Erik Quistgaard
Erik Quistgaard | |
---|---|
Født | 3. juni 1921 København, Danmark |
Død | 11. februar 2013 (91 år) Opio, Frankrig |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Ingeniør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Erik Quistgaard (3. juni 1921 i København − 11. februar 2013 i Valbonne, Frankrig[1]) var generaldirektør for Den Europæiske Rumorganisation (ESA) fra 1980 til 1984.[2]
Som ESAs øverste leder stod han for tidlige stadier af Ariane-rakettens udvikling, for Spacelabs mange bidrag til rumfart og rumforskning, herunder den første opsendelse af en ESA-astronaut.[3] Inden sin tiltræden ved ESA havde han 1972-1979 været administrerende direktør for Odense Staalskibsværft.[4]
Quistgaard var cand. polyt. 1945 fra Danmarks Tekniske Højskole. I 1948-51 arbejdede han som ingeniør ved Chrysler i Detroit, USA, hvorefter han rejste til Göteborg for at arbejde ved Volvo. Han blev her chef for lastbilproduktionen i 1956, direktør og chef for personvognsfabrikken i 1965, inden han 1969-1972 var chef for Volvokoncernens bilproduktion.[4]
Quistgaard modtog i 1984 NASAs Distinguished Public Service Medal.[4]
Noter
- ^ "Dødsannonce". Berlingske. navne.dk. 26. februar 2013. Hentet 9. juli 2014.
- ^ "Erik Quistgaard / Welcome to ESA / About Us / ESA" (engelsk). esa.int. 1. marts 2013. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 9. juli 2014.
- ^ "ESA pays tribute to Mr Erik Quistgaard / Press Releases / For Media / ESA" (engelsk). esa.int. 5. marts 2013. Arkiveret fra originalen 27. april 2014. Hentet 9. juli 2014.
- ^ a b c "Erik Quistgaard". politiken.dk. 9. marts 2013. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 9. juli 2014.
Spire |