Erik Lönnroth
Erik Lönnroth | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1. august 1910 Vasa församling |
Død | 10. marts 2002 (91 år) Johannebergs församling |
Gravsted | Östra kyrkogården, Göteborg |
Ægtefælle | Ebba Lönnroth (1934-1949) |
Børn | Louise Lönnroth, Johan Lönnroth, Lars Lönnroth |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Göteborgs Universitet |
Medlem af | Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien, Svenska Akademien |
Beskæftigelse | Historiker |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet, Göteborgs Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nils Erik Magnus Lönnroth (født 1. august 1910 i Göteborg, død 10. marts 2002 sammesteds) var en svensk historiker.
Lönnroth mødte 1928, på sin allerførste dag som studerende ved Göteborgs högskola, ved et tilfælde historikeren Curt Weibull, professor ved Göteborgs högskola, der kom til at øve stærk indflydelse på hans tilgang til det historiske studium.
Den unge Lönnroth slog allerede som 24-årig sit navn fast som historiker med afhandlingen Sverige och Kalmarunionen 1397–1457, Göteborg 1934 (optrykt 1969). I bogen præsenterer han en tolkning af kroningsdokumentet og unionsbrevet, de to aktstykker fra Kalmarmødet 1397, der blev grundlaget for praktisk taget al senere forskning i Kalmarunionens politiske historie: Kroningsdokumentet og unionsbrevet er udtryk for henholdsvis regimen regale og regimen politicum. Og i forlængelse deraf var det naturligt for Lönnroth at drage den slutning, at kroningsbrevet udtrykker kongemagtens unionsprogram, mens unionsbrevet er udtryk for aristokratiets. Og da kroningsbrevet var det dokument, der fik den retsgyldige form, var Kalmarmødet i 1397 en sejr for kongemagten over de nordiske rigers aristokrati.
Afhandlingen gjorde Lönnroth til fil.dr., og han blev ansat som docent ved Göteborgs högskola. 1942-1953 var han professor ved Uppsala Universitet, før han kom hjem til sin fødeby og 1953-1977 var professor ved Göteborgs Universitet.
Erik Lönnroth var medlem af Det svenske Akademi i de sidste 40 år af sit liv.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Erik Lönnroth
Peter Englund om Erik Lönnroth Arkiveret 28. juni 2011 hos Wayback Machine – ved Erik Lönnroths død overtog Peter Englund hans plads i Det svenske Akademi og holdt denne tiltrædelsestale om sin forgænger.
|
Medier brugt på denne side
Picture of Erik Lönnroth's (historian) grave at Östra kyrkogården in Göteborg
Erik Lönnroth utövade både genom sin rent vetenskapliga gärning och genom sin verksamhet som universitets- och forskningspolitiker ett stort inflytande på svensk kulturpolitik under mer än ett halvt sekel. Foto från 1962.