Erik Gustaf Geijer

Erik Gustaf Geijer
Porträtt, Erik Gustaf Geijer - Skoklosters slott - 16770.tif
Erik Gustaf Geijer, portrætteret af Karl Vilhelm Nordgren. Skoklosters slot
Personlig information
Født12. januar 1783 Rediger på Wikidata
Ransäter, Sverige Rediger på Wikidata
Død23. april 1847 (64 år) Rediger på Wikidata
Jakob och Johannes församling, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedUppsala gamle kirkegård Rediger på Wikidata
FarBengt Gustaf Geijer Rediger på Wikidata
MorUlrica Magdalena Geisler Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnna Lisa Geijer (fra 1816) Rediger på Wikidata
BarnJohanna Ulrika Agnes Geijer Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUppsala Universitet (fra 1899) Rediger på Wikidata
Medlem afGötiska förbundet,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Svenska Akademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikolog, tegner, universitetslærer, historiker, oversætter, skribent, komponist, filosof, digter, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeHistorie, litteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUppsala Universitet (fra 1815) Rediger på Wikidata
Kendte værkerPå nyårsdagen 1838, Svea Rikes häfder Rediger på Wikidata
Signatur
Erik gustaf geijer signature.jpg
Eksterne henvisninger
Erik Gustaf Geijers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Gustaf Geijer (født 12. januar 1783Ransäters bruksherrgård i Värmland – død 23. april 1847 i Stockholm) var en svensk forfatter, salmedigter, filosof, historiker og komponist. Han var professor i historie ved Uppsala universitet 1817, medlem i Svenska Akademien 1824, medlem af Götiska förbundet og redaktør for deres tidsskrift Iduna. Geijer var morfar til Hugo Hamilton, søn af Bengt Gustaf Geijer og Ulrika Magdalena Geisler og sønsøn af Bengt Gustaf Geijer.

I 1795 (da han var 12 år) gik han på Karlstads skole, han blev student 1799 i Uppsala, filosofidoktor 1806, docent i historie 1810 og professor i 1817.

Under en rejse til England, som skulle få stor betydning for hans udvikling, blev han udnævnt til docent i historie (1810) og året efter i Götiska förbundet, hvis virksomhed han blev interesseret i at deltage i. Efter sit besøg i England bestemte han sig for at blive der. Han opholdt sig i England fra 1809 til 1810, og i 1816 giftede han sig med Anna Elisabeth Lilljebjörn.

I begyndelsen af 1816 holdt han forelæsninger om svensk historie, som blev besøgt af et stort antal tilhørere, blandt dem den tyske forfatterinde Amalia v. Helvig, som var på ferie i Uppsala. Hun gjorde et dybt indtryk på han "og åbnede hans sind for kunstens skønhed". Han hentede inspiration til sin digtning fra fortiden og skrev de berømte digte Vikingen og Odalbonden, og i folkevisestil skrev han Den lille kolargossen. Han var komponist og skrev melodier til mange af sine digte.

I 1817 blev han professor i historie og blev anset som universitetets fremmeste mand på sin tid. Som professor ved Uppsala universitet skrev han Svenske folkets historie og blev nu også en berømt historieskriver.

I år 1821 blev han med udgangspunkt i det filosofiske skrift «Thorild» udsat for en proces, som kunne have resulteret i landsforvisning. Enkelte af Geijers udtalelses om kristendommens dogmer blev anset for en fornægtelse af den rene luthersk-evangeliske lære. Han blev dog frikendt.

I 1838 udgav han det første nummer af tidsskriftet «Litteraturbladet». Det var hans arbejde, filosofi og liv til han døde i 1847 i Stockholm, 64 år gammel.

Geijer og Grundtvig

Geier er blevet sammenlignet med den jævnaldrende danske digter og præst N.F.S.Grundtvig. Begge har haft en afgørende betydning for henholdsvis svenskeres og danskers selvforståelse. Begge var inspirerede af romantikken og optagede af deres folks historie. De mødtes flygtigt i det københavnske selskabsliv, og Geijer har på en rejse hørt Grundtvig prædike og "tyckte han var god".[1]

Geijer var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Bibliografi

  • Om falsk och sann upplysning med avseende på religionen (1811)
  • Thorild: Tillika en filosofisk eller ofilosofisk bekännelse (1820)
  • Minnen (1834)
  • Salmer:
    • Du bar ditt kors, o Jesu mild, 1819
    • Du segern oss förkunnar, 1812 (Herren Lever 1977 nr 874)
    • Ej guld och rikedom jag har, 1812
    • Hur härlig, Gud, din sol uppgår, 1812
    • I nåd du, Herre, på oss tänkt, 1812
    • Jag vet en hälsning mera kär (1937 nr 483) tekst og melodi 1837
    • O du Helge Ande, kom till oss in, bearbeitning af en ældre svensk tekst 1819.
    • På krubbans strå man lade dig, 1812
    • Så snart for då min fröjd sin kos, 1812

Biografier

  • Erik Gustaf Geijer före avfallet, Borelius, Hilma, 1909, Lund. Sverige.

Referencer

  1. ^ Aronson,Harry, 2002, Erik Gustav Geier – Den personlige eksistensfilosof, i Eksistens og Livsfilosofi, red. Regner Birkelund, 2002, Gyldendal:København.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Porträtt, Erik Gustaf Geijer - Skoklosters slott - 16770.tif
Bemærkning: For documentary purposes the original description has been retained. Factual corrections and alternative descriptions are encouraged separately from the original description.
Porträtt, Erik Gustaf Geijer, SKO 3475
Nyckelord: Geijer, Porträtt, Man, Målning, Nordgren, Herrar, Herrmode, Föremålsbild
Erik gustaf geijer signature.jpg
Picture of Erik Gustaf Geijer (1783-1847) with signature, swedish writer, poet, member of the Swedish Academy and professor of history from 1817 at Uppsala University. Picture taken from Samlade skrifter, 1875.