frederik Huset Holsten-Gottorp (1814–1818) Karl IIs Huset Bernadotte (1818–1905) Karl III Johans Oscar Is Karl IVs Oscar IIs Huset Glücksborg (siden 1905) Haakon VII Olav V Harald V r Regent * d også konge af Danmark * e også konge af England * s også konge af Sverige

Spire Denne biografi om en nordmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.