Erik Hassle

Erik Hassle
Erik Hassle.JPG
Information
Født26. august 1988 (33 år)
Salem, Stockholms län, Sverige
OprindelseBie, Katrineholm
StatsborgerSverige Rediger på Wikidata
GenrePop
BeskæftigelseSinger-songwriter
Aktive år2005–nu
PladeselskabRoxy (Sverige)
Island (Storbritannien)
Universal Republic (USA)
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Erik Hassle (født 26. august 1988 i Salem, Stockholms län) er en svensk singer-songwriter.

Hassle er født i Salem, Stockholms län, men er opvokset i Bie, Katrineholm 150 kilometer syd for Stockholm. Han gik på musikgymnasiet Rytmus i Stockholm, hvor han senere blev opdaget af en musikmanager, der satte ham sammen med sangskriver- og producerteamet Tysper/Mack/Grizzly.[1] I 2008 fik han en pladekontrakt med svenske Roxy Recordings og i 2009 en international kontrakt med Island Records og Universal Republic.[2] Kontrakten med Island skal være en af de største i Storbritannien de senere år.[3]

Hans debutalbum, Hassle, er skrevet og indspillet fra han var 17 til 20 år[4], og blev udgivet den 19. august 2009 i Sverige. Førstesinglen "Hurtful" blev et stort hit både i hjemlandet Sverige, Storbritannien og Danmark. I Danmark blev nummeret valgt til "P3's Uundgåelige" på DR P3 i slutningen af september 2009, og i slutningen af februar 2010 gik den ind som #2 på single-hitlisten. I Sverige gik debutalbummet direkte ind som #2 på album-hitlisten. I Storbritannien udkom albummet, under titlen Pieces, den 22. februar 2010 med én ny sang og fire sange i nye versioner. "Hurtful", der var udkommet to uger forinden, nøjedes med at blive #59 på hitlisten.

Hassle vandt prisen som "Årets nye artist" i Sverige ved Grammis-uddelingen og P3 Guld i henholdsvis 2009 og 2010. Den britiske avis The Guardian udråbte ham i marts 2009 til "en ny Robbie Williams",[5] og han er i øjeblikket bosat i London.

Han var gæstesanger i finalen i X Factor den 27. marts 2010 i Parken, hvor han optrådte med "Don't Bring Flowers" og "Hurtful" sammen med Tine, der fik en andenplads.

Efter flere års fravær fra musikken vendte Erik Hassle tilbage med singlen "Talk About It" i 2013.

Diskografi

Album

  • Hassle (2009)
  • Pieces (2010)
  • Mariefred Sessions (2011)
  • We Dance (2012)
  • Innocence Lost (2017)

Singler

  • "Hurtful" (2008)
  • "Don't Bring Flowers" (2009)
  • "Standing Where You Left Me" (2010)
  • "Talk About It" (2013)

Referencer

  1. ^ "Bolaget högg Hassle på skolan" (svensk). Östgöta Correspondenten. 21. november 2008. Hentet 28. marts 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Wilhelm, Alex. "Erik Hassle Signs To UNI Republic" (engelsk). Crazed Hits. Arkiveret fra originalen 30. december 2010. Hentet 28. marts 2010.
  3. ^ "Erik Hassle i världsavtal med Island Records" (svensk). Musikindustrin. 11. marts 2009. Arkiveret fra originalen 20. august 2010. Hentet 28. marts 2010.
  4. ^ "Erik Hassle: Hurtful (Sverige)". P3. 21. september 2009. Arkiveret fra originalen 27. september 2009. Hentet 28. marts 2010.
  5. ^ Arvidsson, Henrik (1. april 2009). "Brittisk hajp bäddar för "Stockholm Wunderkind"" (svensk). Dagens Nyheter. Arkiveret fra originalen 4. juni 2009. Hentet 28. marts 2010.

Eksterne henvisninger

SkuespillerSpire
Denne svenske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Exquisite-microphone.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GPL
Erik Hassle.JPG
Forfatter/Opretter: Athyllis, Licens: CC BY-SA 3.0
w:Erik Hassle at Rix FM Festival in Kungsträdgården, Stockholm.