Erich Naumann
Erich Naumann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. april 1905 Meißen, Sachsen, Tyskland |
Død | 7. juni 1951 (46 år) Landsberg-fængslet, Tyskland/Vesttyskland |
Dødsårsag | Hængning |
Politisk parti | NSDAP |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Sturmabteilung (fra 1933), Schutzstaffel (fra 1935) |
Beskæftigelse | Kontorist |
Deltog i | Einsatzgruppenretssagen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Erich Naumann (29. juni 1905 - henrettet 7. juni 1951) var en tysk Brigadeführer i Schutzstaffel (SS) og kommandant for Einsatzgruppe B, som var underlagt Sicherheitsdienst.
Naumann blev født i Meissen i Sachsen. Seksten år gammel afsluttede han skolen og begyndte at arbejde i byen. I november 1929 meldte han sig ind i NSDAP som medlem nummer 170.257. Han blev fuldtidsmedlem af Sturmabteilung (SA) i 1933 og derefter politiofficer. I 1935 blev han tilknyttet SD. Fra november 1941 til februar eller marts 1943 var han kommandant for Einsatzgruppe B.
Ifølge rapporter, han sendte til Adolf Eichmann, var hans enhed i november 1941 ansvarlig for drab på 17.256 mennesker i Smolensk. Enheden havde, mens den var under Naumanns kommando tre lastbiler, som var bygget om til gaskamre.
Nürnbergprocessen
Han blev taget til fange af amerikanerne efter 2. verdenskrig og stillet for retten i Nürnberg under Einsatzgruppenprocessen. Han udtalte flere gange under processen, at han ikke så noget galt i det, Einsatzgruppen havde gjort. Da han blev spurgt, om han så noget moralsk galt i Adolf Hitlers ordre, svarede han, at han «anså dekretet for at være retfærdigt, fordi det var en del af vores mål med krigen og derfor nødvendigt». Han blev fundet skyldig i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og medlemskab i kriminelle organisationer, det vil sige SS og SD. Han blev dømt til døden og blev hængt i Landsberg-fængslet 7. juni 1951.
Referencer
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Medier brugt på denne side
Erich Naumann (1905-1951), German SS-General of the Einsatzgruppen killing squads. This photograph of Naumann was taken by US Army photographers on behalf of the Office of Chief of Counsel for War Crimes (OCCWC) during Nuremberg Trial IX (Einsatzgruppen Trial / Einsatzgruppen-Prozess).